Studiekredse
Startside ] Op ] Kirkens Kontor ] Sang og Musik ] Kirkens inventar ] Gudstjeneste ] Kirken's historie ] Menighedsrådet ] Menighedspleje ] Børn ] Konfirmander ] For voksne ] Café Hjertetræet ] Samarbejde med andre ] Kalenderen ]

 

LITTERATUR-STUDIEKREDSEN

LITTERATURSTUDIEKREDS FORÅRET 2009. Vi mødes i KIRKEN I KONFIRMAND II kl. 17 til 18.45

Vi begynder d. 14 januar:

11. Februar

Lars Johannson: Signe

Bogen foregår under 2. verdenskrig. Signe forelsker sig i en ung tysk, gift, officer, der var i Danmark som en del af besættelsesmagten Det bliver den store kærlighed! Da han bliver enkemand og står tilbage med 3 børn, rejser Signe i februar 1945 til Tyskland for at møde ham. Hun kommer til et udbombet Tyskland og vi følger hende og familiens skæbne i slutningen af krigen og i de turbulente år lige efter krigen.

En smuk og barsk kærlighedsroman. “Signe” er Lars Johanssons debutroman, men det mærkes nu ikke. Sproget er flydende, og historien er både velfortalt og medrivende.

11. Marts

Pia Friis Laneth: Lillys Danmarkshistorie.

Dettte er ikke en roman, men en fortælling om 4 generationers kvindeliv. Forfatte­ren fortæller om sin mor og sine bedstremødre og oldemødre – og det er en fanta­stisk fortælling om kvinders liv gennem 150 år.

Citat fra bogens bagside:” I slutningen af 1800- tallet mente skolefolk og læger, at det var ’unaturligt’ for piger at gå i gymnasiet, de havde ikke hjerne til det og kunne blive sterile af at sidde stille og boge den. I dag har piger overtaget drengenes tidligere rolle som ’bedst egnede’ skole- og gymnasieelever. Hvad er der dog sket? Biologien har ikke forandret sig – men det har samfundet. Især kvinderne.”

8. April

Rosie Thomas: Iris og Ruby

Cairo får 82-årige Ruby besøg af sit barnebarn fra England, som er raget uklar med resten af familien. De åbner sig efterhånden for hinanden, og langsomt åbenbares de tragiske hændelser, som har præget tre generationer af familiens kvinder. En dejlig fortælling om nutidens Kairo og af Kairo under krigen.

20. Maj

Alaa al- Aswany: Yacoubians Hus

I et stort boligkompleks i Cairo lever en række mennesker fra alle samfundets lag, hvis enkelte historier følges i et epos om kærlighed, magt og afmagt. (2007)

Bøger fra biblioteket er skaffet hjem til hver gang. Hvis man er forhindret i at møde op på dagen, kan man hente bogen på præstekontoret efterfølgende. Bøger kan afleveres på Avedøre bibliotek eller et af de andre biblioteker i Hvidovre, hvis man ikke har afleveret til Ida.

 Studiekredsen er åben for nye deltagere.

     Kontaktperson: Ida Kongsbak

                                            Henvendelse til Ida Kongsbak 36781587 el. i kirken 36787714

 

 

©1999 Avedøre Kirke - Webmaster: Paul Kühle.
Webdesign af Ditlevsen Design.

Sidst opdateret d. 07. august 2009