Samtale
mellem religioner og livsholdninger
Moske i Avedøre
Evaluering af
samtalegruppens arbejde fra marts
1998- april 1999
Oversigt over
arrangementer i perioden marts 98- april 99
4. marts 1998 i Avedøre kirke
Introduktionsmøde
hvor
vi begyndte med at udtrykke hvad vi stod for, hvilken religion og hvilke tanker
i den forbindelse. Der var ca. 25 mennesker med både danskere og indvandrere med
forskelligt ståsted. Problematikken i forbindelse med at sige hvad man står
for blev tydelig. Især yngre og ældre deltagere.
22. april 1998 på Gymnasiet
Om
livets opståen
Ca
40 fremmødte. de fleste unge. Stor del med indvandrerbaggrund, flere
forskellige religioner deltog. Lærer fra Gymnasiet Svenning indledte med
moderne videnskabsopfattelser om livets og universets tilblivelse. Livlig debat.
24.
august 1998 på Biblioteket
Værkstedsmøde
med
henblik på at inddrage andre med andre ideer, der så skal realiseres i efteråret.
Ca 10 deltagere. Møderne for efteråret blev fastsat og grupper nedsat til at
realisere dem. Livlig debat.
21. september 1998 på Biblioteket
“Skal
Nøgenbilleder forbydes i Avedøre”
3
indvandrerpiger, Haçer Dogan, Hülya og Derija Surer, var indbudt til at fortælle
om hvorfor de gik med tørklæde og hvordan de havde det med f.eks. udstilling
af næsten nøgne mennesker, når de kommer fra en kultur, hvor man tildækker
kroppen. Der var ca 25 til stede - og en livlig debat, hvor vi fik et meget fint
billede af livet for andengenerationsindvandrernes vilkår og følelser. Der
blev sagt: “En frugt har altid en skal eller en skræl, som skal beskytte det,
der er indeni - sådan opfatter jeg mit tøj!”
og
“Jeg er dansker, Danmark er mit land og jeg vil gerne gøre noget for
det - jeg er også muslim. At følge koranen gør, at man aldrig behøver at være
i tvivl om hvad der er rigtigt at gøre - og hvs man gør noget forkert, så er
Allah barmhjertig!”
Møde
om religion og kunst
med
baggrund i kunstudstilling i Store hus´ nye
lokaler blev desværre ikke til noget, da der ikke var overskuelige forhold i de
nye lokaler.
23.
november i Avedøre kirke
Krisemøde
og ændring af vores oprindelige udgangspunkt
Vi
havde et møde, hvor vi aftalte at
ændre strategien for de følgende møder. I stedet for at lade samtalen
"skabe sig selv” ud fra de fremmødtes deltagen i aftenens tema,
besluttede vi at starte med et panel eller udefra betalte igangsættere, for så
at lade samtalen tage fart efter det. Denne ændrede strategi gav bonus. Det
blev mere spændende for alle parter.
25.
januar 1999 på Biblioteket
Paneldiskussion
om “Hvorfor der ikke er krig i Avedøre”,
Ahmet
Demir, Birger Mosholt, Nuggi og Nicolai fra
gymnasiet gav hver et oplæg om hvorfor der er fred i Avedøre, dvs. hvad
er det for nogle værdier, som er
af afgørende betydning for at tingene går godt og livet er værd at leve,
hvorfor er det vigtigt at have det godt med hinanden. Der var mødt ca. 35 -
mest unge. Og et kvarter før lukketid dukkede en flok muslimske
fundamentalister op og bragt lidt ufred i mødet.
Men
ellers var man nået frem til, at religioner ikke i sig selv var årsag til
splid - men var der konflikter, kunne de religiøse forskelle nemt fremhæves.
De
unge sagde bl.a., at angsten for det ukendte og fremmede kan give en negativ
usikkerhed, hvis man derimod lærer hinanden at kende kan det virke berigende,
at man har forskellig baggrund - man bliver større, man må tænke på en ny måde.
Ahmet
gjorde rede for at integration især er blandt de højere uddannede og ikke på
det lavere niveau endnu - og det er en fare. Han sagde også at grundlæggende
er alle mennesker fælles om livsvilkårene, liv død, godt og ondt.
Birger
sagde bl.a., at det er væsentligt at ingen gør sig klogere end andre på
livet, så de siger vi ved hvad I skal gøre og mene. Byens historie var væsentlig
for freden, at mange gode kræfter havde samarbejdet om at bygge noget godt op i
fællesskab.
Det
spørgsmål, der stod tilbage var hvorfor synes vi at livet skal være godt og
at vi sammen skal have et godt liv. Ligger der nogle fælles mystiske værdiregnskaber
et sted ?
