Avedøre kirkes historie fra 1965-76
fortalt af Th. Bødker Knudsen
Det første menighedsrådsvalg
Biskoppen over Helsingør Stift meddelte i skrivelse af 29.
januar 1965, at der skulle afholdes valg af 10 medlemmer til menighedsrådet i
Avedøre sogn en af dagene mellem den 27. april og 6. maj 1965. Valgudvalget i
Brøndbyøster vedtog, at valget skulle finde sted den 27. april, og indkaldte
kandidatlister til senest den 19. april 1965 kl. l9,oo.
Ved fristens udløb var der kun indkommet 1 liste, der
herefter erklæredes for valgt. Herefter var følgende personer medlemmer af
Avedøre sogns første menighedsråd:
Dette menighedsråd skulle så virke til det ordinære valg i efteråret
1965.
Ved det konstituerende møde den 27, april 1965 blev Th.
Bødker Knudsen valgt til formand, Poul Hansen til næstformand, Vølund Kamp
til kasserer og pastor Sørensen til sekretær.
Den 29. november 1965 var der ordinært valg til
menighedsrådet, det blev fredsvalg igen. Af de 10 medlemmer var kun to
nye nemlig Hans Kristoffersen og Agnete Dencker.
Den 29. november 1965 holdtes konstituerende møde. Der var
genvalg til de vigtige poster.
På samme møde meddeltes det, at ejendommen på Byvej 58 nu
var endelig købt til præstebolig.
Kirkegård i Avedøre
Intet sted i Avedøre var muligt at anlægge en almindelig
kirkegård, idet grundvandet overalt stod for højt. Derimod kunne der
anlægges en urne-kirkegård. Man overvejede gartner Riises jord, men det blev
aldrig til noget.
Kirkekomiteen overdrager byggesagen til
menighedsrådet
Ved et menighedsrådsmøde den 15/6 1966 blev behandlet en
skrivelse fra Avedøre Kirkekomite, hvori komiteen, under henvisning til den nye
lov om kirkebyggeri og komiteens beslutning, anmoder menighedsrådet om at
overtage opgaven som bygherre for den nye kirke i Avedøre.
Menighedsrådet vedtog eenstemmigt at overtage opgaven, og at
svare komiteen i overensstemmelse hermed.
Ny kordegn, der sang så smukt...
Ved menighedsrådets møde den 5/8 1966 forelå der skriftlig
opsigelse fra kordegn Barfoed til fratræden den 1/8 1966. Og der forelå
ansøgning om stillingen fra kgl. opera-sanger Henning Kjærsgaard. Da en del af
medlemmerne havde haft lejlighed til at høre hr. Kjærsgaard synge, var der
eenstemmighed for at ansætte ham i stillingen som kordegn og kirkesanger, med
tiltrædelse den 1/9 1966.
Møde med Køgebugt-udvalget
Den 13/2 1967 var menighedsrådet indkaldt til et stort møde
på Glostrup rådhus. På mødet drøftedes de specielle forhold i Avedøre, hvor alt
tydede på, at sognet ville blive delt af såvel S-bane som motorvej og dertil
få en ret stor og dominerende by i ca. midten. Efter indgående drøftelser vedtog mødet, at gå ind for at
der planlagdes 3 kirker i det nuværende Avedøre sogn, en i stationsbyen, en
syd for Køgevej og en i distriktet nord for Brostykkevej; (evt. med en
urnekirkegård).
Den 23/8 1968 var Glostrup kommunalbestyrelse vært ved et
møde på Rådhuset, hvortil man havde indbudt Avedøre menighedsråd til en
drøftelse og afklaring af spørgsmålene vedrørende kirkegrunde i Avedøre.
Mødet var kommet i stand efter, at der var ført en del korrespondance om
spørgsmålet. Det blev endelig klarlagt, hvor i stationsbyen den nye kirke
skulle ligge, og borgmesteren var positiv med hensyn til, at kommunen skænkede
grunden til formålet. Endvidere ville man stille en grund syd for Gl. Køgevej
til rådighed, d.v.s. byplanlægge den. Man ville i allernærmeste fremtid sende
rids af grundarealet og dets beliggenhed til menighedsrådets godkendelse.
