Lægeurtelaug
Startside ] Op ] Kirkens Kontor ] Vores Præster ] Sang og Musik ] Kirkens inventar ] Gudstjeneste ] Kirken's historie ] Menighedsrådet ] Menighedspleje ] Børn ] Konfirmander ] Café Hjertetræet ] Samarbejde med andre ] Kalenderen ]

 

Webmaster for denne side: John And

Avedøre Kirkes Lægeurtelaug

Fra den tidligste middelalder var det i klostrenes haver, at munkene dyrkede og udviklede viden om lægeurter til stor gavn for befolkningen. Munkene fra de forskellige klostre her i landet sendte podekviste til hinanden, ja selv helt nede fra klostre i Frankrig, mener man ud fra en brevudveksling at kunne vise et samarbejde mellem munke i Esrum Kloster og et kloster i Paris.

Det er dog ikke ensbetydende med, at klosterhaver er begyndelsen til alt havebrug herhjemme.
Vi har i de senere år, især takket være et samarbejde med arkæologer kunnet påvise forekomsten af en række haveplanter i bronzealder, jernalder og vikingetid, før klostre blev grundlagt i Danmark.
Ært og hestebønne er de første planter der dyrkes, og det er især gennem aftryk i potteskår, som er daterbare, at vi kan få kendskab til det.

Jeg synes det kunne være fantastisk sjovt og spændende, hvis vi her i Avedøre Kirke var en gruppe mennesker som sammen kunne prøve at dyrke lægeurter her i vores smukke gård.

Jeg forestiller mig at vi bruger nogle kasser og krukker og at vi sætter navneskilte på, så de også kan virke som en udstilling i gården. Men det kræver en masse viden og omhu.
Vidste I f.eks. at vores lille yndige gule erantis er en giftig plante indført i Danmark omkring 1500, men at munkene holdt så meget af den, fordi det var den første om foråret og med sine dejlige gule blomster var en trøst for øjet.

I lægeurtelauget kunne vi mødes en gang om måneden snakke planter og havebrug, livsglæde, råd og dåd om sygdom og sundhed og så kunne jeg tænke mig at bruge min gamle uddannelse som afspændingspædagog og undervise i afspændingsteknikker og enkle kristne meditationsteknikker.

  Karin    
               
   

 

 Som du sår, så høster du !

   Et gammel japansk ordsprog siger:

    Vil du være lykkelig een dag, så drik dig fuld.
    Vil du være lykkelig een uge, så gift dig.
      Vil du være lykkelig hele livet, så plant en have.

 

Fra Siraks Bog

Et skrift fra Det gamle testamentes Apokryfe Bøger

Lægen

Vis lægen ærbødighed, nyttig som han er,
for også ham er Herren skabt
og lægekunsten stammer fra den Højeste.

Lægen modtager belønning fra kongen,
hans indsigt bringer ham anseelse,
og han bliver beundret af stormænd.

Herren lader lægemidlerne komme fra jorden,
og den kloge væmmes ikke ved dem.

Blev ikke vandet frisk ved et stykke træ,
for at Herrens magt kunne blive kendt?

Det var ham, der gav menneskene indsigt,
for at han kunne blive æret for sine underfulde gaver;
med dem helbreder han dem og befrier dem for smerte.

Med lægemidlerne kan apotekeren lave en blanding,
men dermed er Herrens gerning ikke til ende;
fra ham udgår helbredelse over hele jorden.

Min søn, tag ikke for let på det, når du er syg
men bed til Herren, så vil han helbrede dig.


Vi er nu godt i gang, vi var ca. 15 mennesker som syntes godt om ideen med at lave et lægeurtelaug,
så vi arrangerede en tur til Esrum Kloster hvor man havde en Klosterhave med lægeurter.

Vi ankommer til Esrum Kloster hvor en guide tog imod os. Skulle også se Klosteret udefra. Rigtig spændende!
Vi blive fortalt om Klosterets historie. Hører godt efter.
En beboer. Er han ikke lidt stiv i betrækket. Der købes ind af diverse te, slik og planter.
Her er så Klosterhaven hvor også lægeurterne er plantet. Vigtigt er det, at planterne er godt mærket.
Det går jo ikke at man tager en plante som skulle virke mod hovedpine, som så giver luft i tarmen. Puha da.

På vor første mødeaften indledte vi, under stor morskab, med at finde ud af hvilke planter vi skulle dyrke. 

Vi var alle enige om at nu skulle vi helbrede hele sognet, ja hele Hvidovre, for al den sygdom der måtte være, og kunne opstå.
Der skulle laves Salver, helsende Tesorter, Kryddersnaps o.m.a..

