"En væsentlig del af afdelingens arbejde har været
medicinsk hjælp til børn og unge med epilepsi.
Der er mange børn/unge med epilepsi i Karagwe. Sygdommen
kan variere i sværhedsgrad, men for stort set alle gør de hyppige og
gentagne krampeanfald at barnet får varige hjerneskader og sværere og
sværere ved at fungere i dagligdagen. Behandlingen med antiepilepsi-medicin
er enkel og billig, og giver langt de fleste en betydelig bedring i deres
tilstand. Det er vigtigt at disse børn og unge kommer i behandling. Så vi
forsøger at få kontakt til så mange syge som muligt og får sikret, at de
får den medicin, de har brug for.
Vi er enige om i afdelingen, at dette arbejde vil vi
fortsætte med. Simpelthen fordi der ikke er andre der gør det. Det kunne
nok med rimelighed siges, at være en opgave for sygehus eller
sundhedsvæsen. Men der er ikke ressourcer til det eller også er
prioriteringen en anden. Så længe det er sådan, må vi i kirkens
diakoni-afdeling blive ved.
Diakoniafdelingen har også ydet økonomisk støtte til at
bygge nogle små huse for boligløse. To af dem ligger tæt ved den lokale
menigheds kirke. Menighedsrådet og evangelisten har så haft opsyn med
huset og kontakt til dem, der bor der. Måske en god ide som også kan
fungere på længere sigt!
I det ene af de to huse bor der nu 3 enlige kvinder. Den
ene er lige flyttet ind. Hun er blevet enke, og som det ofte sker her, har
hun af mandens familie fået besked om at rejse hjem til sin egen familie.
Nu bor hun så i diakoni-huset, indtil de afgrøder hun har sået er klar
til at høste, så hun i hvert fald kan få dem med sig.
En sidste historie. Vi har besøgt en familie hvor
datteren på 19 år har ligget i sengen i 3 år. Hun har i den periode
været lam fra livet og ned. Hvordan det er sket, er der ingen der ved.
Måske en cerebral malaria eller en alvorlig infektionssygdom. Hun har i
perioden haft store liggesår, som vi fra afdelingen har hjulpet med at
behandle. Nu har vi fra containermissionen fra Danmark fået nogle
kørestole. Og en af dem har den unge dame fået. Sammen med forældrene fik
vi hende løftet op i stolen og fik fodstøtterne indstillet. Det var en
oplevelse for hende - og for os andre at se hende – at sidde op efter i
så lang tid at have ligget. Nu kan hun komme ud, og hun kan hjælpe lidt
til med forskellige huslige gøremål.
Det gælder om at få det bedst mulige ud af en given
situation, og ikke kun begræde at det er, som det nu er!"
Else og Sune holder også seminarer rundt i menighederne,
for skal diakoni-afdelingens arbejde lykkes er det
nødvendigt at man lokalt tager sit ansvar op i forhold til syge, gamle,
enker etc.
Det gælder om at få det bedst mulige ud af en
given situation, og ikke kun begræde at det er, som det nu er!”
Else og Sune holder også seminarer rundt i
menighederne, for skal diakoni-afdelingens arbejde
lykkes
er det nødvendigt at man lokalt tager sit ansvar op i forhold til syge,
gamle, enker etc.
Flere oplysninger ved at klikke på billedet.
