|
|
Arbejdet med projektering af den nye kirke Det var ikke så ligetil at rejse en kirke. Man skulle tage stilling til tagbeklædning, murstenenes farve og brændthed, fugernes udseende. Men den største interesse var selvfølgelig selve kirkerummet. Skulle alteret placeres mod tårnvæggen, så den forlængede kirke var harmonisk? Skulle alteret være et offeralter med knæfald foran som de fleste steder? Det mente arkitekt Palle Rydahl Drost og derfor fik vi det ulyksalige trin, som er svært at se, når man går ned. Herpå ville arkitekten lægge knæfaldet. Men menighedsrådet, hvor især N.K.Kristensen kæmpede for en ægte luthersk løsning med et spisebord, fik deres vilje som man kan se. Kirkens navn Den 4. august 1976 besluttedes, at den nu kirke skulle hedde Avedøre kirke, hvor det første forslag var Enghøjkirken - netop fordi man ønskede flere kirker. Grundstensnedlæggelse :
Der blev nedlagt et GRUNDSTENSDOKUMENT. Menighedsrådsvalget 8. nov. 1977
Indvielsen af den nye kirke Selve indvielsen foregik den 27. november 1977 kl. 10, hvor man gik i procession med de hellige kar fra Perron 4 i Store hus, hvor man også holdt indvielsesfesten bagefter. Her var kirken nemlig for lille. Senere på dagen holdtes en børnegudstjeneste, fordi det også skulle være en kirke for børnene - og der var stor tilslutning. Biskop Leer Andersen foretog indvielsen, som det sig hør og bør. Hele kirken kom til at koste 15.988.089,63 kr. De 2 aktivitetsudvalg Til at udvikle det kirkelige liv udpegedes 2 udvalg på det første møde. Et møde- og arrangementsudvalg med henblik på de voksne og et børne-ungdomsudvalg. Det viste sig senere at være en uheldig konstellation, hvor de voksne holdt til i menighedssalen og alle de andre var på den anden side af gården. Det udviklede sig som 2 blokke med hver sin præst og det hang ikke så godt sammen. Den nye store kirke tages i brug Vi tog en kirke i brug med enorme pladsforhold. Den var indrettet til det aktuelle behov. Det vil sige, at hvert lokale havde sin faste anvendelse. Menighedssalen var til sognemøder, venskabskredsen og til fester, der altså begrænsedes af pladsen dér. Dåbsværelset var til dåbsværelse, konfirmandstuerne til præsternes undervisning, én til hver og som NK. sagde ingen andre skulle bruge hans lokale. Grupperummet var til menighedsrådsmøder, problemet var bare, at da rådet udvidedes, var der faktisk ikke plads. Alt havde sit formål og historie. Kordegn Kjærsgaard skulle have et flot kontor, for han havde haft så trange kår i den gamle kirke, mens præsterne ikke behøvede noget særligt, for NK ville helst kun være på sit kontor hjemme, så der var kun én bruger. Alt hvad der hed børn og unge skulle være i kælderen. Der sad en dør på konfirmandfløjen ved kældertrappen, som skulle holde dem dertil. De kunne dog lige bruge køkkenet. Men ellers havde de deres egen indgang. Fastlåsheden er nok karakteristisk for kirkebyggerier, og alle de ombygninger, der er foretaget siden, ville have været nemmere, hvis man havde tænkt mere fleksibelt. Men de kirkelige myndigheder tænkte heller ikke sådan. Der måtte ikke frådses, så alt skulle have sin begrundelse. Vores luksusrum er pejsestuen, som kun kunne begrundes som venteværelse til kordegn og præster. Netop dette rum er nok det mest anvendte overhovedet, for dér samledes personalet til morgenkaffe, så man kunne drøfte situationen, livet og arbejdet - det var en vane, som knyttede personalet tæt sammen og var et fundament i mange år og også et termometer på arbejdsklimaet, for når nogen valgte ikke at deltage mere, var der noget galt. Aktivitetsniveau stiger I løbet af foråret 1978 søsatte børne- ungdomsudvalget en del nye initiativer. Onsdagsklubben og Lørdagsklubben flyttede ind i kirken. KFUM-spejderne var begyndt. Søndagsklubben, en ungdomsklub, startede og Tirsdagsklubben