Sorggruppe i Avedøre kirke - ny gruppe begynder den 19. september!

Vi henvender os til dig, som har mistet en ægtefælle eller en samleverske, et familiemedlem eller en meget nærstående ven. Ethvert menneskes sorg er enestående, selv om vi alle lærer sorgen at kende. Det kan være en hjælp at dele tanker og erfaringer med mennesker, som er i næsten samme situation. Måske føler du, at din familie og dine venner ikke længere orker at se dig græde og høre om dit tab. Så er sorggruppen en mulighed for dig. 

Avedøre Kirkes sorggruppe er tænkt som en selvhjælpsgruppe som tilbyder dig at være med i et fællesskab, hvor der er plads og rum for dig, din sorg og dine følelser og tanker. Sorggruppen tager løbende imod nye deltagere.

Vi mødes i sorggruppen om torsdagen fra 13.30-15.30 i ét af Avedøre Kirkes lokaler - sæt dog ekstra tid af til lige at drikke en kop kaffe og sludre frit med de andre i sorggruppen efter det formelle forløb.  
Det er gratis at være med i sorggruppen.

Hvordan arbejder sorggruppen?
Når du har kontaktet sorggruppen får du en samtale med lederne Gitte Lykke og Inge Lund. Ud fra denne samtale vurderer vi, om det er en sorggruppe du har brug for, eller du har brug for anden slags hjælp. Vores opgave som ledere er at spørge ind til smerten, til det, der gør ondt lige nu og her, og sørge for at alle kommer til orde. 
Alle som er i sorggruppe har tavshedspligt. Det betyder at man trygt kan fortælle om sit tab, uden at man skal høre det igen fra anden side.
Hvis du ikke ønsker at deltage i en gruppe, men alligevel har brug for hjælp til din sorg, kan vi tilbyde et par individuelle samtaler.

Sorggruppen ledes af sognepræsterne Birgitte Jeppesen og Aske Emil Olsen

de kan kontaktes på  2116 296 eller 2116 2735