Så vi indkøbte følgende, som en start:

KVAN

Latinske navn: Angelica archangelica Anvendt plantedele: Roden
Voksested: Fugtige steder, f.eks. enge og nær strande
Samle tid: Forår
Tilberedning: Roden vaskes, rives og tørres
Trække tid: Til te, en teskefuld i en kop koldt vand, der trækkes i 6 timer. Gives et opkog inden den drikkes.
Der kan drikkes 1-2 kopper dagligt i et par uger.

Rodens indhold af bitterstoffer gør den til en god igangsætter for hele fordøjelsen. Afkog fremmer 
afgivelsen af både mavesaft og bugspyt der er betydning for optagelsen og ikke mindst udnyttelsen 
af næringsstofferne. Teen virker derfor mod forstoppelse, hæmorider, luft i tarmene, styrker hjertet 
og er god mod hudproblemer.

NB: Har man, eller får man, luft i tarmen, da gælder den samme regel
,som for rygere!!!! 

>VIS HENSYN<


BALDRIAN

Latinsk navn: Valeriane officinalis Anvendt plantedele: Roden
Voksested: Gror vildt i skov og på eng, kan også dyrkes i haven.
Samle tid: Roden kan tages forår og efterår.
Tilberedning: Vask og rengør roden, hvorefter den rives eller snittes.
Brug er teskefuld til en stor kop vand der gives et kort opkog.
Drik en kopfuld inden sengetid.
Anvendelse: Søvnløshed, indre uro og hovedpine.

Baldrian er nok et af de mest kendte beroligende urte midler.
Virker mod nervøsitet og indre uro der kan give spændinger, hovedpine og især søvnløshed.
Virker beroligende på centralnervesystemet.
Kan løsne kramper og derfor afslappe musklerne. Virker også mod mindre smerter ved menstruation.

SALVIE
Et gammel ordsprog siger: Hvorfor dør den mand, som har salvie i sin have?
Svaret er:
Latinsk navn: Salvie officinalis Anvendte plantedele: Blade
Voksested: Ude i haven, inde i vindueskarmen og i drivhus
Samle tid: Hele sommeren
Tilberedning: 2-3 duske overhældes med 1 kop kogende vand, ved betændelsestilstande 4-6 duske.
Trække tid: ca. 10 min.

Der findes en grønne Salvie og en rød Salvie, den røde bliver mest brugt medicinsk, men egenskaberne 
er næsten den samme hos begge planter.

Et universalmiddel mod alverdens lidelser, herunder forkølelse, halsproblemer, infektioner i lunger og underliv.
Bruges som mundskyllemiddel ved betændelse i munden. Mod nattesved når denne skyldes infektioner i 
luftvejene, mod blødninger, snitsår, febersygdomme, nyresten, uregelmæssig menuetration, styrker livmoderen, 
modvirker udflåd, gigt og migræne. Salvien er vanddrivende, hjælper på fordøjelsen, hedeture og nervøse lidelser.
Udvortes: Er Salvien sår helende, blodstansende, som mundbad mod tandkødsbetændelse, trøske, 
betændte mandler, og tandbylder, virker på små sår, frostsprækker og forstuvninger.    

Drik en kop Salvie te dagligt:
Teen skal være ekstra stærk i tilfælde af ondt i halsen, halsbetændelse eller tandkødsbetændelse m.m.


 

KONGELYS

Latinsk navn: Varbascum thapsus Anvendt plantedele: Blomster og blade
Voksested: Vildtvoksende
Samle tid: Blomsterknopper skal helst indsamles når de springer ud, tørres hurtigt og beskyttes mod fugt og lys.
Tilberedning: ½ spiseskefuld tørrede blomster til ½ liter kogende vand.
Trække tid: ca. 10 min.

Denne smukke vildtvoksne plante, som er besat med sine gule blomster pynt findes mange steder i landet.
Medicinsk: Astma, åndedrætsbesværligheder, hjertebanken og angstfornemmelser.

 

Dansk navn: Solhat, purpur
Latinsk navn: Echinacea purpurea
Beskrivelse: Solhat er en flerårig plante der bliver indtil 180 cm. høj.
Stænglen er kraftig, opret og grenet. Grundbladene er ægformede til lancetformede, bladstilken er indtil 25 cm. lang og bladpladen indtil 20 cm. lang og 15 cm..
Purpur-solhat stammer fra Nordamerika, hvor indianerne bl.a. knuste planten mellem sten og anvendte plantemassen som forbinding på sår.
Den dyrkes i dag flere steder i Europa.
Indholdsstoffer: Indholdsstofferne er en kompliceret blanding af polysakkarider, phenoliske stoffer, alkylamider, æterisk olie, m.m..
Anvendelse: Det er roden og den overjordiske del af purpursolhat, der anvendes i naturlægemidler til behandling af letter forkølelsessymptoner.
Rødderne anvendes i pulveriseret form eller som ekstrakt, og fra den friske overjordiske del anvendes pressesaften.
Purpursolhat indgår ofte sammen med smalbladet solhat eller bleg solhat i naturlægemidler.