Angående kirkegrund, evt. kirkegård, i den nordlige del af Avedøre, kunne
der stadig ikke tages stilling til.
Herefter var menighedsrådet fast besluttet på at fastholde
planen om 3 kirker i Avedøre.
Præstesagen begynder med ændringer i
højmesseritualet
På et menighedsrådsmøde den 27/3 1969 refererede pastor
Sørensen nogle forhandlinger, han havde haft med biskoppen den 28/2 1969 om
formen for højmessen. Dette referat affødte en indgående drøftelse,
hvorefter menighedsrådet blev enige om at fastholde, at højmessen skulle
afholdes efter de lovlige og sædvanlige regler, og at de autoriserede
læsestykker og tekster skulle benyttes i videst mulig omfang, men at man som
tidligere vedtaget, intet havde at indvende imod, at der afholdtes
forsøgsgudstjenester på hverdage eller søndag aften.
På et menighedsrådsmøde den 16/lo 1969 behandledes bl. a.
en resolution fremsendt af en kreds af menigheden. Resolutionen var vedtaget på
en kirkedag, der afholdtes den sidste søndag i september. Resolutionen krævede
bl. a. at der afholdtes forsøgsgudstjenester i højmessetiden og forskellige
andre tiltag. Menighedsrådet vedtog at fremsende resolutionen til biskoppen med
en udtalelse om, at rådet under henvisning til tidligere vedtagelse ikke kunne
anbefale, at der afholdtes forsøgs- gudstjenester i højmessetiden, hvorimod
man intet havde at indvende imod forsøgsgudstjenester på andre tidspunkter.
Resolutionens øvrige punkter affødte ikke større diskussioner.
Ansøgt embedsbolig i Stationsbyen afslået
Den 6/3 1970 forelå der endelig afslag på ansøgning om
præstebolig i et rækkehus i stationsbyen, men K. B. I. var positiv med hensyn
til at sælge handelsgartner Birks villa til nævnte formål. Den er stor og
særdeles flot og velbeliggende. Menighedsrådet kunne ikke få købet godkendt.
Pastor Sørensen havde været syg i en længere periode, og
han var nu begyndt at klage over forskellige mangler ved præsteboligen Byvej
58. Det drejede sig bl. a. om fodkulde. Menighedsrådet vedtog at lade
kirkeministeriets rådgivende ingeniørfirma Crone & Kock se på forholdene
og komme med en udtalelse om, hvad der eventuelt kunne gøres for at af hjælpe
de eventuelle mangler.
Projektering af Stationsby, ny kirke går i stå, men
Glostrup kommune skænker kirkegrunden.
Arkitekt Windinge kom til stede ved et menighedsrådsmøde
den 5/9 1970, hvor han gjorde rede for arbejdet med kirkeprojektet, det kneb med
at komme rigtig i gang, man havde hidtil regnet med, at kirken skulle stå klar
til påsken 1974, men da der var mange forhindringer også med selve
byplanlægningen, kunne det formentlig ikke lade sig gøre.
På menighedsrådsmødet den 2/11 1970 forelå skrivelse fra
Glostrup kommunalbestyrelse, der meddeler, at amtet den 11/9 1970 har tiltrådt,
at kommunen skænker kirke-grunden i stationsbyen vederlagsfrit til
menigheden i Avedøre.
Præstekjolesagen
Bent Sørensen forsøgte at nå mennesker i sognet ved bl.a. at undlade at
bære præstekjole - ud fra den tanke, at der ligesom var en mur mellem kirke
og folk, som blev større når præsten bar denne middelalderlige dragt. Det
skabte en del stridigheder og bragt sognet i mediernes søgelys en tid.
Den socialdemokratiske gruppe kom med en
klage over, at pastor Sørensen ikke bar ornat under gudstjenester og kirkelige
handlinger. Dette medførte en voldsom debat med præsten, der fastholdt, at
han ikke fremover ville bære hverken messetøj eller ornat. Menighedsrådet
vedtog at meddele provsten dette.
