Kirkens 40 års jubilæum 3.dec. 2017

Kirkens fødselsdag

Hvert år den første søndag i advent er det kirkens fødselsdag. Efter festgudstjeneste hvor alle præster medvirker er der frokost der kan købes til en rimelig pris.

Endvidere er der denne dag julemarked med bl.a. salg af juledekorationer og ting sygruppen har lavet i løbet af året. Pengene der kommer ind ved dette arrangement er til fordel for menighedsplejen.  

I år, i 2017, holder kirken 40 års jubilæum, som vil blive markeret på flere tidspunkter i løbet af året, og som kulminerer med en jubilæumsgudstjeneste den 3. december.