Du er her: 

Dagens hilsen... da kirkerummet var lukket

Avedøre Kirke holdt kirke på en anden måde under Corona-krisen i foråret 2020. Hver dag fra den 18. marts til den 17. maj sendte kirkens præster fx en hilsen til alle i menigheden.

De mange hilsner kan læses og genses herunder.

5. søndag efter påske

17. maj

Dagens hilsen er i dag 5. søndag efter påske en video-prædiken i det fri med Inge Lund. Og det er den sidste video-hilsen inden vi igen må mødes i kirken.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Dagens bibeltekst er: (klik her)

  • Johannes evangeliet kap. 17,1-11

Avedøre Kirke ønsker alle en god søndag!

  

Genåbning

16. maj 2020

Det bliver godt igen!

Dette bliver den sidste i rækken af dagens hilsner. På mandag har vi igen lov at åbne kirken. Det glæder vi os alle til.

Vi har endnu ikke fået retningslinjerne for, hvordan vi må være sammen: hvor mange, hvor længe, hvor henne, men vi ved, at vi nu igen kan mødes i vores elskede kirke.

”Se jeg gør alting nyt”, siger Gud i Johannes’ Åbenbaring kap. 21, hvor han fortæller om sit Rige. Selv om det bliver fantastisk at mødes i kirken igen, er det nok alligevel ikke helt Guds Rige på jord, vi kan træde ind i. Men nyt bliver det, og forhåbentlig vil vi kunne mærke fællesskabets Ånd mellem os.

Gud gør alting nyt!
Det er betryggende at vide, at Gud blæser støvet væk. At gamle fastlåste mønstre og relationer kan fornyes og blive frugtbare.
Det samme kan ske med vores fastlåste tanker. Og corona har nok fostret en enkelt eller flere fastlåste tanker, ufrugtbare nedadgående cirkler.

Lad os sammen mødes og få blæst støvet væk, for Gud gør alting nyt!

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Min skyld, mit ansvar?

15.maj 2020

De fleste børn har leget den der leg, ”hvis jeg kommer over på den anden side af gaden uden at røre ved de sorte felter i fodgængerfeltet, så vil der ikke ske mig noget”.

En lidt sød form for storhedsvanvid.

Tænk engang, hvis livet var sådan. Hvis vi selv kunne styre, hvordan det vil gå os.

Hold dig til de hvide striber og det vil gå dig godt.

Vi trækker på smilebåndet. For det er sødt, når det er børn, der på den måde leger at de er herre over skæbnen. Men verdensbilledet kender vi ikke kun fra børnene. Vi voksne kan også af og til bilde os selv og hinanden ind, at vi har styr på livet. Ved svær sygdom kan vi finde på at sige, mit liv havde set anderledes ud, hvis jeg dog bare ikke havde spist den flødeskumskage, eller endnu værre – dit liv havde set anderledes ud, hvis du ikke havde spist den flødeskumskage, røget de smøger, taget hen i storcenteret på åbningsdagen eller …

Vi skal passe på os selv og hinanden. Det har vi ansvar for. Men ansvaret har en grænse.

Min gamle Farmor kunne med stor autoritet i stemmen sige: ”sådan er vilkårene”. Hun lever ikke mere, men hendes stemme, kan jeg stadig høre, og det kan være en stor befrielse at høre netop de ord. Sådan er vilkårene. For vilkårene spiller i den grad ind på det liv vi lever.

Vi vil gerne tro vi kan styre tingene. Vi gør en masse krumspring for at følge ”de gode leveregler” og dybest set indser vi, at vi i bund og grund er magtesløse. Liv og død har vi ingen magt over.

Vi er bare mennesker.

Og med til at være menneske hører bønnen: ”din vilje ske”.

Der er kun så og så lidt der er op til os selv. De største dele af vores liv må vi lægge fra os i Guds hånd. Vedkende os, at det er Gud der har magten og dermed også skylden og det øvre ansvar.

Og godt for det, for hvis nogen har prøvet at holde sig på de hvide striber i fodgængerfeltet, så er det faktisk slet ikke så let endda. Det er svært ikke at falde ved siden af – bare en lille smule.

Og også det er der plads til, når vi lader Gud være Gud og giver os selv lov til ”bare” at være menneske – tage en dag ad gangen åbne for hvad den bringer.

En bøn der kan hjælpe os i at skelne mellem det vi selv har ansvar for og det som vi må lægge over i Guds hånd kaldes ”sindsro bønnen”, den kommer her:

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Så jeg lever en dag ad gangen,
nyder et øjeblik ad gangen
og tager imod svære tider som en vej til fred.

Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige verden som den er,
ikke som jeg vil have den til at være.

Så jeg stoler på, at du vil bringe alle ting i orden,
hvis jeg overgiver mig til din vilje.

Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
og uendeligt lykkelig med dig i det næste liv i al evighed.

(Reinhold Niebuhr, amerikansk præst og teolog, 1932)

 Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Det er ikke enhver forundt at have en sten i skoen

14. maj 2020

I Matthæusevangeliets enogtyvende kapitel siger Jesus: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op, og styrt dig i havet! og det vil ske.  Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«

Til dette kan man spørge: Hvem har da fået løftet et bjerg og styrtet det i havet? Hvor mange af os tror uden nogensinde at konfronteres med tvivlen? Er dette bønnens ideal og ikke dens realitet?

Mange mennesker, præster såvel som lægfolk, har kunnet lære meget af den nu afdøde Thorkild Grosbøll. Han var kendt af mange for at være en god præst, men blev mest kendt i den brede offentlighed, da han erklærede, at han ikke kunne forlige sig med Folkekirkens bekendelsesskrifter, herunder troen på den skabende Gud. Ikke desto mindre kunne hele sagen om pastor Grosbøll og dennes ufuldstændige bekendelse til, hvad der påkræves, lære enhver om betydningen af at stoppe op, når man mærker stenen i skoen. Det er desværre ikke alle forundt at have modet til at stå ved, hvad man selv mener og tror, men det burde det måske nok være.

For et menneske kan nå at indgå mange kompromisser i et liv, hvilket da også er en god evne, men man kan også indgå ét kompromis for meget. Hver gang man hovedkulds siger ’ja’, så meget desto mere vil et ’nej’ også kunne betyde, når det så kommer. Det sjældne ’nej’ står stærkest. Det kan utvivlsomt være nemmere at vide, hvad man vil og hvad man ønsker, når man ved, hvad man absolut ikke vil eller kan stå inde for. Æret være Thorkild Grosbølls minde. Må det være til inspiration for de trodsige, der ikke ved, hvorfor de trodser, såvel som for de medgørlige, der ikke ved, hvornår de skal sige fra.

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

 

Hvilken tante vil du følges med?

13. maj 2020

Benny Andersen skrev engang en kronik, som handler om hans to ældre tanter, Malene og Sørine, som er så forskellige som ild og vand. De har f.eks. hver deres version af, hvordan der mon er i hovedstaden København, som ingen af dem har besøgt.

Sørine slår hænderne sammen ved tanken og siger: Kongens by, strøget, Tivoli. Masser af teatre - og jeg har hørt, at der er gader så brede, at man må løbe alt, hvad man kan, for at nå over på den anden side af gaden for ikke at blive kørt ned. Og så tager hun sig til hjertet helt forpustet ved tanken, men med et saligt blik.

Malene derimod ville medbringe en lille pengekat som hun har syet. Det er en lille pung som sættes i et bælte og bæres inderst på kroppen. De stjæler som ravne, siger hun. Husk aldrig at gå med penge i lommerne, og husk altid at gå midt på fortovet. Aldrig langs murene. Det gjorde vores fætter, og vups blev han trukket ind i en port og gennembanket og plyndret for alt.

Benny Andersen fortæller, at Sørine og Malene fulgtes med ham i ånden. Malene inderst ved husmuren med sin paraply parat. Det skal regne meget, før hun slår den ud, for den er først og fremmest beregnet til at slå hårdt med, hvis en rovgrisk arm skyder frem fra en opgang. Og på hans anden side nærmest kørebanen, havde han Sørine, så han kunne holde hende tilbage, hvis hun pludselig fik lyst til at løbe over Boulevarden, fordi hun havde fået øje på H.C. Andersen - skulpturen over på den anden side. Og sådan, skriver han, gik han gerne, når han gik tur. Med en tante under hver arm og med en fornemmelse af, hvor vigtigt det var, at de begge to var der. At frygten ikke blokerede for tilliden og tilliden ikke for frygten.

Er det mest tante Malene vi har under armen her hvor Danmark begynder at åbne op igen? Frygt og bekymring - og en god paraply, så vi kan slå fra os, hvis folk bliver for nærgående?

Eller er det mest tante Sørine vi tager med os. En stor ivrighed efter at genopleve alt det vi har været afskåret fra så længe?

En af de gamle profeter, Esajas, skriver

Frygt ikke, for jeg er med dig,

fortvivl ikke, for jeg er din Gud.

Jeg styrker dig og hjælper dig,

min sejrrige hånd holder dig fast.

Esajas 41,10

Det er et godt vers at tage med os, når vi går verden i møde. Så vi som Sørine ikke løber løbsk, men holdes fast – og som Malene ikke lammes af frygten. Med årvågenhed – ikke frygt - under den ene arm og med livslyst under den anden arm kan vi gå verden i møde i tillid til, at den Gud, hvis hånd holder os fast, er med os på vejen.

Hør Wents og pigekorets smukke indspilning af Esajas 41, 10 på https://www.youtube.com/watch?v=Fos4FRMw5zU

 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Du er ikke alene…

12. maj 2020

Sang Sebastian engang og med sådan en omsorg, at det var svært ikke at kunne føle omfavnelsen. Alligevel kan ensomheden komme igen og igen og i mange afskygninger. Selvom det kan være rart at vide, at der også findes mange andre mennesker, som føler sig ensomme eller alene med deres tanker, så afhjælper det ikke nødvendigvis lige netop den negative følelse, du står med. Det ved vi også, lige såvel som du gør, du som måske føler dig ensom. Det er måske heller nok at fortælle en anden om det. Det kan nogle gange være så umådeligt svært at sætte ord på, hvad man selv føler. Men du skal vide, at vi ønsker os, at du prøver. Om ikke for din egen skyld, så for vores.

Husk at Avedøre Kirkes præster stadig er ved telefonen i disse tider, hvis du skulle have brug for at tale med nogen. Uanset om du ved, hvad det er du vil sige eller hvordan.

Og er man bedre til at formulere sig på skrift, kan man også sende en mail eller chatte med de præster, som er tilknyttet Folkekirkens online sjælesorg på: https://www.sjaelesorg.nu/

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

 

Refleksion over corona

 11. maj 220 

Hvis vi levede i gammeltestamentlig tid, så ville corona virus nok have fået en plads i Biblen. Det Gamle Testamente beskriver det jødiske folks (lidelses)historie, og hvis Det Gamle Testamentes historier var ved at blive til nu, så ville corona nok være forstået som en prøvelse fra Gud eller en straf over folket for ulydighed.