for dem, der går hjemme og kan mødes om formiddagen og så kan man tage børnene med - prægede første år. Møde- og arrangementsudvalget fortsatte med sognemøder og det blev til en del kirkespil og koncerter i samarbejde med organisten. Kirkekaffe Man drømte om så meget liv i kirken, at man vedtog at ansætte en "kaffedame". Det skete nu aldrig, men til gengæld besluttedes i feb. 78, at der skulle være kirkekaffe efter alle gudstjenester. Ingrid Sørensen påtog sig at lede den, men det var rådsmedlemmerne, der på skift bryggede kaffen. Og det gjorde hun helt til 1992, sådan at hun tog afbudene og de vanskelige dage og aftengudstjenesterne. Og skulle kirkekaffelaveren helt glemme det, ja, så var de der jo altid hende og Johannes. Kirkeskibet "Neptunus"
Det første travle år
Gudstjenester Også gudstjenesteantallet drøftes i menighedsrådet. Udover højmessen fortsættes med børnegudstjenester den 3. lørdag i måneden kl. 11 - der afholdes familiegudstjeneste 1. søndag i måneden kl. 16 og ungdomsgudstjenester den 2. søndag i md. kl. 19,30 og endelig musikgudstjeneste den 4. tirsdag i måneden. Projekt "Avedøre kirke" Der nedsættes i november 1979 et udvalg til "Drøftelse af kirkens udnyttelsesmuligheder". Villy Clemmensen, Bjarnhoff, Sabroe, Leisvig, Jette Larsen og Paul Kühle. Dette skulle blive starten på en strukturdebat for, hvordan man kunne udvikle og stimulere det kirkelige arbejde. Paul Kühle udarbejdede et forslag: "Projekt Avedøre kirke". Projektet gik ud på, at oprette en række udvalg, der skulle bestå af menighedsrådsmedlemmer, personale og frivillige menighedsmedlemmer, til at udføre en opgave, der ville fremme det kirkelige liv. Samtidig udvikles tanken om en demokratisk opbygning, så dem, der var aktive også fik indflydelse. Baggrunden var et forsøg på at udvide medarbejderskaren, så man kunne nå flere i sognet - komme over muren. Forslaget drøftes i rådet, men der var ikke rigtig nogen, der var vild med tanken og den yderligere arbejdsindsats, og man besluttede, at det ikke var et menighedsrådsanliggende, men en frivillig studiekreds skulle arbejde videre med oplægget. Der holdes 3 møder i studiekredsen uden stor tilslutning og projektet skrinlægges. Man synes jo egentlig, det går meget godt som det går. "Hele verden flytter ind" - eller "mange børn i kirken" Til gengæld skete der ting ude i verden, som satte sit præg på sommeren 80. Vietnam-krigens ofre og formaldehydets påvirkning af gravide. Menighedsrådet lukkede op for Vietnam-børn i kælderen, der skulle lære dansk. Og samtidig flytter "Haren" ind i hele konfirmandfløjen p.g.a. udskiftning af formaldehyd-plader. Der skete jo ikke noget i hele den fløj om sommeren. Den 3. præst: Jørn Balle Larsen
Det nye fællesudvalg - planlægningsudvalget Fejltagelsen med de 2 aktivitetsudvalg bliver rette. De lægges sammen til et planlægningsudvalg på 7 medlemmer med Villy Clemmensen som formand. Der skulle udarbejdes et kommissorium. Det kom aldrig til at virke som andet end indkalder af det årlige planlægningsmøde i maj, hvor hele sognet kunne møde op og deltage med ønsker til den kommende sæson - kommissoriet foreligger i marts 81 uden at det lægger op til noget nyt. Et PR-udvalg, som man arbejdede hårdt for, blev ikke nedsat i mange år. Fortet
Personaleudviklingen Kordegn Kjærsgård stopper pr 30.9.81.Den nye kordegn bliver Knud Martin Hall, der først vikarierer og fra marts 82 bliver fast kordegn . Der ansættes kirkesangere 1.11.81.for man kunne ikke forvente, at den nye kordegn også kunne synge. Det viste sig, at det kunne han godt, men alligevel syntes man, det var rigtigt med 2 professionelle sangere. Kirketjenermedhjælperstillingen blev omdannet til en kvote 60% stilling. Balle Larsen rejser Feb. 82 flytter Balle endelig ind på Avedøregårdsvej, men det skulle ikke vare længe. Uoverensstemmelser med nogle fra menighedsrådet mest om boligforholdene havde tæret på alle parter og han søgte væk og begyndte 1.8.82 i Ruds Vedby uden afskedsfest, men med en afskedsgudstjeneste, hvor han sagde sin mening om forholdene under meddelelser. Balle var ellers en præst med drive i, som kunne sætte folk i sving og han var populær i vide kredse. Kirsten Sandholt den nye præst