Provsten indberettede forholdet til biskoppen og
Kirkeministeriet, som i skrivelse af 11/3 1971 indskærpede pastor Sørensen, at
han herefter skulle bære det anordnede ornat under sin tjeneste i kirken. Denne
afgørelse blev fremlagt på et menighedsrådsmøde den 3o/3 1971. Det vedtoges
at sende følgende skrivelse til Kirkeministeriet:
“Avedøre menighedsråd indberetter herved, at ministeriets skrivelse
af 11/3 1971 har været fremlagt ved et møde den 30/3 1971. Skrivelsen blev
taget til efterretning og rådet skal herved indberette, at sognepræsten
ikke har efterkommet ministeriets afgørelse.”
På menighedsrådsmødet den 28/4 1971 behandledes en
skrivelse fra biskoppen, hvori denne anmodede om rådets udtalelse i sagen om
sognepræstens vægring ved at benytte ornat. Rådet vedtog at svare biskoppen
således:
“Biskoppens skrivelse af 26/4 1971 har været behandlet på
menighedsrådsmødet den 28/4 1971. Menighedsrådet skal herefter udtale
følgende. Det er rådets absolutte ønske, at sognepræst Bent Sørensen
ved gudstjenester og alle kirkelige handlinger skal bære den af kirkens
styrende organer til enhver tid påbudte embedsdragt. Endvidere ønsker
menighedsrådet at henstille, at der nu, under hensyn til det kirkelige
arbejde i sognet, hvor stærke opløsningstendenser spores, træffes en
hurtig afgørelse i denne sag.”
Det endte med en provsteret, der gav pastor Sørensen ret i, at der ikke er
nogle regler, der siger at præster skal bære præstekjole - på den anden
side, skal man alligevel rette sig efter sine foresatte, når de siger, at det
skal man. Men nu kom der så regler for det - dog lex Avedøre, der siger, at
hvis menighedsråd og præst er enige om ikke at bære præstekjole og det
bliver godkendt af et offentligt menighedsmøde og biskoppen giver sin
tilladelse, så kan det faktisk ske - ellers skal præster ved gudstjenester og
kirkelige handlinger bære ornat. Undtagelsen er vist aldrig blevet brugt i
hvert fald ikke i Avedøre.
Bent Sørensen får nyt embede
Menighedsrådet blev på et møde den 8/9 1971 underrettet
om, at pastor Bent Sørensen var blevet forflyttet. Man drøftede derfor det
kommende præstevalg. Da det stod alle klart, at der nok ikke ville komme mange
ansøgere, efter al den ståhej og avisskriveri, der havde været, blev der
enighed om, at et udvalg skulle finde frem til nogle præste-emner, som der så
kunne rettes henvendelse til med anmodning om at søge embedet. Ved samme møde
oplyste formanden, at kontorchef i kirkeministeriet Marie Topp telefonisk havde
meddelt, at menighedsrådet måtte forvente afslag på en ansøgning om en
præst mere.
N. K. Kristensen kommer på banen
Pastor Niels Kristian Kristensen opfordredes til at søge Avedøre. Han havde
været hjælpepræst i Brøndbyøster og vidste lidt om hvad han gik ind til. Pastor N. K. Kristensen fik alle
l0 stemmer og var
dermed eenstemmig indstillet til embedet. Der blev ikke indstillet flere. Pastor N. K. Kristensen
blev den 11/2 1972 udnævnt til
sognepræst i Avedøre sogn fra den 1/3 1972 at regne, men han tiltrådte først
embedet pinsedag 1972.
Projekteringen af den ny kirke endeligt i gang igen.
På et menighedsrådsmøde den 5/5 1972 forelå der
meddelelse fra Glostrup kommune om, at alt nu var klart, således at den
endelige projektering af den nye kirke nu kunne sættes i gang. Samtidig kunne
kassereren oplyse, at der på Avedøres konto i Kirkefondet henstod kr. 37.000
og at menighedsrådet i alt havde hensat kr. 703.638,38 til Kirkebyggeriet og at
Kirkekomiteen havde indsamlet kr. 96.502,83. Der var enighed om, at der nu
skulle sættes fuld fart på byggesagen.
