Du er her: 

Aktiv kirke

Projekt menighedsopbygning 1993-1995 fortalt af Paul Kühle.

I januar 1993 beslutter menighedsrådet sig for at få en sognemedhjælper. Men hvad skal han/hun arbejde med ? Det var jo klart, at der skulle være et projekt, der pegede i retning af et begrænset område, da det ellers ville være umuligt for sognemedhjælperen. For at overveje alle muligheder bestilte vi en sogneanalyse, som landssekretær Flemming Kramp fra Kirkefondet kom forbi og udlagde. Konklusionen var noget i retningen af, at sognets spredthed var det største problem og ville man virkelig udvikle det kirkelige, måtte man placere arbejdet ude i sognet især når det handlede om børn og unge. Sogneanalysen fortalte også, at en rigtig stor del af sognets beboere ikke havde egentligt arbejde men var pensionister, førtidspensionister, arbejdsløse eller på bistand og mange var unge under uddannelse. Desuden var der mange børn og unge. Og så var der over 1200 med anden etnisk baggrund.

Der blev udarbejdet 3 forskellige projekter ud fra sogneanalysen.

  1. Et øget arbejde med at gøre kirken kendt for børn og unge i sognet.
  2. Et projekt med at øge kontakten til indvandrere og flygtninge i sognet både med henblik på mission og til kendskab gir venskab.
  3. En øget indsats inden for menighedsplejen, hvor et "Åbent hus" om tirsdagen var et godt springbræt.

Man kunne ikke få dem alle tre og uanset hvilken man valgte, ville der blive en ny gruppering omkring sognemedhjælperen, der ville betyde at andre områder næppe ville få glæde af en ny medarbejder. Det ville ikke løfte menigheden som sådan. Og hvor var disse medarbejde, der skulle hjælpe sognemedhjælperen. Efter lange forhandlinger valgte man et 4. projekt: "Menighedsopbygning" med det formål, "at finde medarbejdere først og dernæst føre de 3 andre forslag ud i livet." Den 17. juni 1993 besluttes det forslag. 5 august godkender kirkeministeriet projektet, der som det udtrykkes har til formål at "bryde muren ned mellem kirke og folk". Menighedsopbygning ændres til "Aktiv kirke" og sognemedhjælper til "konsulent", for at komme ud over det det indforstået kirkelige og det var vigtigt, hvis det skulle lykkes, at nå mennesker i sognet. Elizabeth Knox-Seith bliver ansat som konsulent og endelig lidt forsinket starter "Aktiv kirke" 1. november

Projektbeskrivelse.
Projektet var nøje beskrevet. Midler var sat af 130.000 + løn til konsulenten.

Fase I fra 1. aug-1.november-93.
Der ansættes en sognemedhjælper til at være sekretær for projektet og til at kontakte de interesserede m.v. - til at koordinere alt det praktiske. De samles et par gange for at drøfte principper i planlægningen og prøve hinanden på en ny måde ved festligt samvær. Undervisning i centrale dele af biblen - afholdelse af en projekt-gudstjeneste.

Projektgruppen.
Der begyndes med et antal på 30-40 mennesker blandt personale, menighedsråd, kirkegængere, medarbejdere, m.m. der har tid og lyst til at udvikle fællesskabet i deres kirke. Det tilstræbes at gruppen består at halvdelen, der allerede er i gang i kirken og halvdelen, der normalt ikke bruger kirken. Og en rimelig fordeling i alder og gerne også nationalitet.

Ledelse.
Der vælges et projektråd med en præst, menighedsrådsmedlem, sogne medhjælperen, + 2 fra projektgruppen.

Fase II - november1993.
Fremtids-værksted - gruppen tager et par "Kirkedage" til et kursuscenter, for at gennemgå et fremtidsværksted i samarbejde med Kirkefondet. Formålet med fremtidsværkstedet er at formulere arbejdsgrundlag for projektdeltagerne fremover. Det praktiske arrangement tilrettelægges af projektgruppen.

Fase III - november1993-juni 1994
Arbejdsgrupperne nedsat på kirkedagene går i gang med arbejdet og alt efter art supplerer de sig med andre til at løse opgaverne af forkyndelses, pædagogisk, socialt, praktisk art, som de nu finder frem til inden for de grænser, der ligger i lov om kirkers brug. De enkelte grupper arbejder efter deres egne ideer og muligheder og kan holde studiedage, ture, m.m. sognemedhjælperen er så vidt muligt med i alle grupper.

Fase IV maj/juni 1994
Der holdes kirkedage igen enten i kirken eller på kursuscenter. Resultaterne gøres op - og nye deltagere vil være kommet til - nye initiativer kan planlægges - og gamle revideres.

Fase V aug.94-okt. 1995
Hvilke resultater der kommer ud af det, er ikke til at forudsige, men menighedsrådet håber, at en del af de foreslåede projekter 1, 2 og 3 allerede er på vej. De opnåede resultater evalueres og fortsættelsen på AKTIV KIRKE besluttes.

Hvordan gik det ?
Budskabet blev spredt: Her er en kirke ! Hvad vil I gerne bruge den til ? Og det lykkedes på et par måneder at finde et passende antal på knap 40 personer, der havde mod på at deltage i Aktiv kirke, så man kunne tage på weekend på Marianelund og gennemføre et fremtidsværksted.