Livet i kirken I denne periode arbejdede man støt og roligt i flere retninger. Røssings gjorde deres arbejde færdigt med 4 messehagler i de liturgiske farver og vi har den glæde, at alle vores kirketekstiler ligesom udgør en sammenhæng. Vi fik filmlærred i kirken, så de alternative gudstjenester blev accepteret. Der oprettes en menighedspleje sept. 83; med Villy Clemmensen, Kirsten Sandholt og Grethe Hegelund Et af de første tiltag i menighedsplejen var "Åbent hus", som kom til at spille en stor rolle senere hen. Dér skulle man kunne komme ind lige fra gaden - der skulle være børnetøj til bytning - og mange aktiviteter. En praktikant fra sognediakonien, Birgitte Olsen, begynder. Senere fulgte 4 af slagsen. Der er nu problemer med plads til præsterne i kirken, hvis de skal opholde sig mere der. Man bygger hemsen, overetagen i det store depot. Historien er egentlig morsom, for vi lavede en scene, en rigtig solid scene af 21 mm spånplade til revyer og teater. Den kostede 1700, - kr. i materialer, men vi havde ikke plads til den og så byggede vi hemsen for 50.000, - kr. Da caféen kom, var der ikke plads til scenekasserne og en dag var de bare smidt ud. Birgit Jørgensen tiltræder som kontormedhjælper 1.3.84 20 timer om ugen. Tirsdag bliver den dag, hvor man samles i kirken 2 gange om måneden til gudstjeneste og 2 andre gange til møder eller sangaften. Og de første planer om en skulptur i kirkens gård opstår - idet menighedsrådet modtog en arv, fra en buddhist, der boede i sognet. Man tager stilling til verdenssituationen ved at drikke solidaritetskaffe - indtil den blev for dyr. Valget i 84 Der var en meget lav stemmedeltagelse ved dette valg. Og der opstod en mærkelig situation, da stemmerne var talt op og mandaterne skulle fordeles. Man var vant til 7 mandater til socialdemokraterne og 8 til den fælles kirkeliste, som man brugte kun divisor 7 og 8 - så var det som det plejede at være. Og det blev udsendt i Hvidovre Nærradio, at valget ikke havde forrykket noget. Der var for øvrigt heller ikke nogen mærkesager ved det valg, der kunne få folk op af stolene. Først da én kom hjem udførte han divisor 9 på den fælles kirkeliste og det viste sig, at den var større end divisor 7 hos socialdemokraterne. Dagliglivet Januar 85 blev den nye præstebolig på Kærgårdsvej taget i brug. Og 2 nye problemer dukker op de følgende år mange gange uden rigtig at blive løst: Højttaleranlægget knaste og vittige sjæle sagde, at det var russiske ubåde fra den svenske skærgård, der sendte signalerne. 2 gange siden er anlægget skiftet ud - Virker det så nu ? Desuden var der gårdbelysningen, som kun var som den skulle være, når der var lys i juletræet - først i 94 får men en tilfredsstillende løsning. Menighedsrådet vedtager at man godt vil tilslutte sig samfundstjenesten, sådan at mennesker kunne arbejde frivilligt i et antal timer i kirken i stedet for at komme i fængsel. Det er siden blevet til mange, der har afviklet sin straf her og stort set til glæde for begge parter. Ny gudstjenesteordning Menighedsrådet og præsterne arbejdede med at ændre gudstjenesteformen med inddragelse af blandt andet GT-lige læsninger og udgangslæsningen, desuden nye ind- og udgangsbønner af biskop Johansen og med mulighed for at bruge salmer uden for salmebogen. Det var prøvet af ved aftensgudstjenester og drøftet med menigheden og blev prøvet fra 1. søndag i advent 85 inden det blev permanent fra 1987.
