Avedøre kirkes historie
Tiden før 1.
januar 1965
ved
Th. Bødker Knudsen
Avedøreboerne
og kirken gennem tiderne
Topograf L. Both skriver år 1875 om Avedøreboerne.
SØRØVERE
“På den tid, da Kristi lære blev indført her i landet,
var Avedøreboerne, ligesom de fleste andre folk, der boede ved stranden i
denne hedenske tid, vikinger, der havde deres fartøjer liggende på
strandbredden, parat til at stikke i søen når som helst. Men Avedøreboerne
havde særlig lejlighed til som vikinger at erhverve rigt bytte. På den tid
i det 10. og 11l. århundrede, var København en plads, hvor man til sine
tider stævnede til fra alle kanter for at købslå, og hvor man til alle tider
fandt en god naturlig havn, hvor man i læ for uvejr og vind kunne hvile ud, om
man havde måttet trække for årerne imod vinden, eller hvor man trygt kunne
afvente gunstig bør, om man brugte sejl. På den tid sejlede man mest
langs Kysterne, og således stævnede de, der skulle til Øresundet,
fra Østersøen af igennem Kallebo Strand, for som sagt at nå havnen ved
det nuværende København for at udhvile; thi på den tid sejlede man ikke gerne
om natten, men inddelte vejen i dagsrejser. Nu er det jo klart, at vikingerne
deroppe i Avedøre ikke kunne vælge nogen gunstigere plads for deres færd end
netop denne by, hvorfra de gennem gluggen i deres jordhytter i største mag
kunne iagttage ethvert fartøj, der sejlede frem og tilbage gennem sundet. Så
de en ret tungt lastet skude arbejde sig besværligt frem, enten for ringe vind
eller arbejdede med årerne imod vind og vejer, så skød Avedøreboerne den
lette båd behændigt i vandet, bemandede den med deres flinke våbendygtige og
velbevæbnede mandskab og for et rigeligt antal årer skød deres fartøj så
gennem vandet ud til kræmmerskibet. Det var snart entret under disse ulige
forhold. Mandskabet taget til fange, byttet delt og skuden boret i sænk var et
øjebliks arbejde, og så havde man en god fortjeneste for dengang.
Fra Sørøvere til agerdyrkere
Da nu kristendommens milde lære tid efter anden omskabte de
omvankende nomader til agerdyrkere, der forenede sig til samfund, der nedsatte
sig i fælles ejerlav og byggede kirker, så måtte også vikingerne, der ikke
mere havde den nødvendige understøttelse i de omvandrende nomader at holde sig
til, slutte sig til disse samfund; men Avedøreboerne, der i materiel henseende
havde så meget at tabe, men intet at vinde ved at slutte sig til de nye
forhold, gjorde det kun ugerne.
Overgang til kristendommen
Vel lod disse vikinger sig døbe snart hos den ene og snart
hos den anden biskop, thi ved dåben fik de forærende nye kristne klæder, men
hver gang solgte de kostbare klæder, og gik så til en anden for at blive
døbt på ny. Således gik det længe med Avedøreboerne, de holdt sig som
vikinger, levede af at røve på søen. Endelig tog kristendommen så meget til,
at Avedøreboerne måtte bøje sig efter forholdene og i det mindste for de
sociale goders skyld søge at knytte sig til en menighed. De henvendte sig da
til det nærmeste samfund, det, hvoraf deres ejerlav var en del, nemlig
Brøndbyøster, dvs. den østligste af de byer, der lå på brynen eller den
yderste kant af bakken, hvor den skråer ned imod havet. Denne henvendelse var
dog forgæves. De orthodoxe mænd i denne menighed ville ikke have noget med
disse i færden så såre ukristelige mennesker at gøre, men veg tilbage med
forfærdelse. Forgæves bød de forskudte guld og gods, hvoraf de havde overflod
nok, for at blive optaget i kirkens hellige skød, alt forgæves; her var ingen
nåde at vente, før man så eksempler på omvendelsen, og heller ikke sognet
imod vest ville have noget med disse vildfarne folk at gøre.