Det Nye Testamentes glade budskab om Guds tilgivelse af vores synder har medført, at man nok skal lede længe efter nogen, der vil mene, at corona er en straf fra Gud. Alligevel er der vist mange af os, der føler, at det er noget af en prøvelse.

Hvad er det Gud vil sige os? Der er måske ikke et generelt svar på det spørgsmål, men tiden er til refleksion.
En refleksion over hvor meget jeg er afhængig af alle I andre. Jeg savner fællesskabet.
En refleksion hvor dyrebar friheden er. Pludselig indskrænkes vores frihed, vi kan ikke forsamles, som vi vil, vi kan ikke rejse, som vi vil, og der er en hel række ting, vi før tog for givet, som vi ikke må for tiden. Jeg savner den frihed.   
Og en refleksion som presser sig på er: Der er så mange, som har det meget værre end mig.
For dem kan vi bede denne bøn:

Gud, vær med dem som må leve med ensomheden.
Gud, vær med dem der ikke har trygheden af et godt hjem.
Gud vær med dem der er syge og frygter for deres liv.
Gud vær med dem der savner nogen de holder af.
Gud vær med dem der ikke ved hvad de skal leve af, fordi de ingen indkomst har.
Gud vær med dem som ikke har råd til lægehjælp eller bor hvor der ikke findes lægehjælp.
Gud vær med dem som er psykisk syge og ikke kan få hjælp og støtte.
Gud vær med dem som må sætte deres liv på spil for at andre kan leve trygt.
Gud vær med dem som har ansvar for mange, men er bange for ikke at leve op til det.

Gud giv os alle frihed til at elske hinanden og hjælp os til aldrig at glemme at du elsker os og at vi elsker dig.
Amen. 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

4. søndag efter påske

10. maj

Dagens hilsen er i dag 4. søndag efter påske en video-prædiken i det fri med Inge Lund. 

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Dagens bibeltekster er: (klik her)

  • Johannes evangeliet kap. 8,28-36
  • Salme 124
  • Apostelenes Gerninger kap. 9,1-18


Avedøre Kirke ønsker alle en god søndag!

Ånd kan kun eksistere i frihed

9. maj

Ånd kan kun eksistere i frihed... sådan siger Grundtvig. Hvis vi lægger bånd på vores ånd eller laver begrænsninger for ånden, forsvinder den. Det gælder for så vidt også Helligånden.

Der er i denne tid blevet sagt tak til mange: de unge, sundhedspersonale, supermarkedsmedarbejder, skolelærer, pædagoger med flere. Enhver tak er en velfortjent tak.

Der skal også lyde en tak til vores politikere for, at alle (næsten) har taget sig den frihed ikke at bruge corona-tiden til at promovere deres parti-politik. Tak for en fælles indsats for, at Danmark kommer godt gennem pandemien!

Måtte denne politiske frihed og vilje til at tænke mere på fællesskabet end på at promovere sig selv være den fremherskende ånd fremover, for ånd kan kun eksistere i frihed.

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

En grøn bøn

8. maj 2020

Der er ikke meget, som den verserende corona-virus har gjort godt for i vores daglige gøren og laden. Mange har ligefrem mistet indtægter og formål på grund af den. Men mange har også bemærket, hvordan naturen rundt om på hele kloden har fået et pusterum. Og måske kommer vi ud på den anden side af den nuværende situation med en større taknemmelighed for alt det, som vokser bedst uden at skulle ”vækstes”. Og forhåbentlig vil endnu flere mennesker landet over, og endnu bedre, verden over, tage del i det ansvar vi har for jordens afgrøder og de grønne åndehullers vilkår. Hermed en bøn til dagen, for alle menneskers rammes forsatte velbefindende. En bøn både for de, som har det hårdt grundet Corona, såvel som de, der har det bedre: 

Almægtige Fader, Søn og Helligånd. Hjælp os at huske, at alt, som vi planter, kommer fra dig. At alt, hvad vi dyrker, kommer fra dig. At alt, som vi spiser, kommer fra dig. Påmind os om også at være taknemmelig over den uberørte jord, der ikke dyrkes.                    

Vi beder dig, lad os efterleve Kristi eksempel på jord, som er kærligheden til ét og alle mennesker og dit skaberværk.                                          

Velsign foreningerne, der i dette land såvel som udenfor, hjælper dem, som intet har. Velsign de frivillige, der af rent hjerte føler det nødvendigt, at vi som kan hjælpe, skal hjælpe.                

Trøst også de som ikke har, og de som modtager hjælp. Ved deres modtagelse videregives din kærlighed, som den eneste ild, der aldrig kan slukkes.                       

Bevar freden i vort land og bevar vor Dronning og hele hendes hus. Velsign og bevar dem og alle i hendes rige, vort land, samt resten af verden, til evig tid.

 Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Del din opskrift på en vellykket coronadag

 7. maj 2020

En præstekollega Hanne Jul Jakobsen har lavet denne opskrift til, hvordan man kommer godt igennem en dag med afstand.

1 kg. telefonsamtaler
1½ dl. frisk luft
200 g. pligter
150 g. læsning, musik eller film
1 spsk. hilsner
2 tsk. bønner
evt. lidt bevægelse

Du tager røret og ringer til én eller flere i din omgangskreds, du ved sidder alene. Ring også gerne til én der får dig til at grine, eller én som kan få dine tanker til at hæve sig lidt og tilføre noget andet, end det du selv har liggende.

Når du er klar, åbner du vinduet og lader den friske luft – og solen, hvis du er så heldig – strømme ind. Der sker noget i den proces, som er svært at forklare, men det er bare godt! Hvis du har yderlig tid og overskud, kan du også gå en lang tur. Det bliver det bare bedre af. Jo længere, jo bedre. Det er godt for både krop og sjæl at gå. Tankerne flyder friere, og det giver noget energi til det øvrige.
Det er også godt at skulle noget. De pligter og det ansvar vi har, vil være forskelligt.  Det kan være fristende at springe over og lade pligterne ligge til senere, men det skal du undgå. Det er dem der i sidste ende, giver smag og mening.

Du skal være opmærksom på at hjælpe hæveprocessen på vej med noget andet, end det du selv kan give. Det bliver alt for småt, ensformigt og åndløst, hvis du ikke tilfører noget større. Det kan være musik, litteratur eller en god film. Det er tit lidt besværligt, men det er det hele værd.

Sæt også lidt tid af til at sende små opmuntrende eller trøstende hilsner til dine venner og familie. Det betyder noget, at de ved, at du er der. Slut af med at bede. Du skal gøre, hvad du kan for at det bliver godt, men hvis du tror det hele afhænger af dig, så bliver det ikke til noget. Du må turde folde dine hænder, og lægge alt det der er svært og umuligt over til Gud. Han vil tilføre tro, håb og kærlighed.

Det burde kunne klares, med det du har ved hånden!
Du skal ikke nogen steder for at skaffe det.

Jesus siger: ”Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil aldrig sulte, og den, der tror på mig, vil aldrig blive tørstig.” Johannesevangeliet kap. 6,34 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

En simpel kompleksitet

6. maj 2020

Til den forgangne søndag hørte den gammeltestamentlige læsning om Moses, som, mens han går og driver får, taler med Gud, der viser sig i form af en brændende busk. Da Moses så spørger Gud, hvad han skal kalde ham, når han skal forklare israelitterne, hvem han talte med, siger Gud de berømte ord: ”Jeg er den, jeg er”. Og hvad vil det så egentlig sige, at være den man er? Ja, mens man måske går og grubler lidt over den, kan det hele lige forvirres lidt mere.

Uden at skulle forsøge at forklare hebraisk grammatik nærmere, er ordene skrevet i en ’qal imperfektum’, som på hebraisk altså typisk oversættes til nutid eller fremtid. Dette efterlader ikke desto mindre fire mulige oversættelser af de berømte hebraiske gloser, som vi bedst kender som ”Jeg er den, jeg er”. De fire er:

1: Jeg er den, jeg er

2: Jeg vil være den, jeg er

3: Jeg er den, jeg vil være

4: Jeg vil være den, jeg vil være

Og alt imens man så måske tænker over, om en af de tre andre oversættelser vil give bedre mening i sammenhængen, kan man så også tænke over, om man nu selv er den, man vil være eller om man vil være den, man er. For mens vi ikke kan ændre Gud, kan vi ikke desto mindre ændre, hvad Gud skulle have sagt, og ikke mindst, hvad vi selv ønsker at stå for.

Uanset om du ønsker forandring eller ej, ønsker vi dig styrke, mod og Guds fred på din videre vej!

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Søg lyset

5. maj 2020

Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.

Vi er i maj og livet eksploderer omkring os.
Vi er i maj – måneden hvor de lyse nætter starter.
Vi tror at Gud skaber verden, og vi tror, han er det livgivende lys.
Vi skabes løbende ligesom alt det grønne i maj, og vi higer mod lys, ligesom det.
Vores krop er afhængig af lyset, og vores celler fornyes hele tiden i endeløs skabelse.
Vores åndelige væsen trives også af lyset fra Gud, skabes løbende af ham.

Ligesom violerne, der eksploderer frem i maj måneds lys, sådan skal vi også bruge lyset, så vi kan trives og gro. Søg både det fysiske lys og det åndelige lys. Gå en tur i solen og læs et stykke i din bibel, for eksempel denne kærlighedserklæring som Gud giver til Jakob og os i Esajas' bog kapitel 43:

Men nu siger Herren,
han, som skabte dig, Jakob, han, som dannede dig, Israel:
Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
jeg kalder dig ved navn, du er min.

Går du gennem vand, er jeg med dig,
gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,
flammen brænder dig ikke.

For jeg er Herren din Gud,
Israels Hellige er din frelser.
Jeg giver Egypten som løsepenge for dig,
Nubien og Seba som betaling,
for du er dyrebar i mine øjne,
højt agtet, og jeg elsker dig.

 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Tænd lys

4. maj 2020

Når vi siger at “håbet er lysegrønt”, så kan vi næsten kun tænke på bøgebladene. Lys og liv. Nogle af jer har oplevet- og andre af os har hørt om og set billeder fra – de glade dage i 1945, hvor bøgebladene sprang ud i et frit Danmark. Siden da har de også betydet: Fred og frihed!

D. 4. maj er hvert år anledning til i taknemlighed at erindre befrielsen i 1945. Den aften lød frihedsbudskabet i radioen, og man rev de forhadte mørklægningsgardiner ned – gik ud på gaden – sang fædrelandssange og stillede lys i alle vinduer.

Det er der stadig mange der gør - stiller lys i vinduerne den fjerde maj om aftenen. Og lysene er et stærkt symbol. De viser enkelt og naturligt at mørket ikke har magt over vores liv. Nej, lyset driver mørke væk.

Ingen fjendtlig magt skulle længere bestemme over ens liv, hvornår man skulle være inde og hvordan og med hvem man var sammen.

Og det kan vi også have brug for at minde hinanden om i dag, hvor vi ifølge nogen står i den største krise siden krigen.

Vi kan have brug for at tænde lys og minde hinanden om, at der kommer en dag, hvor vi i overført forstand kan rive mørklægningsgardinerne ned og komme ud af vores isolation – og synge sammen, være sammen og glædes sammen.