Hvor skal kirken hen ? Hvad vil man med den ?
Muslimer i sognet I april 86 udtrykker en gruppe muslimer ønske om et lokale i kirken til religiøse møder. Menighedsrådet føler ikke, at man kan give dem tilladelse. I stedet indbyder man dem til fælles høstfest i kirken og de lover at komme med dans og musik og 100 i alt. Høstfesten aflyses, for hvor skal vi så være?
Duer og godtfolk Duerne udgør et andet problem - de sked på klokkerne - de smuttede ind, når lugerne åbnede om morgenen og sad så derinde hele dagen og klokkerne havde det ikke så godt med syren. Det blev til trådhegn og smøring og alt muligt og i dag er der ingen duer tilbage næsten. Uden for kirken trækker det op til konfrontation. Bajers plads bliver udstyret med forbudsskilte mod drikkeri og de tørstige trækker væk på den anden side af skiltene i kirkens hjørne ved tårnet, der snart bliver brolagt med ølkapsler og lugten er ikke for god og støjen ved især bryllupper en lørdag faretruende højrøstet. Menighedsrådet beslutter at sætte skilte op også på kirkens grund, men de kom aldrig - hvorfor det ikke skete, er en lang historie, som kun få kender. Men afdelingsbestyrelsen og kommunen fandt en løsning, som var meget bedre. Skurvognen ! Inden da blev der holdt et møde hvor Bajers Plads folkene indbød alle til småkager og kaffe i kirken for at fortælle om deres synspunkter og meninger og at de skam ikke ville genere nogen, men bare ønskede et sted at være. I det hele taget blev der brugt megen energi på at holde nogen væk: Parkerede biler og lastbiler bag kirken, derfor skulle der opsættes en kæde, så man ikke kunne køre ind. Dit miljø - dit ansvar I den periode deltager nogle få fra kirken i "Dit miljø - dit ansvar" - et projekt i Stationsbyen med vidtrækkende muligheder. Det begyndte med det rent fysiske, at hvis man ønsker en by, der er pæn, så er det vigtigt at man også tager et ansvar for sit nærmiljø. Det kunne være maling af plankeværker eller forbedring af legepladser m.m.. Det udviklede sig til byens miljø i bred forstand - også hvordan mennesker havde det. Bistandssektoren i Hvidovre kommune var yderst interesseret. Tanken var forfriskende, at man ikke bare skulle gøre noget for mennesker, men også hjælpe mennesker med at gøre noget for hinanden og miljøet. Der kunne gøres en indsats som på lang sigt kunne forbedre livet for mennesker og samtidig ikke behøvede at koste så meget. Man drog på et 5 dages seminar og afholdt fremtidsværksted og nedsatte grupper, der skulle udvikle ideerne. Tante Fjas blev kulturformidler med sangaftner, Sankthansfester og meget mere. Avedøre-Tjenesten blev oprettet som en lokal Nikolajtjeneste, en spiseklub kørte i mange år, og andre idéer blev forsøgt virkeliggjort for gadebørn, for unge og ældre med inddragelse af også indvandrere og flygtninge. Desværre holdt kommunens engagement ikke særligt længe. Efter et stormøde i Avedøre kirke med mange fra kommunalbestyrelsen, hvor der blev afkrævet de frivillige nogle succeskriterier, som vi skulle bruge mere tid på at opfylde, og efter problemer med arbejdsnedlæggelser i bistandsafdelingen, besluttede