| | |
|
| | |
|
Formandens årsberetning 2004 At årene går hurtigere og hurtigere jo ældre man bliver, er vist en almindelig kendt følelse. Således også her. Det er ikke længe siden årsberetning 2003 blev skrevet og nu sidder jeg igen her. Ganske vist en måned før - men alligevel. Årsberetningen skrives nu, fordi et nyt menighedsråd med seks nye medlemmer tiltræder 30. november, og det er vel rimeligt, at det er det siddende råd, der bliver præsenteret for årsberetningen 2004.Caféen har igen i årlagt beslag på en masse energi og krævet en stor arbejdsindsats af mange. Allerede sidste år fortalte jeg, at der blev arbejdet på en ny samarbejdsaftale med Hvidovre Kommune. Den lå færdigbehandlet i løbet af foråret og endelig vedtaget på kommunalbestyrelsens møde i maj. Det væsentlige i denne aftale er, at lederen nu "kun" er caféleder og ikke projektleder først og derefter caféleder. Det skulle give større mulighed for at koncentrere sig om cafédriften. Samt at Avedøre Kirke er ansættelsesmyndighed, der modtager lønkompensation fra kommunen. Denne aftale løber frem til 31. december 2005. Sideløbende med udarbejdelsen af denne nye samarbejdsaftale arbejdede en stor kreds af frivillige - der kaldte sig "Caféens venner" - på at udarbejde en "Ny struktur for Café Hjertetræet". Det kom der 2 særdeles konstruktive "stormøder" og et inspirerende skrift "Handling gi´r forvandling" ud af. En mindre gruppe udarbejdede så på denne baggrund den nye struktur, hvor den daglige ledelse er cafélederen samt de to flex-jobbere og hvor menighedsrådet har uddelegeret ansvaret for den daglig drift til "Styrelsen". Styrelsen er at sammenligne med en virksomheds bestyrelse og består af 2 menighedsrådsmedlemmer, 2 repræsentanter fra caféforeningen, 1 præst, cafélederen, caféens kasserer.I år har personaleområdet været nogenlunde roligt. Det er klart, at den nye samarbejdsaftale med kommunen medførte ansættelse af en ny caféleder pr. 1. juni. Det blev Kirsten Petersen, der i februar og marts var praktikant hos Maria udsendt fra Diakonissestiftelsen. Kirsten er både uddannet køkkenleder og sognemedhjælper. Susanne Svendsen er ligeledes tilbage i Caféen efter halvanden års arbejde andetsteds. På "kirkesiden" måtte vi jo 1. november siger farvel til Birte Bortfeldt, der i en praktikaftale i et år har fungeret som præstesekretær. Vore praktikanter fra Diakonhøjskolen har i år været Margit Busk og Signe KirkebjergInden jeg helt slipper caféen skal der fortælles endnu et kapitel i romanen om TOLD OG SKAT. Endelig sker der noget i vores ankesag idet vi skal til et forberedende møde med en sagsbehandler i Landsskatteretten den 25. november. Så vi har håb om en afgørelse i løbet af 2005.Den 7. marts deltog Avedøre Kirke igen i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Og igen i år overgik vi os selv, idet 101 personer medvirkede og der blev indsamlet et beløb på Kr. 45.840. Det er op til det nye råd om vi skal deltage den 6. marts 2005. Det gamle råd anbefaler det.Blandt de helt store begivenheder i årets løb var TECHNOMESSEN den 3.-4. april. I årets løb var den 3.-4. april en begivenhed, der stadig tales om og som nåede langt ud over sognets grænser. Idemand, inspirator, indpisker og arbejdshest bag dette fantastiske arrangement var Wents Reinbergs, vores organist. Jeg har hørt, at noget lignende vil finde sted i foråret 2005! Vi glæder osAf andre nye tiltag kan nævnes Kristuskransen, en meditativ gudstjeneste, som Karin Kjær Helmersen startede med i foråret og som fortsætter. Ligeledes har en gruppe startet "Vandring til forandring" - avedøresk for Walk and talk. Der afsluttes her med suppespisning i Caféen.Af andre nye tiltag kannævnes Kristuskransen, en meditativ gudstjeneste, som Karin Kjær Helmersen startede med i foråret og som fortsætter. Ligeledes har en gruppe startet "Vandring til forandring" - avedøresk for Walk and talk. Der afsluttes her med suppespisning i Caféen. Sikkerhedsleder John Petersen har ihærdigt og samvittighedsfuldt - og ikke altid med lige stor lydhørhed fra det øvrige råd - ført arbejdet med Avedøre Kirkes sikkerhed videre. Som et synligt resultat vil man have bemærket tavlerne i våbenhuset med pladsfordelingerne ved forskellige arrangementer. Tak til John for hans store arbejde.
Og så var der sognedagene 10.-11. september, der i år blev brugt som opvarmning til menighedsrådsvalget, udfra ideen om, at man må passe på demokratiet i folkekirken, ellers kommer der "nogen" - bureaukraterne? - og bestemmer hen over hovedet på os. Overskriften var Avedøre Kirke er aktive mennesker og det blev til et par berigende dage.I år er der som antydet valg til menighedsrådet. Den 7. september afholdt menighedsrådet det lovbefalede orienteringsmøde, som var ganske velbesøgt. Og 27. september havde den kirkelige liste så lånt menighedssalen til deres opstillingsmøde. Her var den store overraskelse, at socialdemokraterne, der indtil nu i Avedøre Kirkes historie har haft deres egen liste, mødte op og ønskede at være med. Det blev til en rigtig god aften med mange fremmødte og en liste på 15 + 6. Lige som man kunne ønske sig det. Alligevel var det spændende, om der blev indleveret endnu en liste, inden fristens udløb 28. september kl. 19. Det blev der ikke, så i Avedøre har vi i år såkaldt fredsvalg. Vist nok kun det 3. i vores historie. Det kan diskuteres - OG BLIVER DET - hvad der er mest demokratisk: et fredsvalg efter en opstillingsprocedure mellem alle interesserede eller et afstemningsvalg, hvor stemmeprocenten er meget lav - i 2000 var den her i Avedøre ca. 8!Jeg ser i hvert fald frem til samarbejdet i det nye råd og er godt tilfreds med, at vi sparede de budgetterede 100.000 kroner til et valg - i år!Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen til de afgående medlemmer: Christiane Hansen, Inga Hansen, John Petersen, Palle Frydendahl Hansen, Kaj Bøje Frost og Birger Mosfeldt. Vi håber stadig at se meget til jer i Avedøre Kirke,Sådan så det forgangne år ud set med en formands øjne. der er naturligvis foretaget et valg, mange andre og spændende ting er sket og sker i Avedøre Kirke. Det kan man opleve ved selvsyn.
november 2004 Lisbet Munch
|
|