Indtil da må vi finde kreative måder at være sammen på – på afstand, og så føre al vores trang til nærhed og fysisk kontakt op i vores ansigter, så vi møder hinanden med smil trods afstanden. Så vi på trods af afstanden mærker at vi står sammen i denne her tid. Står sammen mod ydre fjender som begrænser vores frihed.

Med smil og oplevelsen af at stå sammen på trods kan vi være lys i hinandens liv og huske os selv og hinanden på, at mørket ingen magt har, der hvor lyset råder.

Dér hvor vi tænder lys driver vi mørket på afstand og husker ikke bare hvad der skete den glædelige dag for 75 år siden, men også hvad Jesus har sagt, nemlig at: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. (Joh, 8, 12)

 

Tænd lys for drømmen, skriver Halfdan Rasmussen: Skumringstimen kalder.

Den største drøm er uden tid og alder.

Tænd lys for dem, der sover blidt erindret

bag alt det onde, der har overvintret.

Tænd lys for fred på jorden. Værn om flammen.

Vi får kun fred, hvis vi tør leve sammen.

Tænd lys for krigens ofre i dag,

for flygtende og undertrykt og svag.

Skal livet ånde frit, må det fornyes.

Tænd lys! Tænd lys!

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

3. søndag efter påske

26. april

Dagens hilsen er i dag 3. søndag efter påske en video-prædiken ved Mads Jacob Iversen. 

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Lyt også til Hvidovre Nærradio mandag den 4. maj til torsdag den 7. maj. Hver dag  kl 13.30 (95,2 FM) hvor Mads taler lidt længere om dagens tekst.

Avedøre Kirke ønsker alle en god søndag!

Friheden er en gave, men også en opgave

 2. maj 2020

Vi nærmer os 4. maj. 75 årsdagen for Danmarks befrielse. Den 4. maj og aftenen er det en tradition i mange hjem at stille lys i vinduerne. Det er den aften i året, hvor vi her i landet i særlig grad må takke for, at vi lever i fred og frihed.

Samtidig er det også en aften, hvor vi beder om fred og frihed, for vi ved at krig og undertrykkelse også i dag er årsag til utallige menneskers lidelser.

Friheden er en gave, men også en opgave, for ondskaben findes i os og omkring os endnu. Glæden og taknemmeligheden over at bo i et frit land giver anledning til dybere eftertanker: Hvor svigtede vi vores ansvar, og hvordan tager vi i dag vare på friheden for os selv og andre? – vi må holde erindringen vågen, for krigen er en del af vores historie og en del af vores fælles erindring. Derfor er den 4. maj også en stille bøn om, at Gud må lægge sit sind i vores, så vi kan være at finde på livets side og på de lidendes og forpintes side. Og som Nordahl Grieg formulerer det så smukt i "Kringsat af fjender", at vi må tage vare på skønheden og varmen, som bar vi et barn varsomt på armen.

Kringsat af fjender
Otto Mortensen | N. Grieg


Kringsat af fjender, gå
ind i din tid
Under en blodig storm
vi dig til strid
Kanske du spør' i angst
udækket. åben:
Hvad skal jeg kæmpe med
hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold
her er dit sværd
troen på livet vort
menneskets værd
For al vor fremtids skyld
søg det og dyrk det
dø om du må, men
øg det og styrk det

Stilt går granaternes
glidende bånd
Stands deres drift mod død
stands dem med ånd
Krig er foragt for liv
Fred er at skabe
Kast dine kræfter ind:
Det onde skal tabe

Ædelt er mennesket
jorden er rig
Findes her sult og nød
skyldes det svig
Ja ja, i livets navn
skal uret falde
solskin og brød og ånd
ejes af alle

Dette er løftet vort
fra søster til bror
vi skal bli' gode mod
menneskenes jord
Vi vil ta' vare på
skønheden, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen

Avedøre kirke ønsker alle en god

En tak til fortidens kæmper!

1. maj 2020

Den 1. maj har siden 1889 været arbejdernes internationale kampdag. En dag der verden over markeres med taler, aktioner og solidaritet. Flere af os forbinder det nok også med øl og godt vejr i Fælledparken. 1. maj bliver en anelse mere stille i år, men mon ikke vi i denne her tid, hvor mange arbejdsmæssigt går en usikker fremtid i møde, har brug for at mærke at vi står sammen, og at kampen ikke bare er min personlige, men en fælles kamp både nationalt og globalt.

1. maj er en påmindelse om, hvor langt vi kan nå, når vi står sammen. Den 1. maj 1890 var det første gang, at arbejdere verden over gik på gaden for deres rettigheder. Dengang kæmpede man for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile. Siden har fagbevægelserne kæmpet for ligestilling mellem kønnene, ordentlige lønforhold, sikring ved sygdom og fyring, bedre arbejdsmiljø osv. osv. I dag kan vi således takke fortidens kæmper for at vi, når vi rammes af sygdom eller mister vores job, ikke får hele livsgrundlaget rykket væk under os. Når vi kigger på hvordan det er andre steder rundt omkring i verden, har vi meget at takke de tidligere generationer for. 

Spørgsmålet på en kampdag som i dag er dog, om vi kan hvile dér, eller om vi kan gøre det bedre. Om vi kan forme verden om til en lysere tid, som der står i slagsangen. Der er stadig mennesker som falder igennem - også i Danmark. Kan vi gøre hullerne i sikkerhedsnettet færre og maskerne mindre? Husker vi at solidariteten dengang også var international? Kan vi tænke grønnere? Hvilket arbejdsmarked ønsker vi, at give videre til fremtidens generationer?

Her kommer den så, slagsangen til 1.maj, hvor vi husker og hylder fortidens kæmper!

Når jeg ser et rødt flag smælde:

Tekst af Oskar Hansen.
Musik af John Madsen.

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod

Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.

Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.

Det er sliddets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden –
i dens folder er fremtiden gemt.

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Forbundet gennem sang og håb

 3. april 2020

Vi er nok mange, der ikke vidste det, men for lidt over tre uger siden døde Svein Ellingsen. Han blev 90. Hvis ikke navnet siger en noget, kan det være at salmerne gør. Svein Ellingsen var nemlig en gudsbenådet salmedigter fra broderlandet Norge. Faktisk var han så god, at han er repræsenteret i vores danske salmebog med hele 11 salmer, hvortil hans landsmænd Trond Kverno og Egil Hovland har stået for flere af melodierne.

Mange af os kender salmerne ”Vi rækker vore hænder frem”, der passende kan følge os til nadver, eller ”Fyldt af glæde over livets under”, som gør sig godt til enhver dåb eller enhver anden glædens dag. Lad os i dag skænke en ekstra tanke til alle vores skandinaviske frænder, og lad os påskønne en nordmands bidrag til den danske kirkesang. Svein Ellingsen døde 5. april, Palmesøndag. Vi mindes ham med hans egne ord, som vi er mange, der kan forholde os til netop nu. Vi læser eller synger salme 635:

1. Vær stærk, min sjæl, i denne tid,
når du har tungt at bære!
Hold ud i prøvens stund, og lid
de døgn, du går i lære.
En dag til slut
blir mørket brudt
af lyset fra Guds fremtid.

2. Giv håbet rum i denne tid,
hvor langt du end er nede.
Hos den, som taber i sin strid,
er Herren skjult til stede.
Ved Kristi værk
du bliver stærk
og hviler i Guds fremtid.

3. Se, mørket blir din modningstid!
Hold ud, til natten vender!
Se bort fra angst og indre splid,
du er i gode hænder!
Se, du er fri
og lever i
Guds løfterige fremtid.

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Søg Herren

29. april 2020

I denne tid, hvor vores opmærksomhed er rettet mod, hvad sundhedsstyrelsen, statsministeren og alle mulige epidemieksperter siger og mener, kunne man måske godt forestille sig, at vi nemt kommer til at glemme vores åndelige liv.

Kristeligt Dagblad har fået lavet en undersøgelse, der viser, at corona-krisen ikke har påvirket danskernes tro. Egentlig skriver de bare, at vi danskere ikke er blevet mere troende i tiden her med covid-19. det er svært at se af artiklen, om vi er blevet mindre troende.

Israelitterne, det jødiske folk er på profeten Esajas’ tid i fangenskab i Babylon. Meget går dem på og de længes efter deres hjemland. Måske er deres opmærksomhed også rettet mod de politiske forhold og deres forskellige muligheder for at forhandle sig til en mulighed for at komme tilbage.
I hvert fald minder Esajas folket om, at Gud vil sørge for dem og han opfordrer dem til at søge Gud, som vil vise dem barmhjertighed.

Selvfølgelig skal vi høre statsministerens tale til os og alle gode eksperters råd om hvordan vi kommer gennem vores krise, men lad os samtidig lytte til Esajas’ ord om at søge Herren.

Læs teksten i Esajas kap. 55 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Es/55

Og hør vores organist Wents’ musikalske fortolkning af teksten https://www.youtube.com/watch?v=OlyDxnbKi2U

 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Jesus, Paulus og hvem som helst

28. april 2020

I sit første brev til Timotheus, beretter Paulus inderligt og bitterligt om sin fortid, men alt, hvad der er gået forud i hans liv blegner i forhold til, hvad han har i vente. I sin formaning om at efterleve Kristi eksempel, skriver han blandt andet:

Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. (Første kapitel, vers 12-15)

I efterfølgelse af Paulus’ eksempel er her formuleret en bøn om efterlevelse af Kristi eksempel:

Herre vor Fader, vor Søn, vor Ånd, vi beder dig: Styrk os i at gøre som Jesus, lad os tænke som Paulus. Vi håber, at enhver henvendelse til en menighed også kan gælde for det enkelte menneske. Vi vil, at ethvert krav, som stilles det enkelte menneske også kan efterleves af den, som stiller kravet.

Vi forventer enhvers medlidenhed, i det vi forlanger, at vi selv udviser den. Uanset hvilken menighed vi kommer af, ligegyldigt hvilket fællesskab vi indtræder i.

Lad os alle være foran din baggrund. Kun sådan kan vi vende os om med armene om hinandens skuldre, og se den samme begyndelse, tro på den samme fremtid. Ét håb, én tro. Fra evighed og til evighed. Amen.

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Med et træ er der håb

27. april 2020

Blommetræet blomstrer med kridhvide blomster.
Det vildeste løfte om en masse dejlige blommer til sommer.

I det hele taget kan vi for tiden høre og læse om, at naturen ”blomstrer”. Vandet i kanalerne bliver klarere, luften er friskere, og vilde dyr færdes friere. Naturen nyder godt af corona-tiden. Vi andre visner måske lidt, fordi vi keder os og længes ud. Men så lad os kigge ud på blommetræet og glæde os til de søde blommer og de søde gensyn.

Husk at intet i verden kan skille os fra Guds kærlighed

” For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
(Paulus’ brev til romerne kap. 8, 38-39)

 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

2. søndag efter påske

26. april

Dagens hilsen er i dag 2. søndag efter påske en mini-video-gudstjeneste i det fri med Birgitte Jeppesen. 

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Avedøre Kirke ønsker alle en god søndag!