Kirkelig tilknytning til Glostrup
I denne kvide fandt man omsider på at henvende sig til en
anden menighed, der havde dannet sig længere oppe på heden, nemlig Glostrup,
og da den gudsmand, der havde forsædet der mente som så, at deres fattige
kirke vilde have velsignelse af den rigdom Avedøreboerne bøde som vederlag for
optagelse i menigheden og han tilmed anså det for en værdig opgave netop at
bringe de forvildede til korsets fod, så tog han imod tilbudet og optog dem i
menigheden og dermed i kirkens skød. Den værdige mand lod det ikke blive ved
at prædike for Avedøreboerne i kirken, som de i førstningen sjældent
besøgte, men han vandrede daglig den lange vej gennem nabosognet til sine
forvildede børn derude ved stranden og inden rum tid var forløben havde han
ved sin læres indvirkning den glæde, at se de fordums vilde vikinger søge
deres vinding dels ved at aflokke jorden sin afgrøde og dels ved, at benytte
den rigdom på fisk, især sild, som havet på den tid vrimlede af, og siden den
tid har Avedøres beboere trods den fjerne beliggenhed været tro medlemmer af
Glostrup menighed.”
..
og så blev Avedøre en del af Brøndbyøster sogn
Avedøreboerne drog i ca. 800 år trolig den lange vej til
kirke i Glostrup og børnene til konfirmandforberedelse i præstegården. Det
har været meget besværligt, intet under, at de fik skyld for at være meget
lidt kirkeligt interesseret, og at det stod sløjt til med den kristelige
oplysning i Avedøre. Efterhånden gik det da også op for de kirkelige
myndigheder, at dette kunne ikke blive ved at gå, så ved kgl. resolution af 6.
marts 1893 blev det bestemt, at Avedøre fra den 12/3 1893 skulle henlægges
til Brøndbyøster sogn. Det betød trods alt en bedring, nu kunne man dog se
ned til sognekirken. Der blev dog ikke mere kirkeligt eller åndeligt liv i
Avedøre af den grund; man var blevet fremmedgjort gennem de mange århundreder.
Heller ikke Brøndbyøster, der var annekssogn til Brøndbyvester, var synderlig
glad for forøgelsen af pastoratet. Skoleinspektør Aabo, ved Avedøre skole,
har fortalt, at præsterne i Brøndbyvester altid omtalte Avedøreboerne let
nedladende, som nogen man ikke rigtig kunne regne med. Det må dog indrømmes,
at afstandene stadig var store, i særdeleshed for børnene, som skulle gå til
præst i Brøndbyvester. Rent administrativt var det også en ulempe, at
Avedøre kommunalt stadig hørte til Glostrup kommune og altså skulle betale
kirkeskat dertil. Dette fik i nyere tid til følge, at man i Avedøre betalte
væsentlig mere i kirkeskat, end man gjorde i Brøndbyøster.
Brøndbyøster sogn vokser
Fra begyndelsen af 1950´erne begyndte Brøndbyøster landsby
at vokse kraftigt. Fra at være en hyggelig landsby med en klynge gårde, der
havde jorden liggende stjerneformet ud til alle sider, begyndte den nu at ændre
sig med store nybyggerier af rækkehuse og parcelhuse, i særdeleshed i den
nordlige del af byen. Og der blev byplanlagt store etagebyggerier. Baggrunden
for hele denne byggeaktivitet var, at Københavns kommune i l930´erne havde
opkøbt alle gårde i såvel Brøndbyøster som Avedøre, og nu stod man for at
skulle skaffe boliger til de mange boligløse i København, og man var ligeledes begyndt at arbejde med sanering af de dårlige ejendomme på broerne
i København. Det var jo så nærliggende at benytte den jord, man ejede i
forvejen. Alt dette byggeri medførte naturligvis, at befolkningstallet i det
egentlige Brøndbyøster sogn begyndte at vokse i et hastigt tempo.
Tanken om et selvstændigt Avedøre sogn.
Denne kraftige vækst i befolkningstallet i Brøndbyøster
fortsatte i stadig stærkere tempo, og da pastor Orla Christiansen var en
særdeles dygtig prædikant, som kunne samle alle forskellige kirkelige
retninger, var der meget stor kirkegang, den lille sognekirke var fyldt hver
søndag, undertiden endog til trængsel på almindelige søndage.
De første præster i Avedøre-området
I 1956 fik sognet bevilget sin første hjælpepræst, det var
pastor Knud Nedergaard. Han fik bl.a. til opgave, at tage til Avedøre og
undervise konfirmanderne på skolen, så de var fri for at tage den lange vej
til Brøndbyøster.
