Avedøre kirkes grundstensdokument
Den 25. maj 1959 blev der ved et møde
i Avedøre skole nedsat en kirkebyggekomite med den opgave at få rejst en
kirke i Avedøre, som på den tid var en del af Brøndbyøster sogn.
I 1964 stillede Københavns kirkefond
en vandrekirke (trækirke) til rådighed, som blev indviet den 8. marts 1964
af biskop J. B. Leer Andersen. Den 1o. januar 1965 blev Avedøre udskilt som
selvstændigt kirkesogn fra Brøndbyøster sogn, og vandrekirken fungerede
herefter som sognekirke for Avedøre. Den 6. september 1966 opløstes
kirkebyggekomiteen efter at lov af 11. maj 1966 om kirkers bestyrelse m. v.
tillader at udgifter til en kirkes opførelse dækkes af de lokale kirkelige
ligningsmidler. Kirkebyggesagen overgik herefter til menighedsrådet. De af
kirkebyggekomiteen indsamlede midler: kr. 70,806,oo blev overladt til
menighedsrådet med den klausul, at de skulle anvendes til børne - og
ungdomslokaler. Kirkegrunden blev skænket af Glostrup kommune ved gavebrev
af 23. januar 1974.
I dag, lørdag den 18. september 1976 i
dronning Margrethe II`s. 4. regeringsår nedlægges grundstenen til Avedøre
nye kirke. Denne kirke skal tjene som sognekirke for menigheden i Avedøre,
idet den skal afløse den midlertidige trækirke. Kirkeprojektet er
udarbejdet af arkitektfirmaet Hoff & Windinge, Kgs. Lyngby ved arkitekt
Palle Rydahl Drost og rådgivende civilingeniør Preben Pedersen, Holte. For
de indsamlede midler samt bidrag fra Københavns kirkefond opføres sammen
med kirken lokaler til børne - og ungdomsarbejde.
Grundstenene til kirken nedlægges af
biskop J. B. Leer Andersen, provst Johan Bønnelycke Jørgensen, borgmester
Svend Aagesen, generalsekretæren i Kirkefondet, pastor Gunnar Hermansen,
politiassistent Th. Bødker Knudsen. Med tak til Gud nedlægger vi dette
dokument i håb om, at kommende generationer i sorg og glæde vil samles i
dette kirkehus og finde trøst og mod til at leve livet i troen på Guds ord
og hans forjættelser.
Johannes Sørensen
Hilmar Bjarnhoff
Knud E. Nielsen
Poul Pedersen
Ruth Stormly
Birgit Viffeldt
Erik Viffeldt
Jørgen Toft
Henning Juhl
N.K.Kristensen
Agnete Dencker
Karen Christiansen
N. P. Holmenlund
Paul Kühle.
Avedøre sogns menighedsråd.
|