Perikon (Perikum, Hyperikum)
(Johannesurt)

Hypericum perforatum

PerikonPerikon er i de seneste år blevet genopdaget af den traditionelle medicin. De har erfaret at den rent faktisk hjælper mod lette depressioner, især vinterdepressioner.

Ellers har de advaret mod den på grund af dens indhold af stoffet hypericin, der gør huden lysfølsom. Det hører man ikke meget til nu, da det jo er det samme stof der hjælper mod vinterdepression, som jo bl. a. skyldes for lidt lys.

Perikon står lige nu i vores have med sine kønne rødbrune blomsterstængler fra sidste år og en roset af små nye skud parat til at erobre verden. I sommerens løb rejser den sig til en lille meter og bliver dækket af lysende gule blomster. Maser man disse blomster mellem fingrene kommer der en blodrød saft ud.

Den vokser godt på al slags jord, selv mager sandjord. Bedst i fuld sol, men klarer også halvskygge. Tåler nogen udtørring, på grund af dens meget langtrækkende rodsystem. Dette gør at den ikke tåler megen udtørring i potter, hvor der ikke er plads til lange rødder.
Formeres bedst ved frø, der spirer fint, om end lidt langsomt ved normal forårssåning. Større planter kan også deles med lidt forsigtighed. Kan stiklingeformeres.

Blomsterknopperne er grundlaget for den meget berømte perikumsnaps. Man bruger uudsprungne knopper, helst uden blade. Friske knopper er bedst, men tørrede knopper er nu heller ikke så ringe endda. Trækker i nogle få dage. Denne snaps smager pragtfuldt og får en blodrød ædelstensagtig farve. Ved lagring bliver den brun.

Medicinsk virker urten som sagt antidepressivt. Derudover er den stærkt virus og bakteriehæmmende, vanddrivende, stimulerer leveren og galdeproduktionen, er krampeløsende og smertestillende. Anvendes ved klimakteriebesvær, menstruationskramper, gigt og ledsmerter, mod søvnløshed, hoste, bronkitis, fordøjelsesbesvær, mavesår og mavekatar.

Perikonolie anvendes ved muskel og nervesmerter, ømhed, sår, forbrændinger og forstuvninger. Den laves ved at dække perikon med olivenolie og lade den trække i en solrig vindueskarm 4-6 uger, hvorefter den filtreres. Den er så god at korsfarerne havde den med i bagagen.

Advarslen om at den kan fremkalde udslet forårsaget af den øgede lysfølsomhed, er vist af teoretisk art, da vi ikke har hørt om konkrete tilfælde. Historien stammer fra at får m.m. i Afrika er døde af at spise planter der indeholder hypericin, men her er tale om helt andre doser end dem man bruger i urtemedicin. For en sikkerheds skyld bør man dog nok have det i baghovedet, hvis man tager store doser i længere tid og solbader m.m. samtidig.
Der er for øvrigt flere andre planter, f.eks. kvan der øger lysfølsomhed. Måske var de også værd at undersøge som middel mod depressioner.

Der udvindes brune og gule farver af den.

Løvens tegn og solen er naturligvis perikons ophav.
Hvis man vifter med perikon, eller gnider den mellem fingrene jager den onde ånder væk. Prikkerne på bladene kommer af at djævlen prøvede at ødelægge planten med sin fork, fordi den var så god for mennesket.
Den opstod af det blod der dryppede på jorden, da Johannes døberen blev halshugget, eller af de bloddråber der dryppede fra Jesus på korset. Smører man sin flintebøsse indvendigt med saften, rammer man aldrig ved siden af. Hvis man plukker en perikon Sct. Hansnat og bærer den på sig, er man usårlig.
Man kan ikke bage brød uden mel, ej heller kan man helbrede mennesker uden perikon.


Til disse frø og planter blev indkøbt Krukker i keramik og zink hvori de blev plantet og sommeren igennem vandet og plejet.

De indkøbte planter. Plantning i keramik krukkerne!

Hvad kan vi nu sætte sammen?
spørges der.

Tror du de bliver enige? siges der. Så er vi færdige her!

Er det ikke flot?