Denne
aften var udtryk for en kovending i forhold til de tidligere, hvor vi havde
fokuseret på det religiøse. Nu gik vi til værdier - i stedet for.
Den
23. februar 1999 på Gymnasiet
Paneldiskussion
om “Retfærdighed”
med
Jytte Lemche, Kim Østerberg, Davut Denis, og Bilal Menouar. Deltagere ca 45.
Emnet
var valgt fordi Bilal sidste paneldrøftelse selv gjorde meget opmærksom på
uretfærdigheden i Danmark og verden og gjorde meget bastant opmærksom på sin
religion. Som modvægt valgtes Davut, som er kendt i området og repræsenterer
en mere almindeligt Islamisk standpunkt i forbindelse med moskeen på Tværvej.
Mødet
med en moderne fundamentalistisk muslimsk tankegang var yderst udfordrende ikke
mindst for mange af deltagerne som selv følte sig som muslimer. Bl.a. sagde
Bilal og mange af hans tilhængere, at det hele kom an på hjernen, det var
bevist, at Gud havde skabt verden, og når han havde det, måtte han også som
den eneste vide, hvad der var sandt og retfærdigt - det kan mennesker ikke. Kun
koranen kan være udtryk for hvad der er rigtigt. Han så diskussioner og
uenighed i nutiden som beviser på, at mennesker ikke kan finde frem til
sandheden. Heri var Jytte og Kim uenige, at det netop er mennesker, der skal
finde frem til hvad retfærdighed er, så svag den så kan være.
Og
især unge kvinder fra forsamlingen var ikke enige i, at det hele handlede om
hvad hjerne sagde, der var også følelser. Også Davut mente, at Gud havde
givet loven for at begrænse menneskers egoisme, men det er menneskers opgave at
leve i livet og tage hensyn til andre og dér var det danske demokrati godt nok.
Det blev til en spændende debat, som fortsatte længe bagefter.
Den
24. marts 1999 i Zentropas filmstudier.
Emnet
var ud fra Morten Korch, at drøfte værdier
-
måske
nogle fra den gang M.K.universet blev til og så se om vi savnede nogle af dem.
Producer
Ib Tardini var vært og vi var ca. 25, da vi havde lovet ikke at komme for
mange, så der var personlige invitationer. Vi så studierne, hvor Morten
Korch-serien blev optaget - og så et afsnit, som skulle udsendes den onsdag -
og debatterede derudfra hvad Morten Korch kunne give os. Den verden, som var
(hvis den var), hvor familien var vigtig, hvor onde var onde og gode gode, selv
om de kunne være lidt dumme engang imellem.
Især blev det til en debat om familiesammenholdet, hvor tyrkiske
deltagere kunne sammenligne med deres baggrunde. Men diskussionen rakte videre
til, hvad er det for nogle værdier, der skinner igennem i dansk film,
dogmefilm, m.m.
Den
12. april 1999 i Avedøre kirke
Emnet:
Hvor kommer vores værdier fra og hvor går de hen ?
Foredrag
ved Mikael Rothstein, som er religionshistoriker ved Københavns universitet og
har skrevet en bog sammen med Tim Jensen fra Odense om emnet: Etikken og
religionerne.
Der
var fremmødt ca. 25.
Mikael
Rothstein meldte sig straks på banen som ateist med stor interesse for
religionerne og deres funktioner, og han holdt et oplæg, der både var
person1igt meget engageret og personligt meget værdineutralt. Dette provokerede
en del af de fremmødte, som gik ham en del på klingen, bl.a. for at afæske
ham nogle personlige holdninger til det religiøse. Han fremlagde så sin jødiske
familiebaggrund, insisterede på sin ateisme, men tillagde (adspurgt) andres
personlige religiøse oplevelser som værdifulde psykologiske potentialer.
Mikael
Rothsteins tese var, at Etikken med grund i religionerne vil tegne fremtidens
udvikling, fordi der er brug for at have en motivation for at gøre det rigtige.
Det er en udvikling der allerede sker nu. Det kan også være religionernes
overlevelsesmulighed.
Han
forholder sig ikke til om religionernes indhold er sandt eller ikke - det tror
han nok ikke på at de er, men som værktøjer til at gøre livet bedre, er de
mere gennemslags-kraftige end en humanistisk-filosofisk baseret etik.
Han
definerede klart at de væsentlige værdinormer i vores del af verden kommer fra
kristendommen - men at de meget langt hen af vejen suppleres af de andre store
religioner, så der der vil være en stor fælles værdibase, der kan danne
grundlag for værditænkning i de kommende år, hvis man kan stække de værste
fundamentalister.