Hvor længe?

25. april 2020

I dag, lørdag d. 25. april skulle vi have konfirmeret årets første konfirmander i Avedøre Kirke, men ligesom så mange andre har de fået udsat deres store dag. Og ligesom alle andre venter og venter de. Vi har aftalt nye datoer, men hele tiden med det forbehold, at den dato også kan ændres – vi ved det ikke, før vi ved lidt mere.

Det gælder vist os alle. Vi venter og venter og bliver efterhånden lidt utålmodige.

”Hvor længe skal vi vente?” ”Er vi der ikke snart?” ”Kom nu!” Mon ikke de fleste af os har sagt noget i den retning i ren utålmodighed. Ventetid kan være næsten ubærligt!

I Bibelens salme 23 siger Kong David om Gud ”Han giver mig kraft på ny”. Det er værd at blive mindet om, måske særligt, når vi står overfor noget som virker ubærligt. Hos Gud kan vi finde nye ressourcer, nyt mod og måske endda hvile.

Du kan læse hele Salme 23 her: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/23

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Livets vej

24. april 2020

I disse tider, hvor det kan være svært at vide, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der er klogt og dumt, kan det være godt at vende sine tanker mod Gud.

I Salme 16 i Det gamle Testamente i Bibelen er Kong David taknemmelig for at Gud tager hånd om ham og viser ham livets vej. Kong David tænker altid på Gud og mærker ham ved sin højre side.

Der er en stor samling salmer i Det Gamle Testamente i Bibelen. De fleste er skrevet af jødernes konge, David. Salmerne udtrykker mange forskellige følelser blandt andet glæde, sorg, vrede og taknemmelighed. Det kan være godt at læse Bibelens salmesamling, når man selv har store dele af følelsesregistret i bevægelse.

Her er et uddrag af Salme 16 fra den nye oversættelse af Bibelen:

 

Gud, du giver mig det, jeg skal have.
Du er min lykke.
Du har givet mig dejlige steder,
jeg er glad for mine huse!

Jeg vil synge for Gud, som råder mig,
som vejleder mig, selv når det er nat.
Jeg tænker altid på Gud,
han er ved min højre side, jeg vakler ikke.

Derfor glæder mit hjerte sig,
min sjæl glæder sig stort,
ja, jeg skal være tryg hos dig.
For du lader mig ikke ligge i dødsriget,
dem, der tror på dig, skal ikke ende i graven.

Du viser mig livets vej,
du mætter mig med glæde i dit lys,
din højre hånd er fuld af herlige ting.

Salme 16,5-11 – Bibelen 2020
Du kan også læse den autoriserede oversættelse her:
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/16

Avedøre Kirke ønsker dig en god dag!

 

 

Bøgen og duen – anden del

23. april

Der er så mange af dem, at man næsten ikke ænser dem og man har ofte højest overskud til at blive irriteret på dem. Men på en gråvejrsdag prøver de blot at være til i deres egen ret, og selv der er de skønne i al deres normale skønhed. Måden de rocker deres hoveder på, deres gang og dét klare øjeblik, hvor intet er afklaret, fordi duen kigger dig i øjet og skal på ét sekund afgøre, om du er ude på noget. At det sekund, hvor duen med et pludseligt ryk fikserer sit ene øjes blik på dig, som kan ende med at blive en sekvens på tre til fire sekunder, se, dét er skønhed. At en grå og dum due kan afbryde et måltid eller standse din gang uden at være pågående Det er bare ikke altid til at se bøgen for bare bøgetræer. Så hæv dem, duen og bøgen, som de blot forsøger at hæve sig selv. Der findes ikke trivielle skabninger.

Blichers digte indeholder ofte melankoli og omhandler oftest kærligheden. Den lykkelige og ikke mindst den ulykkelige af slagsen. Heldigvis havde han også en stor kærlighed til den nationale fauna og flora, som er blevet overleveret til eftertiden. Hans digt om bøgetræet kan muligvis virke særlig stærkt i en tid, hvor hele landet og sådan set hele verden har været præget af bekymring. Guds nåde og trøst med enhver, der bekymres. Guds fred være med os alle.

Danske Lunds ypperste Pryd!
Unges og Gamles Foraarsfryd!
Lysgrønt, som Haabrt, dit Løv udspringer,
leger troskyldigt med Vindens Vinger;
Men, naar Vinden til Storm sig hæver,
Føler dens Vælde, og frygtsomt bæver –
ligesom Ungkarl og Ungmø, naar
den første Livsstorm imod dem slaar.
Stormene Bladet, som Hjertet, indkrymper,
giver dem begge Folder og Rymper;
Og som ej glattes, før begge nedrystes,
visne og tørre af Vinteren krystes.
Dog, du faar atter friske Løv – end jeg?
Er der for mig et andet Foraar ej?
Hvor Haab og Frygt, og al den Sorg jeg ved,
indsmelter udi evig Kærlighed. 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Bøgen og duen – første del

22. april

Hvis duen er min yndlingsfugl, så glædes jeg tit. Og hvis bøgen er en sand fornøjelse at kigge på, så bliver min dag grøn og glædelig. Når bøgen springer ud og til, så mindes jeg om glæden ved alt det skønne, som måske kan tages for givet, fordi det er så normalt. Den er der ikke noget eksotisk ved. Og så er der også lige udfordringen for os allergikere. Duen kan ofte ses som den rene pestilens. Den er lige så grå som det vejr, den vedholdende bliver under, når mange andre skønfugles sang er forstummet. Den er pågående. Alt for pågående. ”Er det mig eller dig, der har bestilt de har brasekartofler?!”. Den er som en hund, som man ikke har opdraget med bestemt hånd, men derimod på det nærmeste inviteret med til bords. Men duen har ikke de der hundeøjne, der gør, at lille, søde nutte-butte-berg får den halve pølse, som jo nok hele tiden var tiltænkt den alligevel. Nej, sådan er duen sjældent. Men jeg nyder den. Der er intet som følelsen af, at få øjenkontakt med en due. Ligesom med mennesker. Gud velsigne og bevare hele skaberværket.  

Således og så skønt indleder digteren og præsten St. St. Blicher sit digt om duen:

Der kommer Duen: den blysomme Fugl,
Og søger i Skoven det tætteste Skjul;
For trofaste Elskov i huuslige Ro,
For Familieglæder i lønlige Bo.

Naar Bøgen i Maj slaaer sin Solskjerm ud,
Du sidder derunder med kjelne Brud:
Jeg hører din ømme Kjerlighedsrøst,
Og mindes mit eget Hjertes Lyst.

 Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Giv os i dag vort daglige brød

21. april 2020

Benny Andersen skriver om det brune brød og det gule smør, som vi lever af og som er et billede på, hvordan livet som vi møder det til hverdag er en blanding af begge. Det bløde og lyse og det grove og mørke.

Må det daglige brød, det vi lever af, i disse dage få et godt lag tandsmør!

Bordbøn - digt af Benny Andersen fra digtsamlingen ’Den musikalske ål’ (1960)

Giv mig i dag

mit brød at smøre.

Blødt og strengt skal mødes

i mine hænder

og smørrets solskin overvælde

brødets mørke.

Lad mig røre ved det vi lever af,

brunt brød, gult smør,

kærlighed."

 

 Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Hvad ringer klokkerne for?

20. april 2020

Når kirkeklokkerne ringer kl. 17 hver dag, minder det os om, at kirken stadig står. Den kalder på os. Som om at den også mærker tomheden bag murerne. Hvem er kirken uden sin menighed?

Sten, døre, vinduer, et tårn – men uden menighed er det til ingen nytte. Alligevel virker det godt at den står der og kalder på os. Venter på os. Og minder os om, at vi selvom vi ikke er dér, stadig hører sammen med den.

Vi hører klokkerne på samme tid. Hvor vi end måtte være i området omkring den. Og måske stopper vi op for et kort øjeblik og husker den og husker hinanden og husker Gud.

Her er en aftenbøn, som en præstekollega har skrevet om hvordan en dag, som startede mismodigt, alligevel blev blandet op med lidt lys:

Kirkeklokkerne har ringet,

nu er det aften.

I dag blandede spurvene sig i min sang,

og det blev den blødere og lysere af.

Den skarpe forårsluft skar ned igennem mit mismod,

så verden fik farve.

Det var til tider næsten smukt.

Lad mig falde til ro nu.

Nyn drømmene ind.

Du er min Gud.

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Mads bliver indsat i Avedøre Kirke

19. april

Dagens hilsen er i dag søndag den 19. april en video-gudstjeneste, hvor Mads Jacob Iversen bliver indsat som præst i Avedøre kirke af provst Jørgen Degn Bjerrum. 

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER. 

Avedøre Kirke ønsker Mads velkommen og alle en god dag!

Det værste og bedste

18. april

Søren Ulick Thomsen har for nogle år siden skrevet en digtsamling, der hedder: det værste og det bedste. En helt genial titel. For det er jo tit imellem det værste og det bedste, at vi lever, selvom mange af os måske sjældent kommer helt derud, hvor vi opdager hvad der er det værste - og måske derfor heller ikke rigtig opdager, hvad der er det bedste. Jeg tror alligevel at vi i denne her tid er lidt tættere på. Jeg tror der er ting vi lige nu kommer tæt på, som er det værste og det bedste for os.

Søren Ulrick Thomsen skriver om småt og stort imellem hinanden. Han skriver bl.a.

Det bedste er kløvermarker og sensommertorden, antikvariaternes knastørre lugt + navnet Kajsa og farven turkis og så skriver han: når dine øjnes store dvælende fisk i et lynende ryk bag de tykke briller fanger mit blik i dit, er det bedste!

Hverdagslugte, ynglingsfarver og så det helt fantastiske, når man får øjenkontakt med en man holder af!

Det værste er motorvejscafeteriernes knaldende lys og mørkelagte rastepladser, hvor nogen har skilt sig af med en sæk af sort plastik og klistrede servitter ruller i det grå græs.

Og ja, de der ingenmandssteder, som ingen rigtig føler noget ansvar for, de er slemme. For selvfølgelig er vi enige om, at enhver skal rydde op efter sig - og passe på naturen og hinanden. Men det er som om det ikke gælder på de fælles steder - og når ingen ser det… måske vi er blevet lidt bedre til det?

Det bedste var den dag jeg sad forrest på stangen af fars høje cykel og han slog regnslaget over styret

så jeg svævede trygt til lyden af hjulenes susen

og dråbernes prikken over midt hoved.

JA! Gode minder, fra dengang hvor nogen passede på mig, og hvor fantasien fik frit løb og hvor minutter kunne vare en uendelighed.

Det værste er når en hemmelig dør i tapetet går op og man stirrer direkte ind i det rum, hvor mørket til de kommende vintre er stablet.

Depressionens vintermørke er det værste siger de der har prøvet det. Når modløsheden i denne her tid rammer én. Det ikke at kunne se andet end mørke, ingen lys, ingen ende på ensomheden. Det er værst!

Det bedste er, at der hele tiden har været lidt mere af “det bedste” end af “det værste” det er det bedste for mig. Og slutter Søren Ulrick Thomsen: Det bedste er at give op omsider og pludselig mærke det hele begynde. Det er det bedste for mig.