Pastor Nedergaard blev i 1958 afløst af pastor Niels
Jørgen Thastum. Menighedsrådet søgte straks Kirkeministeriet om, at få
hjælpepræsteembedet omdannet til et kaldskapellani. Det lykkedes samme år,
idet ministeriet satte som betingelse for oprettelse af kaldskapellaniet, at
kapellanen skulle have bopæl i Avedøre, og særlig tage sig af den del af
pastoratet. Menighedsrådet købte så omgående ejendommen Avedøregårdsvej
75, der var et nyt hus, ikke særlig stort, men dog brugbart, der var ikke andet
at få på den tid. Sammen med ansøgningen om oprettelsen af kapellaniet bad
menighedsrådet om, at pastor Thastum måtte blive udnævnt til kapellan. Det
blev han så efter eenstemmig indstilling. Han flyttede så med familie ind i
huset Avedøregårdsvej 75. Han tog fat på arbejdet med frisk mod, men det var
et stort handicap, at kirken lå i Brøndbyøster og tilmed var for
lille. Han begyndte derfor straks at indbyde til sognemøder i selskabslokalerne
på den den gang nye Avedøre skole. Han kunne glæde sig over end dog særdeles
god tilslutning til disse møder. Folk i almindelighed var glade for, at man nu
havde fået egen præst, det havde man aldrig før haft. Der havde aldrig
tidligere boet en præst i Avedøre. Man var i den grad indlevet med, at
alt hvad der havde med det offentlige at gøre, lå enten i Glostrup eller
Brøndbyøster. Der var intet, der havde navn af Avedøre; men nu havde man
fået en Avedøre præst, som boede her, det var man glade for og brugte
præsten ved enhver lejlighed.
Kirkekomite
Der blev nu enighed om at indkalde til et møde på Avedøre
skole den 25. maj 1959 med det formål at få dannet en kirkekomite for
Avedøre, som så skulle arbejde videre med sagen.
Der nedsattes en kirkekomite med 14 medlemmer. Pastor Thastum blev formand
De
første beløb fra indsamlingen og rygter om en vandrekirke
Den 24. januar 1961 afholdtes der et komitemøde, hvor
kasserer Frede Larsen fremlagde regnskab for tiden 22/10-59 til 31/12-60 .
Regnskabet udviste en indtægt på kr. 10.119,81 og en udgift på kr. 736,50
overskud kr. 9.383,31. Indsamlerne aflagde beretning om de løbende tilsagn om
støtte over en periode, som de havde modtaget, men da ikke alle indsamlere var
til stede, kunne det kun blive et foreløbigt resultat; det udviste tilsagn om
kr. 6.300. På dette møde fremkom også de første lidt forsigtige rygter om,
at der muligvis ville fremkomme et tilbud om en Vandrekirke til Avedøre, men
hvis det skulle blive alvor, ville det blive menighedsrådet, der skulle tage
stilling til den sag.
Basarer
Arbejdet gik nu sin stille gang i komiteen. Man blev enige
om, at der fremover skulle afholdes en årlig basar og bortlodning til fordel
for indsamlingen.
Pr.
31/12 1962 havde Kirkesagen, som den nu officielt kaldtes, en formue på kr.
34.623,41.
Thastum
rejser og Bent Sørensen tager over
Den 1/6 1963 rejser Thastum og som ny præst vælges Bent
Sørensen og det er kirkekomiteen der fik lov til at indstille. Bent Sørensen
valgtes enstemmigt og begynder i august 1963-
Vandrekirken på lejet grund
På et menighedsrådsmøde den 3/9 1963 forelå der tilbud
fra Glostrup kommunalbestyrelse på grund på 3000 m2 til den kommende
Vandrekirke i Avedøre. Grunden, der var beliggende på hjørnet af Byvej og
Avedøre Tværvej, blev tilbudt på lejebasis for 50 øre pr m2 årligt, og den
var uopsigelig fra kommunens side. Tilbudet blev modtaget med tak under
forudsætning af Kirkeministeriets godkendelse. Det var aldrig før set, at en
kirke kunne ligge på en lejet grund.
