Af Karin Helmersen
Hvordan kan man bruge perlekransen ?
Det vigtigste er, at man ikke gør det til noget svært
og krævende, for så vil man enten holde op med at bruge perlekransen, eller
den bliver en ny byrde, og dem har vi nok af.
Perlekransen er ikke et reb, man kan klatre op til
himmelen med.
Det er ikke en sejrskrans på den åndelige kampplads.
Kristuskransen er en redningskrans eller Frelserkransen,
som den hedder på svensk.
Man begynder med den gyldne perle og fortsætter med den
af perlemor. Det er en god begyndelse at velsigne sig ved at gøre korsets
tegn. Det gør man fra panden og helt ned til hjertet, og fra venstre skulder
til den højre.
Din krop er nu en kirke.
Derpå griber pege- og tommelfinger om den gyldne perle.
Den står for det hemmelighedsfulde guddommelige nærvær. Meditationen kan nu
begynde. Derefter flytter du fra perle til perle i en takt du selv bestemmer.
Men jag ikke igennem.
Kristuskransen rører ved evigheden.
Perlekransen kan du bruge, når du ligger ned eller når
du står, når du sidder eller går. Du kan tage den med dig som en trofast
ven, når du er på rejse. Kransen kan være med på pilgrimsvandringen, den
kan ligge i jakkelommen, håndtasken eller sidde på håndleddet.
En gennemgang af hele kransen tager ca. en time. Det er
ikke meget. Den seneste undersøgelse, jeg har kendskab til om vore medievaner
viser, at vi læser, ser eller hører på massemedierne 5,5 time hver dag.
Hvis vi giver en time til det indre, så skulle der være
4,5 time tilbage til det ydre. Vi mangler ikke tid, men visdom.
Men der er undtagelser. Sommetider kan det være svært
at finde tid. Og du kan have stor glæde af stilheden blot du har nogle
minutter til din rådighed.
Måske forholder du dig til en enkelt af de runde perler
foruden den gyldne, og beder Fader Vor og siger velsignelsen.
Et minut med den gyldne perle er nok til at minde dig om
evigheden, hvor der ikke er brug for tid, den omslutter dig altid.
Naturligvis kommer du somme tider til at opholde dig mere
ved nogle perler end ved andre. Det skal du imidlertid ikke bekymrer dig om.
Glæd dig blot, over at du opholder dig ved det som du har brug for nu.
Men i vores kritiske og opgivende tid er den første
lille perlemorsperle : Jeg – perlen, særlig vigtig.
Det er så let, at forkaste sig selv. Og hvor er det
vigtigt at genfinde sig selv. At synge kærlighedssange for det barn som
tørster efter ømhed. Fra denne sølvglinsende perle kan du gå til den blå
perle og igen og igen iføre dig bekymringsløshedens blå kappe til du har
vænnet dig til den, at den er din for altid. Stol på det. Hvil i det.
Martin Lønnebo henviser til Jomfru Maria som forbillede
med sin Kristuskrans,og siger at hun i sit hjerte grundede over Frelserens
hemmeligheder, og at det er i hendes ydmyge og rene ånd vi bør anvende
Kristuskransen.