En ny begyndelse, ja at smide vores vaner om ikke-kontakt og kunne tage hinanden ved hånden igen, det ville være bedst!

Hvad mon er det bedste for dig?

 

 Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Tryg skoledag

17. april 2020

Nu åbner skoler og institutioner for de mindre børn. Pædagoger og lærer skal ud blandt mange børn, børnene skal finde ud af at være sammen, og forældre skal sende deres børn afsted.

Når de kommer hjem kan de formentlig ikke ses med bedsteforældre og andre nære venner og familiemedlemmer, og hvad nu hvis de bliver smittede? Og er det måske også det, der er meningen?

Tanker, spørgsmål og måske en blanding af usikkerhed og vrede popper op – nu har vi holdt os inde så længe, skal det hele så bare sættes over styr? Og hvorfor lige børnene i fortrop

Eller vender det lige omvendt – ja lad bare os, de unge og stærke få lov at bryde isolationen lige så stille. Vi finder en vej!

Eller noget midt imellem!

Til os alle lyder Jesus’ ord igen og igen:

”Se! Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matthæusevangeliet kap.28,20)

 

En præstekollega fra Hedensted skriver denne smukke bøn:

 

Bøn om en tryg skoledag

Jeg rækker mit barn tasken,
og giver ham et klem.
I dag er første skoledag,
siden epidemien begyndte.
Gud, pas på mit barn i dag.

Jeg ser hans ryg
da han går ind i skolegården,
og jeg kan ikke gå med.
Han er ude af mine hænder.
Gud, vær med mit barn i dag.

Klassekammerater møder ham
vinker og smiler, lidt generte.
Han er allerede kommet til
at tage sin ven i hånden.
Gud, beskyt alle vores børn i dag.

Skolens dør lukker sig,
og der bliver stille i skolegården.
Gud, tag hånd om mig i dag,
når jeg bliver bange for,
hvordan det skal gå.

 

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

 

80-års fødselsdagen

16. april

Sognepræst Mads Jacob Iversen skriver:

Sikke en belejlig dag, at skulle præsentere sig selv på, når man ikke lige ved, hvad man skal sige om sig selv. Jeg fylder 30 år om få uger, men i dag er der nogle, der mere imponerende fylder 80 år. Én af de nogle, er så lige netop i dag ingen ringere end vores dronning, HKH Magrethe II.

Dronning blev hun for 48 år siden, og har siden da været det ganske overbevisende, hvis du spørger mig. Jeg er fuld af benovelse over vores Dronning, og jeg tænker at have hende med mig, når jeg indsættes i Avedøre kirke på søndag d. 19.04.

Det er mærkelige tider, der naturligvis også påvirker min indsættelse i Avedøre kirke og som – desværre – må nævnes. Grundet en virus kan jeg ikke møde min menighed i Avedøre sogn, som jeg burde. Med håndtryk, med åbne arme og med menigheden i kirken. Det er jeg så ærgerlig over. Derudover kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg altså kun har ét godt førstehåndsindtryk i mig. Så jeg håber, at jeg er tålelig på afstand indtil bedre tider og jeg kan forsikre om, at jeg er (endnu) bedre tæt på. Det bliver meget mærkeligt, da det bliver for lukkede døre. Og selvom jeg da vil sætte pris på provstens tilstedeværelse, så vil de kirkegængere, der ellers ville være kommet, de som var nysgerrige på den nye præst og de, som bare var gået forkert, alle være savnet. Ligesom jeg allerede nu ved, at de har været savnet hver dag den sidste tid. Og selvom man kunne tro, at det var mit held ikke, at have mødt særlig mange endnu, sådan at jeg ikke ville kunne savne dem, så savner jeg jer allerede. Og jeg vil have jer med søndag, uden overhovedet at kende de fleste af jer. Jeg har heller ikke mødt dronningen. Endnu.

Jeg håber, at hendes fødselsdag i dag vil være et glædeligt afbræk for de, der ligesom mig, har fået nok af denne her virus. Dronningen har i hele mit liv været et kærkomment påskud for at samles om noget, der kan rummes af os alle og som rummer os alle. Hendes valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke". Dronningen beder for mig, og jeg for hende.

Jeg vil sørge for, at søndagens indsættelse bliver optaget og så få gjort den tilgængelig i løbet ad dagen. Og indtil da vil jeg være til at få fat i på mail og telefon. Jeg glæder mig til at hilse på så mange i Avedøre og omegn som muligt, så snart det lader sig gøre.

Bøn
Jeg vil tillade mig at dele den kirkebøn jeg havde skrevet – med lidt hjælp – til min prøveprædiken i Avedøre kirke:

Kristus, vor frelser, min rabbi. Taknemmeligheden over at være elsket, forstår vi, skal følges af håbet om, at de som ikke har mærket kærligheden, skal føle den.

Lad os mærke den atter en gang, og lad os give den til enhver, fra Allan til Wang. Og tillad mig mit forsøg på rim, for dig og enhver vil jeg elske at være til grin.

Lad enhver føle sig tilpas i dette dit rum, lad enhver der går atter blive til enhver der kom.

Lad ingen vide, at de er, så enhver kan prøve at være from

Vi prøver, vi prøve, vi prøver - under din kærlighed så stor. Tak til dig og tak til Tove for disse følgende ord:

Den kender mest til kærlighed som aldrig mødte den.

Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror.

Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks.

Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.

(Sidste vers af Tove Ditlevsens ’Børn’)

Forårshåb

15. april 2020

Vi har fejret påske – hver for sig!! Men mange af os føler os stadigvæk lukket inde. Det er meget svært! Alle længes vi efter fællesskaber! Det er også svært ikke at være bange for at blive syg af Covid 19, så vi følger myndighedernes anbefalinger om at holde os inden døre. Vi har brug for alle gode kræfter for at holde modet oppe! Det er så vigtigt ikke at gribes af angst og modløshed!

Her er en lille salme af Holger Lissner. En bøn til Gud – Gud Helligånd om at fylde os med håb og mod, med lys og glæde.

Gå gennem byens lange lige gader,
du sommerlyse Helligånd,
stryg ømt hen over grimme grå facader,
og rør de trætte smilebånd,
så troen gror
og håbet bor,
hvor dørene bliver åbnet for de andre.

Smut ind i vore smalle trappegange
Septembermilde kærlighed,
og syng om Gud for den, der sidder bange,
og dem, hvis mod blev slået ned,
så triste ler,
og blinde ser,
at livet stadigvæk er værd at leve.

Blæs ny luft over alle byens pladser,
du vinterklare sandheds ånd,
træng ind i magtens grå kontorpaladser,
og tænd os med Guds milde hånd,
så vores by,
med lys på ny
kan smykke sig i glæde til Hans komme.

Kom til os, hvor vi frygter for hinanden,
du forårskåde skabermagt,
forkynd, at Jesus Kristus er opstanden
og venter os, som han har sagt,
så vi går ud
i tro på Gud
og lever uden frygt i nådens sommer.

Tekst: Holger Lissner 1990

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

Verdens igenfødelse

14. april

Vi har bragt et par påskesalmer fra dette årtusind. I dag bringer vi én af Grundtvigs påskesalmer:   Verdens igenfødelse.  Den er meget smuk og viser Jesu opstandelse som en kosmisk begivenhed. Opstandelsen har ikke kun betydning for mennesker men for alt liv:

”Øst og vest og syd og nord, ild og vand og luft og jord synger påskesalmer”! Hele forårets væld af liv og lys og varme er tegn på opstandelsen og også en pris til den Opstandne!

 

Verdens igenfødelse

1.     Verdens igenfødelse
glæden igenføder;
skønt fornyet skabningen
den Opstandne møder.
Øst og vest og syd og nord,
ild og vand og luft og jord
synger påskesalmer.

2.     Ser du op til hvælvingen,
skyerne sig klarer,
lytter du til bølgerne,
blidelig de svarer;
mellem begge morgenglad
fryder sig med forårskvad
hele fuglekoret.

3.     Ser du, hvor i skovene
alle træer skyder!
Mærker du, hvor engene
sig i våren fryder!
Nu det visne vorder grønt,
hvad der falmed, atter skønt,
det gør påskemorgen.

4.     Livets varme, sejrende
over dødens kulde,
priser ham, som strålende
rejste sig af mulde;
dødens fyrste tog ham hel,
havde i ham ingen del,
misted, hvad han havde.

5.     Fundet har nu mennesket
bod for alt forliset;
sværdet nu, det flammende,
svandt fra Paradiset,
nu keruben løfter glad
oliegren og palmeblad,
vinker os til Eden.

Adam af St. Victor, N.F.S. Grundtvig, 12. årh. 1845

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Video-gudstjeneste 2. påskedag

13. april

Dagens hilsen er i dag 2. påskedag en video-gudstjeneste med Birgitte Jeppesen.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Læs også langfredags evangelietekst: Johannesevangeliet 20,1-18

Desuden har Birgitte lavet en illustreret genfortælling, som er mere børnevenlig (og for barnlige sjæle).

SE DAGENS BØRNEVENLIGE HILSEN HER.

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Video-gudstjeneste Påskedag

12. april

Dagens hilsen er i dag Påskedag en video-gudstjeneste med Inge Lund. Organist Per Egholm spiller saxofon.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Avedøre Kirke ønsker alle glædelig påske og en god dag!

Mens vi venter på opstandelsen

11. april 2020

Ifølge traditionen er Jesus i dødsriget hele påskelørdag. På Statens Museum for Kunst kan man se Joakim Skovgårds fantastiske maleri Kristus i de Dødes Rige.

Lars Busk Sørensen har skrevet denne dejlige salme til påskelørdag. Den rummer sorgen, angsten fortvivlelsen over, at Jesus er død. Og så peger den i sidste vers hen på påskemorgens store glæde, at han opstår fra de døde!

Som et ansigt, der er slidt
Ind til angstens kiselfarver,
Gråner landet milevidt
uden læ for frø og larver.
Alle forråd er brugt op,
alle drømme uden krop,
alle marker ligger øde,
for Guds søn er blandt de døde.

Det er angstens tørre tid
midt imellem død og sommer.
Forårssolen fjern og hvid
bag et gråvejr går og kommer.
Manden, der forstod den nød,
mennesker har skabt, er død,
pisket, myrdet, lagt i graven,
nattefrosten hærger haven.

Mennesker og markens dyr
trykker sig og håber stille,
solen bag de kolde skyr
når os, før det er for silde.
Manden, der vil bringe fred,
han, der med sin kærlighed
overvinder vinterkulden,
ligger udstrakt under mulden

Fugletrækket bølger ind
over åbne grønne marker,
i den lune søndenvind
leger børn i byens parker,
jorden ligger grøn og stor,
solen varmer alt, der gror,
gule liljer fylder haven,
når guds søn står op af graven.

Tekst: Lars Busk Sørensen 1986

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

 

 

Video-gudstjeneste Langfredag

10. april

Dagens hilsen er i dag Langfredag en video-gudstjeneste med Birgitte Jeppesen.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Læs også Langfredags evangelietekst: Lukasevangeliet 23,26-49

Desuden har Birgitte lavet en illustreret genfortælling af dagens tekst, som er børnevenlig og for barnlige sjæle.