Der
var ivrig debat.
Evalueringsmøde
Planlægningsgruppen
havde evalueringsmøde senere samme aften, hvor vi gentog over for hinanden at
det havde været et spændende år hvor vi havde lært en masse om at folk havde
lyst til at samtale om emnerne (især når nogen udefra satte det i gang, men at
det desværre sjældent var de samme mennesker der var til stede - så derfor
var vores formål: “at få en ægte samtale i gang mellem mennesker i Avedøre
med forskellige livsholdninger” alligevel ikke rigtigt lykkedes. Vi kan godt
se, at det er noget der nok tager meget lang tid, og at gymnasieelever, kirkegængere
og bibliotekssøgende endnu ikke er dus med at komme på hinanden gebeter (og
ofte også har for travlt til at gøre det, selvom det lyder spændende).
Planlægningsgruppen besluttede, at
dette var det sidste arrangement.
Vores konklusion var derfor: det er vigtigt, at arbejdet fortsætter også
fremover, men i et andet regi end vores (kirken, biblioteket og gymnasiet). Vi
vil gerne spille bolden videre, og håber der er nye, friske kræfter.
Og vi foreslår, at de
resterende midler fra vores oprindelige bevilling på 20.000, - kr. kan søges
via fritidsbutikken til arrangementer, der sætter fokus for livsholdning og
religion.
Økonomi:
Der blev bevilget
20.000, -
kr.
Der er til dato anvendt
5.757, 65 kr
deraf 2.757,65 til traktement, chokolade, m.m. og 3000.00 til honorar.
Der resterer af det bevilgede:
14.242,35
kr. (hvilket vi beklager)
Hvordan
forholder resultatet sig til vores målsætning, da vi begyndte ?
Hvem kom til møderne?
·
Den
største interesse for debatten var gymnasielever og andre unge men også en
gruppe fra kirken fulgte en del af arrangementerne. Det var karakteristisk, at
forsamlingen gennemgående var skiftende
·
Et af vores
ønsker var at mennesker, der er meningsdannende i vores by, ville fatte
interesse for at komme. De inddroges i paneldiskussioner i 99, men kom ikke ind
i processen i øvrigt hverken fra kristendommen eller andre religioner.
·
Til
paneldrøftelserne var
der næsten flertal af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
Initiativgruppen
Vi havde et håb om at processen ville virke sådan, at dem, der var til det en
møde ville være interesserede i at gå ind i formningen af det næste, men vi
lærte, at det ikke var muligt, så
vi fastholdt os på pladsen som initiativ- og planlægningsgruppe.
·
Gymasium og
kirke udvidedes hurtigt til også at
gælde
biblioteket, mens breve til Enghøjskolen forblev ubesvarede.
·
Hvert
møde havde et planlægningsmøde, hvor vi drøftede hvordan det gerne skulle
foregå. og vi evaluerede det sidste.
Personlig
evaluering fra Margit Marienlund og Lene Hauboe fra gymnasiet:
Vi
har oplevet dette år som medplanlæggere som meget værdifuldt. Det har for os
været meget inspirerende at knytte personlige bånd til præsterne og
bibliotekspersonalet. Vi har også fået kontakter til moskeen, Zentropa og
Store Hus - og til enkeltpersoner, som vi smiler til, når vi møder dem på
gaden. Kort sagt: vi er blevet meget mere lokale, og det vil smitte af på vores
undervisning. Vi er allerede i gang med at skitsere nye samarbejdsmuligheder,
selvom det ikke bliver via “Samtale-forum om værdier”, som det fælles
projekt vist nok kom til at hedde til sidst.
Resultater:
Selv
om processen ikke gik helt på den måde, som vi havde forventet, oplevede vi en
stor interesse for disse møder også udover de aktuelt deltagende. Der var ikke
og kom heller ikke nogle afgørende konfrontationer, selv om vi med den
islamisk-fundamentalistiske Bilal og hans venner var tættest på, m
n
alt forløb i en god ånd trods forskelligheder, som klart også gik på tværs
af religionerne selv.
Pressedækningen betød også, at markeringen af at vi kan tale sammen mellem
religioner uden krig og skrig kom ud til et større forum.
Undervejs i processen opstod en filosofi-debat-kreds på Gymnasiet, som i nogen
grad lignede vores - og som formodentlig kan fortsætte som et bevis på hvordan
ikke mindst unge godt kan diskutere de store spørgsmål.
På
udvalgets vegne
Paul
Kühle,
Marianne Fleron
Lene Hauboe
Avedøre
kirke,
Avedøre Bibliotek
Avedøre Gymnasium