Indvielsen af Vandrekirken var
fastsat til søndag den 8. marts 1964. Vandrekirken ville koste kr. 164.000, hvoraf Avedøre skulle betale kr.
111,000, resten af prisen, der i virkeligheden blev noget højere var skænket
af sparekassen Bikuben, som en mindegave for professor Harald Vestergaard.
Professor Vestergaard havde været medstifter af Kirkefondet og i ledelsen for
Bikuben. Vandrekirken kom derfor til at hedde “Professor Harald Vestergårds
Mindekirke”.
På dette møde fremlagde arkitekt Christiansen et
foreløbigt skitseforslag til den endelige kirke, udarbejdet under hensyn til de
nu foreliggende planer for stationsbyen. Der var tilfredshed med
skitseforslaget. Herefter fremlagde kassereren regnskab, hvorefter til dato var
indsamlet kr. 47.569,39.
Personale til den nye kirke
Før indvielsen af Vandrekirken havde Brøndbyøster
menighedsråd sørget for, at der blev ansat det nødvendige personale til
kirken nemlig kirketjener Gunnar Rasmussen (årlig løn 9.547,20), organist Hans
Birk (Årlig løn 7.561,38) og kordegn stud. theol. Jens Barfoed (Årlig løn
5.385,89).
Kirken indvies den 8. marts 1964
Søndag den 8. marts 1964 blev Vandrekirken så indviet med
al den festivitas man var i stand til at præstere. Der var mange indbudte
gæster, bl.a. stiftamtmanden, kirkefondets bestyrelse, professor Harald
Vestergaards søn, borgmesteren, nabopræster bl.a. den katolske sognepræst
fra Hvidovre o. m. flere. Biskop J. B. Leer-Andersen foretog indvielsen og pastor
Bent Sørensen prædikede over dagens tekst. Organist Hans Birk havde lavet en
festkantate, som blev fremført af kormedlemmer, som han havde fremskaffet. Der
var også fremtryllet et midlertidigt harmonium, der gjorde nogenlunde fyldest,
men det var ingen nydelse at høre på. Kirken, der havde l80 siddepladser, var
fyldt til bristepunktet af festglade mennesker.
Efter gudstjenesten var der frokost for de indbudte gæster
på Avedøre skole. Her havde en lang række talere ordet, bl.a.
stiftamtmanden, der overrakte en alterbibel som gave fra Bibelselskabet, provst
Orla Christiansen, borgmester Sortsø, skoleinspektør Aabo, menighedsrådets
formand Evald Petersen og flere. Kirkefondets formand mindedes professor Harald
Vestergaard og dennes søn takkede og ønskede til lykke med Vandrekirken.
Ansøgning om at blive selvstændigt sogn
Allerede på et menighedsrådsmøde den 3. marts 1964 blev
det vedtaget, at ansøge Kirkeministeriet om, at Avedøre kirkedistrikt blev
udskilt som selvstændigt sogn snarest, og at pastor Bent Sørensen blev
udnævnt til sognepræst for Avedøre sogn. Der kom heller ikke til at gå lang
tid. Kirkeministeriet bestemte, at Avedøre kirkedistrikt skulle udskilles som
selvstændigt sogn pr. 1/1 1965, og at der skulle afholdes valg til
menighedsråd for det nye sogn inden den 1/4 1965. Pastor Bent Sørensen blev
samtidig udnævnt til sognepræst for det nye sogn fra den dag at regne, da det
var udskilt. Indbyggertallet i Avedøre var da ca. 4.800.Sogneudskillelsen blev markeret ved en gudstjeneste 3.
juledag 1964, hvor provst Orla Christiansen prædikede og på Brøndbyøster
sogns vegne tog afsked med Avedøre, ligesom han ønskede tillykke og Guds
velsignelse over det nye sogn. Efter gudstjenesten samledes man til frokost på
Avedøre skole.
Ved sogneudskillelsen blev det bestemt, at Avedøre sogn
fortsat skulle være medejere af Brøndbyøster Kirkegård og deltage i
bestyrelsen af denne.
Arbejdet i kirkekomiteen var fortsat uafbrudt i 1964, og en
basar; den 28/11 1964 gik særdeles godt. Den gav et overskud på kr. 5.500.
Således sluttede det sidste år, hvor Avedøre Kirkedistrikt
var en del af Brøndbyøster sogn.
Se fortsættelsen.