Palle Drost afløser Windige som arkitekt
Arkitekt Windinge var på grund af sygdom gradvis trådt
tilbage fra arbejdet med kirke-projektet og arkitekt Palle Rydahl Drost havde
helt overtaget arbejdet.
Den 8/8 1973 vedtog menighedsrådet det endelige
skitseprojekt til kirken med ståltag. Prisen for hele anlægget var udregnet
til kr. 5.031, 900. Man vedtog med 8 stemmer for, at fremsende dette projekt til
kirkeministeriets godkendelse.
Avedøre skifter provsti
og ender nu i Rødovre-Hvidovre.
Kirkeministeriet meddelte den 26/l0 1973, at Avedøre sogn
fra den 1/4 1974 overførtes til Rødovre-Hvidovre provsti.
Kapellanembedet oprettes langt om længe.
I skrivelse af 14/2 i974 meddeler Kirkeministeriet, at det
ved Kgl. resolution af 14/2 1974 er bifaldet, at der oprettes et embede som
residerende kapellan for Avedøre menighed fra den dag at regne, hvor embedet besættes.
På samme møde forelå Kirkeministeriets godkendelse af
skitseprojektet til den nye kirke uden bemærkninger.
Den 27/5 1974 forelå meddelelse om, at Kirkeministeriet
havde opslået embedet som residerende kapellan for Avedøre sogn. Samme dag
underskrev menighedsrådet skøde på køb af ejendommen Engstrupgårdsvej 49,
købspris kr. 525.000.
Pastor Kühle søgte det nye embede og blev enstemmigt indstillet
den 6.11. 74 på et indstillingsmøde ledet af provst Bønnelycke Jørgensen.
Pastor Kühle blev hurtigt udnævnt, og indsættelsen fandt
sted 4. søndag i advent 1974 af provst Bønnelycke Jørgensen.
Afgivelse af kirkegrund i syd til plejehjem
Den 30/l 1975 havde forretningsudvalget et møde med
borgmester Aagesen på Hvidovre Rådhus angående kirkegrunden i syd.
Borgmesteren erklærede, at det var meget vigtigt, at der kunne disponeres over
denne grund i forbindelse med opførelsen af et Røde kors plejehjem. Han
erklærede, at der ikke ville komme mere beboelsesbyggeri syd for Gl. Køgevej,
og at kommunen var villig til at byplanlægge en kirkegrund i den
nordlige del af Avedøre, der jo var blevet større ved indlemmelse af en
del af Brøndbyøster sogn nord for Kettevej.
Menighedsrådet vedtog på et møde den 5/2 1975 at give
afkald på grunden i syd, på de af borgmesteren anførte betingelser.
Arkitekten gik nu i gang med detailprojekteringen, og der blev
holdt en lang række møder, hvor man diskuterede enkeltheder og forskellig
inventar.
Bødker Knudsen afløses
af Johannes Sørensen
På menighedsrådsmødet den 8/12 1975 behandledes en
ansøgning fra formanden Bødker Knudsen, om tilladelse til at træde ud af
rådet på grund af svær sygdom. Ansøgningen blev imødekommet og Johannes
Sørensen blev valgt til ny formand.
Grundstensnedlæggelsen
Byggesagen skred nu planmæssigt frem, og
grundstensnedlæggelsen blev fastsat til den 18/9 1976 kl. 14. Det blev en meget
festlig dag, der havde samlet ca. 200 deltagere. Der var affattet et
grundstensdokument på pergament, der sammen med tidens gangbare mønt
blev lagt i et lufttæt blyrør og indmuret sammen med grundstenen. Der blev
nedlagt fem grundsten af henholdsvis Biskop Leer-Andersen, provst Bønnelycke
Jørgensen, borgmester Svend Aagesen, generalsekretær Gunnar Hermansen og
politiassistent Bødker Knudsen. Efter højtideligheden på byggepladsen
samledes man til en sammenkomst med kaffebord i Vandrekirken. Avedøre Tværvej.
Her havde en lang række talere ordet, med gode ønsker for byggeriet.