SE DAGENS BØRNEVENLIGE HILSEN HER.

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Video-gudstjeneste Skærtorsdag

9. april

Dagens hilsen er i dag Skærtorsdag en video-gudstjeneste med Ida Kongsbak.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER.

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

 

 

 

 

   

Hvad er det at møde den opstandne mester?

 Salmen vi bringer i dag er en salme fra år 2000 af Hans Anker Jørgensen. Hans Anker  knytter hvert vers til forskellige opstandelsesberetninger i Det Nye Testamente, og giver svar på første vers´ spørgsmål: Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen? Vi kan måske hver især fortsætte salmen: ”Hvad er det for mig, at møde den opstandne mester i live igen?”

1.     Hvad er det at møde den opstandne mester
i live igen
trods pinen og døden, soldater og præster,
trods svig af en ven?
Det er som at indse det, blændet af tårer:
Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre!

2.     Det er som at høre en gravengels stemme:
Han er ikke her!
Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme,
han møder jer der!
Det er, som når livet det vender tilbage,
som brød, vi skal bryde, som vin, vi skal smage.

3.     Det er som disciple på Emmausvejen
alene, skønt to,
at møde en fremmed og mærke forlegen,
hans ord må vi tro;
han udlægger Skriften, så hjerterne brænder,
han minder utroligt om en, som vi kender.

4.     Det er som Maria at se, han er borte,
og briste i gråd
og bede en fremmed i havemandsskjorte
om hjælp og om råd
og høre ham sige: Maria, du kære!
og svare: Rabbuni! Min elskede Herre!

5.     Det er som fornægteren Simon den Bange,
fortabt i sin skam,
at høre hans tillidserklæring tre gange:
Vogt du mine lam!
Det er som at løftes af mægtige hænder
fra drukning i mørket til morgen blandt venner.

6.     Det er som forfølgeren Saulus at rammes
af lynild og ord
og standses på vejen og blændes og lammes
og kastes til jord
og tvunget af sandheden sige og skrive:
Den Jesus, vi dræbte, har jeg set i live!

7.     Det er som forræderen Judas at sidde
i Helvedes kval
og mærke en luftning i Helvedes hede
så himmelsk og sval
og vide, nu kommer den mester, jeg kender;
til Helvede går han for venner og fjender.

8.     Det er som en ånd gennem lukkede døre
i kød og i blod,
der sender os, siger os, hvad vi skal gøre,
og indgyder mod,
så den, der er bange for hån og for stening,
tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening.

9.     Det er som et forhæng, der rives til side
på højeste sted,
og Mesteren står der og gir dig i tide
sin evige fred.
Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel,
at se ham som Gud i den syvende himmel.

Hans Anker Jørgensen, 2000
Melodi: Bernhard Christensen

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Opstandelsen er lige her

7. april 2020

I denne påske kan vi ikke forsamles og synge påskesalmer. Vi må synge hver for sig! I vores hilsner fra Avedøre Kirke vil vi i dagene op til påske bringe en påskesalme hver dag!  Måske vi ikke kan synge den – men vi kan læse den og meditere og fordybe os i ordene.

  Salmen her af Iben Krogsdal, viser os opstandelsen som noget der sker her og nu.  Salmens ”Du” er Gud. Gud ikke som et navneord, men som et verbum.” Du står”, ”Du er”, ”Du går”! Tankevækkende altid at tænke om Gud, som én der handler! Èn der er til stede lige her ved min side!

Opstandelsen er lige her

Opstandelsen er lige her
Du står
ved siden af det menneske der planter
et frø på vintergraven uden vanter

Opstandelsen er lige her
Du er
den store ånde bagved vores planer
der blæser liv i mere end vi aner

Opstandelsen er lige her
Du går
med mennesker der smiler lidt generte
til en der pludslig kigger op og ser det

Opstandelsen er lige her
Du går
med sagte skridt hos dem der bærer andre
og alt til trods blir ved og ved at vandre

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig

6. april 2020

Vi forsøger i vore hilsner i dagene op til påske, at give forskellige billeder for alt det som påsken rummer. I dag er det en salme som hører til Langfredag. ”Min Gud, Min Gud hvorfor har du forladt mig” af Hans Anker Jørgensen.  ”Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig?” var Jesu sidste ord på korset. Hans Anker får fint frem i salmen, at det er en almen menneskelig erfaring, når død og gru og ondskab rammer os, at vi er forladt af Gud. Men netop fordi Jesus selv var dér i Guds forladtheden på korset, og det ikke blev det sidste, der er at sige om ham.   Nej, der kom en opstandelse påskemorgen. Ondskaben, mørket og døden havde ikke magt over Jesus. Gud var med ham. Påskemorgen var han lyslevende til stede hos sine disciple, må vi tro at Gud er hos os også, når livet gør allermest ondt!

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig

1.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit sidste råb, min bror,
den dag, da smerten blev for stor,
da du blev tvunget helt i knæ
og naglet fast til korsets træ:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

2.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit skrig i dødens vold,
da solen sortned klokken tolv,
og man ku' høre mørket le,
indtil du råbte klokken tre:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

3.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råber jeg, når alt blir sort,
når én, jeg elsker, rives bort,
når ensomhed og angst og vold
gør verden her langfredagskold:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

4.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det høje skrig, det dybe råb,
er hjertets trøst og verdens håb.
Det slår med nagler fast, at du
er ét med dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

5.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det er dit råb fra jordens små,
fra dem, som magten tramper på,
fra dem, der kender korsets gru,
fra alle dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

6.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råb er Himlens ramaskrig
mod fjendemagt og vennesvig.
Det tvinger alle os i knæ
for dig, som nu er livets træ:
»Min skyld, min Gud, min skyld, min Gud,
forlad mig!«

7.     »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det skrig, det siger mig, min bror,
når smertens byrde blir for stor,
når jeg er allermest forladt,
ja, selv i dødens sorte nat,
selv da har ikke du, min Gud,
forladt mig.

Hans Anker Jørgensen, 1991-1993

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

 

Video-tænkepause palmesøndag

5. april

Dagens hilsen er i dag en video-tænkepause med Inge Lund.

SE DAGENS HILSEN VED AT TRYKKE HER


Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Fællessang bygger bro fra sind til sind

4. april 2020

Det har været en trend i Italien at folk gik ud på balkoner og altaner og sang.

Én begyndte og andre sluttede sig til. Unge og gamle. Kraftige stemmer og stille nynnende. Adskilt og samtidig samlet. Og midt i mørket og isolationen plantes der håb.

Fællessangens virkning mærker vi også i Danmark, når Phillip Faber synger for hver morgen og vi rundt omkring i hus og hjem synger med sprukne og rustne morgenstemmer. Vi mærkede det fredag aften, hvor vi i Danmarks bedste sendetid var budt til fællessang på DR1.

Da Maria, Jesus Mor fik at vide at hun skulle blive med barn, var det en social katastrofe. På den tid var der så godt som ingen fremtid for en ung ugift kvinde, som ventede sig.

Men da Maria lige har ladet realiteterne synke ind, begynder hun at synge. Og det er som om at sangen løfter hende, og at alt det hun frygter pludseligt bliver mindre vigtigt, bliver sat ind i et større perspektiv.

Maria sang fra sin balkon – det var måske i virkeligheden hende, der begyndte. Ene og modig stiller hun sig frem, og vi andre har sidenhen kunnet slutte os til. I vores modløshed kan vi stemme i, og måske mærker vi, hvordan sangen kan bære os. Bygge bro fra sind til sind og sætte de bekymringer og den frygt vi måtte have for fremtiden ind i et større perspektiv. Et perspektiv, hvor håbet og solidariteten giver vores liv vinger.

 

Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

 

Avedøre Kirke ønsker en god dag!

 

Håb

3. april 2020 

   I Kristelig dagblad bliver en person dagligt spurgt om, hvordan han eller hun holder modet oppe i disse coronatider?  Der er mange forskellige svar som: ”Jeg finder håb i, at rigtig mange melder sig som frivillige i Røde Kors for at kunne hjælpe svage medborgere”, ”Jeg finder håb i, at vi har en regering, der ikke er bange for at tage ansvar”. ”Jeg finder håb i, at vi har et godt sundhedssystem”. ”Jeg finder håb i oplevelsen af, at så mange synger morgensang sammen med Phillip Faber”. ”Jeg finder håb i, at foråret er på vej!” Det er godt med alle disse håbstegn! For vi har rigtig meget brug for alt det håb, vi kan mobilisere i denne svære tid. Corana- pandemien rammer ikke bare os i Danmark. Det er hele verden der rammes. I mange lande har de slet ikke de samme ressourcer til at hjælpe de syge, som vi har hos os. Ingen af os kender konsekvenserne af pandemien for vore samfund!

    Bibelen er et helt reservoir af håb. Gang på gang lyder det i fortællingerne. ”Vær ikke forfærdede”, ”I skal ikke være bange”,  ”Frygt ikke”! ”Frygt ikke, for jeg er med jer”, siger Jesus! Påskens budskab med fortællingen om Jesus´ død og opstandelse er den helt store håbs-fortælling. For det er fortællingen om  at Guds magt er større end al ondskab, død og undergang.

Paulus skriver et sted: ”Jeg er sikker på, at ingenting kan skille os fra den kærlighed, Gud viser os gennem Jesus Kristus. Hverken død eller liv, engle eller universets magter, noget i nutiden eller noget i fremtiden, ingen kræfter eller noget i den højeste himmel eller den dybeste afgrund eller nogen skabning overhovedet.”

  Du ved det nok, mit hjerte,
du ved, at Gud er stor;
men stor er og hans fjende,
så tit du det erfór.

 

Velan! så får du kæmpe
og tro trods fald og brud,
at stor er vel Guds fjende,
men større er dog Gud.

            Kaj Munk 1938.

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

 

 

Maria, snart er det forår

2. april 2020

1.     Maria snart er det forår det tøver i buske og træer i havens krukker med liljer der venter på mildere vejr og spurve pusler i hækken med første kuld unger på vej Maria naturen venter den venter og tier med dig

2.     Maria mennesker længes
på kryds og på tværs og på skrå
mod sol og haver med stier
som man kan forelske sig på
og børn der trives og aldrig
skal mangle det daglige brød
Maria! et sted at leve
og dø en almindelig død

3.     Maria Herren er med dig
han blir til den yderste dag
når tvivlen lurer ved døren
og englen er fløjet herfra
han er der hver gang du ængstes
og beder for dem du har kær
han venter belyst af mørket
og våger og er dig nær

4.     Maria himlens veninde
dit forår er brusende hvidt
en solsort synger mod solen
på naboens gule stakit
og barnet under dit hjerte
er fyldt af Guds hellige ånd –
det største og alt det mindste
forenet til ét i hans hånd.