kommunen efter bare 3 måneder at man ikke ville støtte projektet videre frem. Vi fortsatte det selv i nogle år og der skabtes en samarbejdsatmosfære mellem frivillige og professionelle fra forskellige fag i byen, som havde en afgørende betydning de kommende år ikke mindst, da byudviklingen blev sluppet løs i 1994. Kirken spillede en aktiv rolle i projekt "Dit miljø - dit ansvar". Det var en mærkelig situation for præsten, at være splittet imellem 2 områder. I kirken forkyndte man evangeliet om Guds kærlighed og det, vi derfor skal gøre for vores medmennesker og livet og det ville folk godt høre - men så sker der ikke så meget mere! - I "Dit miljø - dit ansvar" var det omvendt - der synes man ikke, man ville høre så meget, men til gengæld ville man gøre alt det "rigtige"!
Kirkevinduet Et andet udadrettet tiltag begyndte: Kirkevinduet. Hvidovre Nærradio udfordrede kirkerne om at lave et kirkeprogram. Og vi tog udfordringen op. Den 6. januar 87 blev den første udsendelse sendt bl.a. i samarbejde med Risbjerg og Strandmarken, baptisterne fra Broholm og den katolske St. Nikolaj. Det var et rigtigt økumenisk arbejde, der holdt indtil 94 med en ugentlig udsendelse. Vi i Avedøre producerede 85 udsendelser igennem årene og i perioder var vi de eneste i æteren. Kirkevinduet kan vist høres endnu, men det blev overtaget af andre kirkelige retninger. Personalesituationen På personalesiden var kirketjener Gunner Rasmussen langtidssyg og bliver afskediget pr 31.3.87. Han havde taget den lange tur fra Vandrekirkens start til den nye - altid i gang og man kunne se, det gjorde ondt, når han gik i hofterne. Ras var en god kirketjener, der satte en ære i, at alting var i orden og han indgik som en naturlig del af personalet til de hyggelige uformelle kaffestunder. Og som Avedøreboer kendte han mange mennesker og vidste hvordan man skulle behandle dem. Vi ser ham stadig cykle rundt i Avedøre. Helena Sabroe holdt skuden i vandet inden hun selv fik stillingen og fortsatte i Rasmussens ånd. Og stadig mange år efter kan man høre Helena sige: "Det var sådan vi gjorde i Ras´ tid!" Helena har som ingen kunne holde kirken ren og ingen af medhjælperne kunne nogen sinde leve op til hendes standard. I mange år var Helena også med til planlægningen af mange store og små aktiviteter. De måtte ikke blive for kedelige, hvis man skulle få folk til at komme. Sangaftner, fester og for personalets vedkommende ikke mindst julefrokosterne, hvor hun lavede maden, hvis vi lavede underholdningen. Birk fik en god afløser i Karin Bech - det var i 87 - hun havde ikke prøvet at spille på kirkeorgel og der gik nogle år før hun lærte at bruge benene og i øvrigt måtte orgelbænken også saves lidt ned, men til gengæld kunne hun noget med rytmer og livskvalitet, som vi havde og stadig har stor glæde af - og det med rytmer var jo ikke Birks speciale, selv om han gerne ville og faktisk for egen regning købte et orgel med rytmer i, som han brugte én gang. Præstesamarbejdet i kommunen
