Bisættelse eller begravelse

Ved bisættelsen foregår jordpåkastelsen i kirkerummet. Ved begravelse følger man kisten helt ud på kirkegården.

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.


Samtale med præsten

Når sted og klokkeslet er aftalt med bedemanden, mødes de pårørende med præsten til en samtale om afdøde og alle har mulighed for at fortælle om deres forhold til afdøde og de forhold, som er vigtige lige nu. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Der aftales salmer og hvordan handlingen skal foregå.

Samtalen kan finde sted i Avedøre kirke eller den kan foregå på afdødes bopæl.

Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte.


Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet, snakker vi om det til samtalen inden.
 Alle salmer fra den danske salmebog kan anvendes.

Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.

Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.

En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Normalt bæres kisten ud af de pårørende, når handlingen er færdig og den sidste salme sunget. Der skal bruges 6 bærere og de stærkeste går bagerst og de svageste i midten. Det er normalt ingen god ide, at lade kisten stå tilbage i kirken eller kapellet, fordi det er den døde, der forlader os og ikke os, der forlader den døde.

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. Det er er god ide at inddrage en bedemand så hurtigt som muligt, og ofte vil bedemanden rette henvendelse til kirken og præsten, så tidspunkt for handlingen fastsættes. 

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Du finder blanketten ”anmodning om begravelse eller ligbrænding” på https://www.personregistrering.dk/index.php?id=95

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård.

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde 10 praktiske råd til pårørende: http://www.km.dk/borgerportal/doedsfald/praktiskeraad.html

Bisættelse eller begravelse kan bestilles af pårørende i Avedøre kirke, når afdøde var medlem af folkekirken og havde bopæl i Avedøre sogn.

Normalt vil mennesker, der tidligere har boet i Avedøre eller på anden måde har haft kontakt med Avedøre også kunne anmode om en kirkelig handling fra kirken.

Desuden vil forespørgsel om kirkelig handling af nære slægtninge til beboere i Avedøre ofte blive besvaret positivt for så vidt der er mulighed for det.

De retningslinier, som gælder for kirken, gælder også for brugen af Risbjerg kirkegård.

Ønske om bestemt præst
Det er vores agt så vidt muligt af efterkomme ønske om en bestemt præst, men det kan ikke altid lade sig gøre af forskellige grunde.

Bedemand.
Det er er god ide at inddrage en bedemand så hurtigt som muligt, og ofte vil bedemanden rette henvendelse til kirken og præsten, så tidspunkt for handlingen fastsættes.