Lisbeth Smedegaard Andersen, 2014
Melodi: Birgitte Buur
© Lisbeth Smedegaard Andersen og Salmedatabasen.dk

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

En lærke lettede

1. april 2020

I denne Coronatid  er der dagligt morgensang med Radioens Pigekors  leder, Phillip Faber. På Dr 1 kl. 9.05. Han giver hver morgen forskellige personer lov til at vælge en sang. En ikke særlig stor pige valgte d. 25. marts sangen: En lærke letted, fordi hun syntes at den lige passede til denne tid.

Og jeg tænkte: ” hvor har hun ret!” Jeg forestiller mig, hvor stor en glæde vi alle vil føle, når vi kan vende tilbage til hverdagen. Tænk, når vi igen kan samles i Kirken og i vore familier.  Og når vi igen kan få besøg af børnene i familien, og når vi igen kan gå på Café og til frisør og til tandlæge og måske gå ud og købe lidt nyt forårstøj!! Forhåbentlig bliver det snart, så vi stadig kan synge: Og det var forår og Danmark frit”!

En lærke letted, og tusind fulgte,

Og straks var luften et væld af sang.

De tusind tårne tog til at tone,

Og landet fyldtes af klokkers klang,

Og byer blomstred i rødt og hvidt,

Og det var forår og Danmark frit.

 

Det var en morgen som tusind andre

Og ingen morgen i tusind år,

Da Danmark vågned med klare øjne

Til glædestimer og frimandskår,

Og landet lyste fra sund til klit

For det var forår og Danmark frit.

 

Vi mindes stille de tapre døde,

Hvis navne lever i Danmarks navn,

Og takken søger til dem, der segned,

Og dem, der sidder med tunge savn.

Gud trøste dem, der har lidt og stridt,

Til det blev forår og Danmark frit.

 

Men du, som styrer de stoltes riger

Og løser fangne af bolt og bånd,

Dig flyver hjerternes tak i møde,

Vor skæbne er i din stærke hånd.

Nu er det forår og Danmark frit.

Velsign det, Herre, fra sund til klit.

            Mads Nielsen 1945

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Del med andre

31. marts 2020

Det siges at her i corona-tiden er forskerne begyndt at dele deres forskningsresultater omkring selve virusset og omkring smittespredningen. Det har ellers været almindeligt, at hver forsker har holdt på sine resultater, så han eller hun selv kunne få æren af forskningen. Men nu hvor de deler deres forskning kan de måske hurtigere udvikle en vaccine og måske endda en behandling. Det kan kun glæde os andre, og måske opdager forskerne også glæden ved at arbejde sammen i stedet for at konkurrere.

På hverdagsplanet deler vi også med hinanden. Naboer køber ind for hinanden, man ringer og spørger til hinanden, der drikkes kaffe over skærmen, venner mødes og går en tur sammen, og mange af os synger morgensang samtidigt med Phillip Faber.

Corona-tiden er en svær og underlig tid for os alle, og midt i det ses det, at ”hjerter flyder over” og ”fredens spire får lov at gro”
en gammel salme fra 70’erne, skrevet af Tore Littmarck opfordrer til, at vi deler vores liv med hinanden:

 

Del med andre, del med andre.
Ban en vej for Herrens fred.
Lad dit hjerte flyder over.
Del med andre, tro og bed.

 

Del dit eget med en ukendt.

Del dit eget med en ven.

Han som be´r dig er jo Herren,

Han som selv er kærlighed.

 

Del med andre af din længsel.

Del med andre af dit brød.

Giv den frysende din varme.

Giv den svagere din hjælp.

 

Del med andre af din glæde.

Del med andre af din tro.

Lad en splittet verden heles

og lad fredens spire gro.

 

Del med andre, del med andre.
Ban en vej for Herrens fred.
Lad dit hjerte flyder over.
Del med andre, tro og bed.

 

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

 

 

”Hver dag har nok i sin plage”

30. marts 2020

Det er ord, som Jesus udtalte for længe siden. Og det er ord, der egentligt betyder: Lad i morgen passe sig selv! - og giv så dig selv lov til at være til stede lige nu og her.

Der er nok at bekymre sig om lige nu: Hvor mange bliver syge? Hvor mange mister job og måske også hjem? Hvad er det for et Danmark vi står tilbage med, når denne undtagelsestilstand er overstået?

Og ind i alt det lyder ordene fra Jesus: ”Hver dag har nok i sin plage.” Og det har han ret i – det er helt tydeligt lige nu!

Ordene fra Jesus er en måde at sætte os fri af bekymringernes spændetrøje. Han pegede på muligheden for at lade i morgen være i morgen og så i stedet være til stede lige nu.

Og der har nok aldrig været et bedre tidspunkt at øve os i det end lige nu, hvor vores hverdag og liv er sat på pause!

Vi kan ikke lægge en eneste dag til vores liv ved at bekymre os, tværtimod. Men vi kan øve os i at være tilstede her og nu i en tid, hvor omsorg og nærvær er i meget høj kurs.

Og selvom vi ikke kan være sammen har vi telefonen, vi kan skrive et brev, måske endda et rigtigt håndskrevet et af slagsen, vi kan tegne, synge, læse, skrive, grave have eller ordne urtepotter. Vi kan lytte til fugle, til musik vi aldrig har hørt eller musik som vi kender og holder af. Vi kan også sidde og stirre. Give os tid til det. Hvad som helst, der kan sætte fokus på tiden lige nu og som kan gavne lige nu.

Og giv så slip og lad myndighederne om at bekymre sig – bare for en stund - så livet stadig kan sprudle og flyde over med glæde og nærvær. For det har vi også brug for.

Avedøre kirke ønsker alle en god dag!

 

Bønner

29. marts 2020

De fleste af os har nok prøvet at bede en bøn, måske mange!

Det underlige med bøn er, at selv om det trøster og bringer fred at bede, kan det ske, at man holder op med at bede. Selv i en svær tid kan bønnen pludseligt eller langsomt stoppe. Når man opdager det, kan det ligne en næste umulig opgave at få taget hold på at bede igen.

Her kan det være godt at bede andres bønner. Først og fremmest er der Fadervor – den bøn Jesus lærer os. Den passer til alle dage, for den rummer bøn for dagligdagen, for ondskab og svigt og en lovprisning af Gud.
Lige nu på de sociale medier bugner det med bønner – gode bønner. Mange af dem er bønner for andre, som har det svært, og til slut i dem kan man altid tilføje ”og jeg beder for mig selv!”

På Facebook lå denne fine bøn af Helle Søstrup

 

Bøn no. 2

 

Jeg beder for de bønfaldne.

 

Jeg beder for dem, der fejler noget alvorligt

og for dem, der er bange for,

at de gør.

 

Jeg beder for dem, for hvem en uro

har smøget sig ind under tanken,

under søvnen, under livet,

og for dem, for hvem al gøren i verden

er blevet til en væren i venten.

 

Jeg beder for dem, der prøver

at være mere ukuelige.

 

Jeg beder for de knæfaldne.

 

Jeg beder for dem, der beder så mindeligt for,

at der kunne vise sig at være en virkelighed bag

et meget spinkelt håb.

 

 Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Mal en regnbue

I forbindelse med coronae-pidemien, er der startet en bølge, hvor børnetegningeraf regnbuer i vinduerne, er blevet et symbol til at minde hinanden om, at detbliver godt igen.

Mal en regnbue eller hent en tegning til print og farvelægning (se nedenstående
link), og hæng den i dit vindue, så den kan ses fra vejen.
I kristendommen er regnbuen et tegn på håb og Guds omsorg for mennesker. Med en
regnbue i dit vindue, kan dem der går forbi hver dag blive mindet om: det
bliver godt igen!

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

https://www.haslekirke.dk/fileadmin/group/728/Dokumenter/Livsmod/_detblivergodtigen-3.pdf

 

 

 

 

 

 

 

Fred være med jer!

27. marts 2020

Påsken nærmer sig. Det er ca. 1990 år siden, at disciplene oplevede den dramatiske påske, hvor deres ven, Jesus døde på et kors mellem to kriminelle. De begravede ham og prøvede at holde sammen.
Disciplene var rystede, bange og mismodige, men Gud lader dem ikke være alene. Jesus kommer til dem og siger ”fred være med jer”. Han blæser Helligånd ind i dem og sender dem videre i livet. (Du kan læse om det i Johannes evangeliet kap.20 vers 19-23
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/20)

Salmedigteren Hans Anker Jørgensen har skrevet om det i salmen ”Hvad er det at møde den opstandne mester” vers 8 (nr. 249 i Den Danske Salmebog)

Det er som en ånd
gennem lukkede døre
i kød og i blod,
der sender os, siger os,
hvad vi skal gøre,
og indgyder mod,
så den, der er bange
for hån og for stening,
tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening.

Hans Anker Jørgensen 2000.

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

Peter Plys og noget om venskab

26. marts 2020

Vi savner, at vi mødes i kirken. Savner tænkepauser, gudstjenester, kaffepauser og meget mere. Som plaster på såret sætter vi hver dag en lille refleksion på vores hjemmeside og facebook for at minde om at Avedøre Kirke stadigvæk er her, og at vi gerne vil slå følge med jer alle - om ikke fysisk så dog i ånden. Derfor en lille god fortælling om Peter Plys og Grisling:

”De traskede først hen af stien, som løb langs Hundrede Meter Skoven, og talte ikke ret meget sammen, men da de kom hen til bækken og havde hjulpet hinanden over stenene, der dannede en bro, og igen kunne gå ved siden af hinanden, begyndte de at snakke hyggeligt sammen om alt muligt, som de sådan kom i tanker om.

Grislingen sagde: ”Hvis du forstår, hvad jeg mener, Plys,” og Plys sagde: ”Ja, det gik jeg også lige og tænkte på, Grisling,” og Grislingen sagde:  Men på den anden side, Plys, så må vi huske.. .. Og Plys svarede: ”Ja, det er også sandt, Grisling, det havde jeg glemt i øjeblikket.”

Grislingen listede sig bagfra hen ved siden af Plys. ”Plys!” hviskede han. ”Ja, Grisling, hvad vil du?” ”Ingenting,” sagde Grislingen og tog Plys´ pote, ”Jeg ville blot være sikker på, at du var der.””

Venskab er at være sikker på følgeskab på vejen.

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag!

 

 

HVIS ALTING VAR SOM ALTID

25. marts 2020

Hvis alting nu, var som altid,

Så havde jeg åbnet mit hjem,

Og budt dig – som altid – på kaffe,

Og som altid gi´t dig et klem.

Hvis alting nu var som altid,

Så kunne vi mødes et sted,

Og vi kunne sagtens være mange,

Og alt de, vi kender, ku´ ske.

 

Og måske vi så ville tænke

Den blev som altid, den dag.

Kan hænde, vi helt enkelt glemte,

Hvor endeløst rige vi var

- mens alting endnu var som altid.

For intet er ligesom før,

Vi samler os ikke om bordet,

som mennesker altid gør.

 

Ja alt er så underligt stille.

Og ingen ved helt, hvad der sker,

og hvad det betyder for spurve,

og planter og alt det, som er.

Måske ser jeg verden lidt bedre,

når samfundet går lidt i hi

- alt livet som myldrer omkring os,

og alt som gør jorden så rig.