Livet i kirken Kirken går ind i Edb-alderen med sin første Commodore, der både kan regnskab og lønudbetaling og anvendes til prædikener og PR i marts 87. Menighedsplejen bliver optaget i Samvirkende Menighedsplejer i 87. Dagplejemødre får lov at anvende kælderen i nogle formiddage om ugen. Claus Bjerregaard bliver provst i 87. Kristensen er sygemeldt hele 88 og Hjørdis Kjærgaard bliver 50% hjælpepræst fra juni. Niels Kristian Kristensens afsked N.K.Kristensen bliver bevilget afsked udg. af december 88 efter 16 år i Avedøre. Han har fået det så meget bedre, at han kan afsløre den nye fisk i gården, udført af Erik Heide, 1. søndag i advent 88. Det føltes rigtigt, at det var ham. N.K. var jo den, der næsten havde sat sit præg på kirkens kunstneriske udsmykning, altertæppet, alterbordet, messehagler og nu var det ligesom om, han satte kronen på værket - en fisk som et oldkirkeligt kristent symbol. 3. søndag i advent holder han afskedsgudstjeneste med sit sogn, som ikke altid forstod ham, men som han var loyal over for altid. Han udtrykte det sådan: "Højdepunkterne i min gerning har været mødet med menigheden ved søndagsgudstjenesten, som er og bliver hjerteslaget i menighedens liv." Han fortsætter: "... en præst kan nu engang ikke gøre alle tilpas ... ofte ser man først bagefter, hvordan tingene skulle have være grebet an..." "Jeg har ikke anglet efter billig popularitet, jeg tror, at popularitet udhuler en præst indefra.." Og han slutter: "Hermed ønsker jeg Guds fred over Avedøre sogn og menighed og siger tak for alt godt gennem årene." Valget og Tom Behnke Med over 11% nåede man den hidtidige rekord i valgdeltagelse. Årsagen kunne muligvis være, at Fremskridtspartiet stillede op med Tom Behnke som spidskandidat. Som han sagde: "Der skulle yngre kræfter til og der skulle spares på kirkeskatteydernes penge." Man var inden liste Z kom ind, indstillet på aftalevalg, så i første omgang blev der altså ikke sparet ca. 80.000, - kr. som et valg koster. Men mange følte, at der ved dette valg var noget at stemme om, at han ikke kom ind, men det lykkedes lige præcis. De 65 stemmer gav det 14. og næstsidste mandat. Det blev for Tom starten til en lynkarriere inden for politik, for i løbet af de næste 2 år kom han både i kommunalbestyrelse, amtsråd og folketing. Der var en spændt forventning blandet med frygt, om hvad det ville betyde for menighedsrådet og kirken, men det var unødvendigt. Tom udførte sit menighedsrådsarbejde seriøst - han gik ind for overgang til ny Edb-teknologi og mange andre ting, men stemte troligt imod budgettet hvert år og roste hvert år kassereren for et regnskab, der altid viste overskud. Da han kom i folketinget, fik han sæde i kirkeudvalget og bragte os meldinger lige fra tinge. Selv om han flyttede til Århus, blev han i rådet perioden ud. For øvrigt benyttede han muligheden for at blive gift i kirken. Præstesituationen Hjørdis Kjærgaard som vi allerede kendte fik den ledige stilling og rykker ind på Ørumvej. Hjørdis har sådan et smittende humør og Gudstjenesten udvikler sig fint. Hendes rytmesans påvirkede hele den godstjenstlige atmosfære til at blive nutidig og hun var aldrig blev for ved børnegudstjenester at kaste sig ud i vovestykker.