Urtelaugsmedlemmer på besøg i John And´s urtehave for et samle Morgenfruer. Anni skulle lige smage på Morgenfruerne

Videre til næste opgave:

Urtelauget var blevet spurgt om vi kunne gøre noget ved den grimme stub som stod i gården,
vi indledte med at bygge en plantekasse, uden at vide hvad vi skulle sætte i.

Zinkkrukker fyldes med jord og planter skulle skulle sættes i. Plantekassen omkring stubben blev fyldte den med jord. Hvad der skulle være i den vidste vi endnu ikke.
Det var så det!
Vi fandt frem til at sætte Pral- bønner i kassen med håb om at stubben ville blive helt tildækket. Det gjorde den og vi havde nu noget at prale af.

 

 

Så er Stammen beklædt med Pralbønner. Stammen og den nye urtehave.

 

Vi har indkøbt et par Plantetrapper til vore krukker:  i Passer lidt bedre ind i miljøet.

Hvad kom der ellers du af det. 
Vi har jo haft mødeaften en gang om måneden i et år.
Noget må der da være kommet ud af det?

Det gjorde der så sandelig da også!

På vore mødeaftener drak vi te. Enten en medbragt Te, som et medlem syntes vi skulle smage, eller en Te som vi bryggede på egne planter bl.a. Basilikum og Timian. Smag er jo forskellig fra person til person, men hold op, hvor er vi alle, dog blevet sunde! Til Te hører småkager, ligeledes bagt af egne produkter, Ingefær og Nellike.
Smagte rigtig godt, måske var de lidt hårde.
Jeg tabte min Mobiltelefon på gulvet, og straks skulle et lyst hoved vide, om det var en småkage jeg havde tabt.

Så skulle der laves Salve. Ja-jo, den havde da konsistensen af salve, men brugbarheden var tvivlsom. 
Den var lavet på Morgenfrue-
blomster og Palmin og lugtede af, ja, jeg ved ikke hvad. 
Ingen havde i hvert fald lyst til at smøre den i ansigtet eller på hænderne. 
Måske kunne den have været anvendt som rustbeskyttelse på din cykel, men en cykel der lugter af rådden morgenfrue-
blomst, er vel heller ikke for smart, så salven blev skrottet.
Vi prøver igen til næste år!

Malurtsnap fik vi også lavet, siges at være god mod mange dårligdomme, man kan endda glemme at man er dårlig, efter at have drukket for meget af det. 
Man indkøbte 70 cl.
Brøndum snaps og hældte det over en Malurtkvist og lod det trække i 1 md.
Så afholdt vi en prøvesmagning, men phy-da-pøj-da hvor den smagte. Den skulle altså fortyndes! Så man købte 70 cl. mere, til at fortynde den med, hvilket vil sige, at vi fik halveret smagen, og fik dobbelt så meget Malurtsnaps.
Syntes at være en rigtig god ide!
Så vi prøver da igen til næste år!
Billedet er lånt på nettet.

Det at lave Bolcher er altså Hot Stof, det lykkedes mig at få en brandvable. Vores "altmulig salve" havde vi jo skrottet, så jeg var på den.

Avedøre kirkes "Lægeurtelaug Bolchefabrik" blev nu leverandør af bolcher i Peppermynte, Kongen af Danmark og Host nu ikke bolcher. De blev solgt på Julemarkedet med et mindre underskud i forhold til vore investeringer.

Men vi prøver igen til næste år.

Vi er blevet så sunde i Avedøre kirkes Lægeurtelaug, ikke på grund af vores lidt tvivlsomme produkter, 
men på grund af, at vi har haft det utroligt sjovt med de ting, vi i fællesskab lavede.

Du kan også være med!

Vi mødes den 2nd. mandag i måneden kl. 17.00 i konfirmantlokale 2 i Avedøre kirke.

det sjovt

Klap en hund...
kæl for en kat...
plant en blomst og et træ...
smil til en bilist...
gå barbenet....
følg en gammel dame over gaden
hold op med at være stædig..
spred glæde omkring dig.

Ring til en gammel ven...
vask dine vinduer
tag en almindelig ting og find skønheden i den....
lær et barn at fløjte..
tænk på tre gode ting som er sket for dig i går...
tilgiv andre deres dumhed.

Gør det du har drømt om...
vær tålmodig...
sæt dig selv i den andens sted...
sig "tak" med følelse...
søg sandheden....
vær inspirerende...
vis din kærlighed.....
undgå frygt og angst....
HÀ DET SJOVT. BYG EN HAVE.

Oplæg til renovering af gårdhave i pdf

 

Siden  den 17. marts 2004 har Hit Counter besøgt siden.

©1999 Avedøre Kirke - Webmaster: Paul Kühle.
Webdesign af Ditlevsen Design.

Sidst opdateret d. 07. august 2009