 

Når ingenting er som altid,

så burde vi skrive en sang,

om hvordan vi vil, det skal være,

når dette er ovre engang.

Og måske vil første vers lyde:

at nu vil jeg åbne mit hjem

Og byde – som altid – på kaffe

Og gi´ dig – som altid – et klem.

 

  Sindre Skeie overs. Af Tine Illum

Avedøre Kirke ønsker alle en goddag!

 

Coronakrisen – en ørkenvandring?

24. marts 2020

Det er pudsigt som ting nogle gange falder sammen. Vi befinder os i kirkeårets fastetid. En af beretningerne vi hører i fasten er fra da israelitterne udvandrede fra slaveriet i Ægypten. De kom fra en hverdag, hvor de arbejdede, spiste og sov. De var alle sammen født i slavehold og kendte kun til de rytmer og rutiner, man var underlagt dér. Det blev dikteret dem udefra, hvordan de skulle leve deres liv.

Pludselig var de frie – der var ingen chef at stå op til. Ingen der bestemte hvad de skulle gøre og tænke. Ingen der dresserede deres børn. Der var bare friheden.

Udvandringen fra slaveriet i Ægypten mod det forjættede land er en lang ørkenvandring. Her bliver israelitterne blandt andet prøvet på deres tillid. Hvordan får vi mad? Er der nogen der tager sig af os? Bliver alting nogensinde godt igen?

Det var en tid til at lære sig selv at kende på ny. Lære sig selv at kende indefra.

Og måske det ikke kun var tosset.

Hverdagen i Danmark er for de fleste vendt på hovedet i denne tid. Alt er lukket ned og de fleste af os står hver morgen op til en ny dag som er fuldstændig blank for aftaler og planer.

Måske vi kan se disse dage som mere end bare dage der skal gennemleves og overstås. Måske kan vi tage imod dem som en mulighed for at opdage de ting i livet som virkelig betyder noget for os. Det kan godt være vi ikke kan kramme vores bedstemor eller oldebarn i dag, men at mærke hvor rigt og stort livet er, ved at vi har hinanden, kan være en lille opdagelse af sig selv. Af hvem vi egentlig er. Af hvad der virkelig betyder noget.

Nogle gange skal hverdagen vendes på hovedet og vante rammer skraldes væk, for at vi gør nye opdagelser.

Denne tids ørkenvandring kan være en øvelse i at leve indefra, hvor udefra kommende ting ikke sætter dagsordenen, men hvor vi bruger tid på at mærke, hvad der egentlig betyder noget i vores liv.

Og så ellers læne os op at de gamles ord om at ørkenvandringer får ende – og at vi atter skal mødes – om ikke i det forjættede land, så alverdens andre steder:

 

“Vi skal mødes når dette er ovre,
ved et bord i en stopfuld café,
i en kirke, i midtergangs trængsel
mod Guds alter og det som skal ske.
Vi skal feste og synge og le.

Vi skal give hinanden et løfte,
at vi mødes når vejen er gået.
Når det mørke og onde er bag os,
når den prøve vi fik, er bestået,
skal vi dele det svar vi har fået.

Men svaret, det har vi i hjertet:
Det at elske hinanden er alt,
bære byrder når en har for meget,
holde oppe når nogen de faldt.
Til at elske, til det er vi kaldt.”

Hans-Olav Mørk14. marts 2020
Dansk v/ Morten Miland Samuelsen
Musik Hilde Trætteberg Serkland

 

Mørket er ikke mørke for dig, Gud!

23. marts 2020

Når man sidder alene og ikke må mødes med nogen og ikke må røre ved nogen, kan ensomheden nemt snige sig ind på én. Det er en kendt sag. Selv Kong David kendte til mørke og ensomhed, da han skrev Salme 139 for flere 1000 år siden. Kong David fandt trøst i, at mørket ikke er mørke for Gud, og at Gud altid er hos ham og holder ham fast.
En af vores dygtige salmedigtere har gendigtet Salme 139 og sat musik til den.

 

Mel.: Arne A. 2011

Tar jeg morgenrødens vinger

slår mig ned hvor havet ender

så kender du mig

Og ber jeg mørket om at kalde

Ber jeg natten om at falde

så sender du mig

et glimt fra lysets kilde

fuld af kærlighedens milde

skin og vender mig

og kender mig

Må alle mine dage

være skrevet i din hånd

Arne A. frit efter Salme 139

Arne Andreasen har indspillet gendigtningen. Den kan høres på youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=PE2WkEN_XFM

Salme 139 er med i Bibelen, læs den her https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/139

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag

 

Herren velsigne dig og bevare dig,

22. marts 2020

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

 Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

(4.Mosebog kap. 6 vers 24-26)

Sådan lyder den ”Den aronitiske velsignelse”. Vi bruger den hver gang vi holder gudstjeneste, som en hilsen fra Gud om at han ser os og sender os lys og fred.
Vi kan altid videregive Guds velsignelse til hinanden og til os selv.

Salmedigteren Arne Andreasen har gendigtet velsignelsen og sat musik til:

Må din dag få glæde
lysende til stede
under himlens brede
bånd af kærlighed

Og må Herrens lys skinne
og må jordens milde vinde
varme hjertet inderst inde
i al evighed
Arne Andreasen 2011

Bøn i en tid med pandemi!


21.marts 2020

Må vi, som knapt er rørt af pandemien,

huske dem, hvis liv er i fare.

Må vi, som ikke er i risikogruppe,

huske de mest sårbare.

Må vi, som har den luksus, at kunne arbejde hjemmefra,

huske dem som må vælge, mellem helbred og ikke at kunne betale husleje.

Må vi, som har fleksibilitet, til at tage os af vore børn, når skolerne er lukket,

huske dem som ingen valgmuligheder har.

Må vi, der må aflyse vores rejser

huske på dem, som ingen steder har at tage hen.

Må vi, som mister vores overskud af penge i den økonomiske krise,

huske dem som intet har at miste.

Må vi, som har fået karantæne i vores hjem

huske dem, som intet hjem har.

Når frygt griber om sig i vores land

lad os vælge kærligheden.

I denne tid, hvor vi ikke kan fysisk kan give hinanden et kram,

lad os da finde veje, til at nå hinanden med smil, hilsner, bønner og tanker!

Bøn skrevet af Cameron Bell. Oversat fra Engelsk af Ida

Avedøre Kirke ønsker alle en god dag

Dagens hilsen fra Avedøre Kirke

20. marts 2020

Jeg har lige været en lille tur i supermarkedet.  Der var ikke ret mange kunder i butikken. Jeg fik sådan lidt krillerhosten, men jeg turde næsten ikke hoste! Tænk, hvis nogen blev bange for, at jeg var smittet med Corona virus, var min ubevidste reaktion!

 Det er en mærkelig tid. Vi skal holde os så meget hjemme! Alle kultur tilbud er lukkede. Møder, fester, seminarer vi skulle have været til, er aflyst! Alt sammen pga en skjult fare – en fare for at vi alle skal blive alvorligt syge.  Nogen af os kan hygge os i vore trygge hjem, andre sidder mere alene tilbage med helbred, hvor der virkelig skal passes på. Det er så vigtigt, at vi passer på hinanden. Vigtigt om de stærkeste skuldre, bærer de største byrder.

Jesus Kristus sagde mange gange: ”Frygt ikke”, ”Vær ikke forfærdede”, ”Vær ikke bekymrede”!

Lad os tage disse ord til os! Lad os holde fast i, at hvad der så måtte ske, så er vi i Guds gode hænder.

Jeg er i Herrens hænder,
når dagen gryr i øst.
Hver morgen han mig sender
sit ord med lys og trøst.
Hvad dagen mig vil bringe
af glæde og af savn,
jeg kan på bønnens vinge
få kraft i Jesu navn.

 

Jeg er i Herrens hænder
i alt, som med mig sker.
I smil og gråd jeg kender,
at Herren er mig nær.
Om jeg i dybe dale
må gå den tunge vej,
fra Himlens høje sale
hans øje følger mig.

 

Jeg er i Herrens hænder,
når dagen dør i vest.
Min synd jeg trygt bekender
for ham, min høje gæst.
Han gir mig Himlens nåde
og sætter englevagt,
for natten vil han råde
med hellig Guddoms-magt.

 

Jeg er i Herrens hænder,
når dødens bud mig når.
Mens lyset tyst nedbrænder,
fra ham jeg hilsen får.
Han gir mig stav til støtte,
han gir mig trøst i sind,
og glemt er sår, der blødte,
på vej til Himlen ind.

Erling Tobiassen 1932. Dansk 1989.

Vi ønsker jer en god dag!

Avedøre Kirkes telefonkæde -noget for dig?

Dagens hilsen 19. marts

Ønsker du at komme med i en telefonkæde?

Med telefonkæden håber vi at kunne skabe en oplevelse af samhørighed og fællesskab i denne periode, hvor coronaforholdsreglerne ikke tillader, at vi mødes fysisk.

I telefonkæden vil vi ringe til hinanden i en bestemt rækkefølge eller "kæde". Du bliver således hver dag ringet op af den samme person, og du skal selv ringe videre til den næste i kæden. Du skal blot høre om alt står vel til og ønske en god dag.

I telefonkæden bliver du ringet op hver morgen mellem kl. 8.30 og 9.00 og ringer selv videre.

Hvis én i telefonkæden ikke svarer, undersøger en person fra kirken, hvad der kan være sket.

Ønsker du at være med i en telefonkæde, så ring eller skriv til Birgitte Jeppesen på 21162961

"Grenene er mange, træet er ét,

træet - Jesus Kristus,

grenene er mange, træet er ét,

vi er ét i ham!"

Dagens hilsen fra Avedøre Kirke

 

18. marts 2020 

I dag vil vi dele et fint digt af Hildegard af Bingen – en tysk mystiker fra 1100 tallet

Kast et blik på solen
Se, månen og stjernerne
Læg mærke til jordens væksters skønhed

Tænk nu
Hvilken glæde Gud giver
Til menneskeslægten med alle disse ting

Hvem giver alle disse strålende, smukke gaver
Hvis ikke Gud?

Menneskeslægten skulle grunde over Gud
Genkende Guds underværker og tegn.

Lad disse tegn og underværker blive grunden
Som du bygger på
Så du ikke bliver grebet af frygt
Eller skilt fra Guds kærlighed.

Den blæsende vind
Den milde, fugtige luft, den udsøgte grønne vækst
Fra træer og græsser.

I deres begyndelse
I deres afslutning priser de Gud

Vinden, blæsende allevegne
Tjener alle skabninger

Altid bliver den båret af Guds kraft.

Hele naturen står til rådighed
For menneskeslægten
Vi skal arbejde sammen med den
Uden den kan vi ikke overleve.


Vi ønsker jer en god dag!

Præsterne sidder klar

Præsterne sidder klar ved telefon og mail for samtaler og andet. Der er bedst mulighed for at træffe Inge Lund og Ida Kongsbak mellem kl. 10.00 - 12.00 og Birgitte Jeppesen mellem kl. 13.00 - 15.00.
Inge: 2116 2655, Ida: 2311 8037, Birgitte: 2116 2961