Nye aktiviteter
Hjørdis kastede sig med liv og sjæl ud i det med børnene:
Sognets 25-års-jubilæum Den 7. januar 1990 fejredes sognets 25 års jubilæum. 1. januar 1965 blev sognet udskilt fra Brøndbyøster sogn - Sognepræst Søren Abildtrup fra moderkirken deltager da også. Dagen blev fejret med festgudstjeneste, hvor biskop Johannes Johansen prædikede og selveste borgmesteren og mange andre fra sognet deltog - ved gudstjenesten, som blev optaget på video for eftertiden, opførtes et sangværk specielt til dagen med tekst af Grundtvig og Kühle og med musik af Hans Birk - og man spiste og drak og sang og lo bl.a. af en præsteforestilling, hvor de 3 præster begyndte med kirken for 25 år siden, hvor man sagde De til hinanden - og derefter sad med benene oppe på bordet i nutiden og sluttede med en fremtidsvision for kirken fra år 2015. Specielt for computerinteresserede skal siges, at vi lige inden får den første "minimac" og det første, der udføres er festgudstjenesteprogrammet. Dagen sluttede med jazzkoncert af vores kirkesanger, Christine Skou, der havde fået hjælp af bl.a. bassisten Hugo Rasmussen. Christine er én af de mange dygtige kirkesangere, vi har haft, Karin Pind, Finn Bielenberg, Lisbeth, Ulla Sauer og Poul Vejbo, som stadig er ansat. Christine kom ud til os lige efter, hun havde haft rollen som Debbie i "Alle elsker Debbie" Personalesituationen
tiltræder 1.juni 1991 - Egentlig var Niels ikke umiddelbart fremtidens mand på baggrund af Birks problemer, for han var mest til det klassiske mere end det moderne rytmiske, men da der blev aflagt prøve, vandt han alle stemmer, fordi han ikke bare kom og rystede et eller andet ud af ærmet, men havde forberedt sig til mindste detalje og det gjorde virkelig en forskel - og i Niels fik kirken ikke bare en spillemand, men en perfektionist, hvor det han ikke kan, det må han så lære, så derfor arbejder han meget i kirken og på orgel og klaver eller oppe i det lille tårnværelse og resultatet bliver derefter, rigtig, rigtig godt. Og når han står foran pigerne i koret og de rigtig skal synge godt, så kan man næsten ane at han lokker toner ud af dem, toner som er rene og smukke - mere end kraftige. Og det moderne er en udfordring som nu Messians julekoncert, som nu kan opleves for 4. år i samspil med Bentes billeder. Knud Nielsen fratræder i 1991, da den side af arbejdet, der hedder orden og rengøring ikke rigtig er ham. Han ville hellere det med at snakke med mennesker, så han stod ofte uden for kirken og reklamerede for at komme ind. Finn Møller begynder i august 91 som kirketjenermedhjælper, der som det multimenneske han er, gav den stilling en helt ny dimension, for manglede der én til at spille orgel eller synge eller spille teater eller lave blomsterdekorationer, så kunne han det hele. Liselotte Kjær bliver barselsvikar for Hjørdis august 92. Menighedsrådet besluttede at der kunne ansættes langtidsledige via Arbejdsformidlingen til at hjælpe med arbejdet. Det var præsterne, der skulle vurdere egnetheden hos eventuelle emner. I august godkendes socialrådgiver Jette Thomsen og hun går i samarbejde med menighedsplejen i gang med at udvikle Besøgstjenesten, får EF-kød til sognets fattige og arbejder solidt med Åbent hus. Og da hendes jobtilbudsperiode udløber, ansættes hun resten af 93 til at være kontaktperson for besøgstjenesten i 25 timer om måneden. Det var umiddelbart en god løsning, men voldte senere en del problemer, som kom bag på alle, som satte en plet på det gode omdømme hun ellers fik. Menighedsplejen var ved at blive en rigtig stor arbejdsgren med mange trofaste hjælpere - bl.a. afholdt man loppemarked i flere år for at samle penge ind til julehjælpen, hvor både kordegn Hall, Johannes Sørensen og Lene Humle var meget aktive. Alt tydede på, at den fremtidige sognemedhjælper skulle placeres i menighedsplejens arbejde. Der arbejdedes tæt sammen med beboerrådgiver Jytte Lemcke. Problemet var, at menighedsplejen udviklede sig uden den store sammenhæng med det øvrige menighedsliv og kom til at fylde mere og mere og det skabte konflikter, for hvad var det egentlig man ville ? Hvor meget ville man satse på menighedspleje ? Skulle ansatte også lægge deres kræfter dér som en del af deres arbejdstid? Eller var der noget andet, der var vigtigere ? Fra menighedsrådets arbejdsbord
Den nye tid
Johannes Sørensen
Det nye menighedsråd Man konstituerede sig med Søren Andersen som formand og Krabbe som kasserer. Søren meldte ud, at det var hans agt som formand at give alle i menighedsrådet mulighed for at komme til orde og i øvrigt ikke selv bestemme noget, som andre lige så godt kunne afgøre i diverse udvalg. Søren ville ikke være formand som Johannes, men som den der formidlede en bredere ansvarsfordeling. Forbløffende hurtigt fandt rådet sammen om at løse de praktiske. Claus Gress sad en dag, han kom forbi og lavede den tegning af
kirken, som vi med kyshånd tog imod og betalte for.. . |
Sidst opdateret d. 07. august 2009 |
Johannes Sørensen havde afløst Bødker Knudsen som formand
i 1975. 
den 18. september 1976. Der var ca. 200 mennesker.
Foråret blev også brugt til at færdiggøre alle
detaljerne, bl.a. den sidste fløj af altertæppet, men som noget helt uventet
kunne man søndag den 4. juni 78 afsløre et kirkeskib "Neptunus",
bygget og skænket af fhv. skibsfører E. Ovdal Larsen.
"Bønne", som Jørn sagde. Han
flytter ind i Gørtlerporten 140, da den nye tjenestebolig på Avedøregårdsvej
40 ikke er klar endnu.. 
Den nye præst bliver Kirsten Sandholt. Hun bliver indsat den
12. dec. som den første kvinde , der beklæder en præstestilling i Avedøre,
sognepræster hed de nu alle, for det var blevet besluttet, at ingen mere skulle
være kapellaner, som om de var noget mindre. Sognepræster ! Men alligevel var
der én sognepræst, der var mere end de andre, kirkebogsførende og
begravelsesmyndighed og tilsynsførende med klokkeringningen, som Morten Leisvig
fastholdt. Kirsten Sandholt var en ganske anderledes præst end Balle, lidt
grundtvigsk som NK, men på bølgelængde med mange mennesker som én, der havde
boet tæt på Christiania og levede i nuet. Også hun kæmpede med den mur, der
ligesom lå der mellem de kirkelige og de andre. Hendes våben var at provokere
- og det var ikke få skrammer, hun pådrog sig ved det, men det lykkedes hende
at ruske op i sognet.
I gang igen med at vælge præst opnår man enighed om Morten
Mortensen. Han var præst i Flensborg for den danske menighed dér og før
det udsendt som underviser i Bangladesh af Santalmissionen. Og alle havde det
godt med hans jyske lune, som kom til sin ret overalt. Når han startede sin
højmesse med et "God morgen", lød han som kejseren i
H.C.Andersen´s "Nattergalen", da de alle tror han er død. Eller
når han de senere år spiller Gertrud fra De nattergales julekalender - og
snakker om foodprocessor. Ungkarl var han og det gav ham måske en særlig
stjerne hos menighedens "piger" - ikke at man måske håbede på
noget, men man ville i hvert fald gerne lave æblekage af hans mange æbler
fra Avedøregårdsvej.
Indledende konfirmander kunne nu tilbydes sognets 3. klasse-elever og her
var Hjørdis i årene fremover den store drivkraft sammen med skiftende
konfirmandlærere: Margit Aeshlimann, Ellen Leth og Karin Helmersen. Hendes
optagethed af Indledende konfirmandundervisning førte hende til adskillige
kurser og udvalg og i 94 fik hun bevilget 3 måneders studieorlov for at
kortlægge dette nye initiativ.