Fremtidsværksted
Og her udvikledes grundlaget for projektet i 5 delmål. 1) Opbyggelsen af en café i kirken. 2) udvikling af et teater. 3) Sorg- og krisearbejde (selvhjælpsgrupper) 4) Børne- og ungdomsarbejde. 5) alternative gudstjenester + arbejde med fremmede. Og disse 5 grupper gik i gang med arbejdet med større eller mindre succes. Flere valgte 2 eller 3 grupper og det gjorde det sværere at få tid nok til det hele. Konsulentens opgave var ikke at gøre disse ting, men netop at rådgive og følge grupperne og sørge for at det fælles rum blev brugt, stormøder, projektråd og den medarbejderstab, der skulle hjælpe grupperne med at realisere deres ideer. Denne stab kom til at bestå af en del mennesker i aktivering og jobtræning. Desuden en række frivillige. Omkring dem foregik livet med mange møder og initiativer.

Fra ide til virkelighed.
Hvordan skulle man realisere alle idéerne. Det ville koste penge at lave en café og de øvrige aktiviteter som teater m.m. var der ikke budgetteret med i menighedsrådet. Regeringen søsatte samtidig byudviklingen og Aktiv kirke gik ind med liv sjæl i dette sammen med Stationsbyen og det tændte et håb om, at vi ad den vej kunne få virkeliggjort nogle af vore idéer. I April 94 - vedtager menighedsrådet et forslag fra cafégruppen om at oprette café Hjertetræet i menighedssalen. Det bliver begyndelsen til en lang række at nye tiltag, hvor Aktiv Kirke-deltagerne fører deres ideer ud i livet. Teatret Akt IV opfører sin første forestilling: "Harrys lykkelige dag", som er en kabaret over denne kirke, hvor alt kan ske. Man har lavet et blad: "Lyspunktet" og der er lavet radioudsendelser i Hvidovre Nærradio. Der er holdt kurser i sorg og krise Der er blevet oprettet en børneklub, Stjernerne, hvor børnene selv formulerer hvad de gerne vil og skal kæmpe for at realisere idéerne. Der holdes alternative gudstjenester og en ugentlig lægmandsandagt. Der opstår en sygruppe for kvinder fra hele verden. Andre ting prøves og ikke alting lykkes, men det meste. Der oprettes et kimelaug til at kime ved særlige lejligheder. Som det foreløbige højdepunkt bliver Café Hjertetræet indviet den 25. april 1995 af borgmester Britta Christensen, hvor man inde fra kirken klipper det røde bånd over ind til caféen.

Hvad er det vigtigste i din kirke ?
Det var meget afgørende for Aktiv Kirke, at dette kunne diskuteres. Der er jo forskellige svar. Er det gudstjenesten ? Er det forkyndelsen ? Er det mission ? Er det hvordan vi er over for hinanden ? Er det næstekærlighed ? Det er vel det alt sammen! Men i en folkekirke er det svært at se, for der er satset utrolig meget på gudstjenesten. De fleste er ansat med henblik på den. Det er her de fleste økonomiske ressourcer bruges, mens det andet bliver mere eller mindre frivilligt. Aktiv Kirke placerede de øvrige aktiviteter, der havde med menighedspleje at gøre, ved siden af som lige så vigtigt. Det med at give de svage og modløse en ny chance, dem, der ikke lige er brug for noget meningsfyldt at bruge dagen til.

Problemer.
Projekt Aktiv Kirke forløb ikke uden problemer. Det var som en kirke i kirken. Aktiv Kirke deltagerne blev forkælet - der holdtes fester - man tog på ture - man blev sendt på relevante kurser og kaffen var gratis. Men på den anden side kunne alle jo deltage, hvis de ville. Når man inviterer mennesker ind i kirken og opfordrer dem til at bruge tid og energi på at skabe liv i kirken, må man også forvente at mennesker bringer deres sind og humør, deres tidligere liv, sår og nederlag med. Der var mange konflikter, som konsulenten havde travlt med at løse. Konflikter mellem grupper om de bedste muligheder og mellem enkeltpersoner. Især fordi mange kom hen i kirken mange timer om ugen.

Konklusion af aktiv kirke - Hvad lærte vi ?
Dem, der går til møder og gudstjenester er ikke nødvendigvis den gruppe, der vil være aktive. I den store gruppe af folkekirkemedlemmer, som ikke normalt bruger kirken til andet end kirkelige handlinger - vil der være nogle mennesker, som kan gå ind og være medarbejdere. Ikke-kirkegængere vil ofte have en større forståelse for kirkens sociale forpligtelse - ikke fordi de hører budskabet - men fordi de selv rummer medmenneskelighed og sans for retfærdighed, som formodentlig stammer fra 1000 års kristendom i Danmark. De føler det som en selvfølge at kirken står for næstekærlighed. Find et svar på hvordan man får fat i mennesker, der ikke kunne drømme om at sætte deres ben i kirken medmindre det er en jul eller en kirkelig handling med efterfølgende familiefest. ? Hvordan opfatter de kirken - siden de ikke drømmer om at komme der ? Finde nogle mennesker, som man kan gøre til rådgivere - som man kan lære af. Opgive at det drejer sig om at få flere i kirke - Give frihed til at selvudvikle - og når de støder sammen med det etablerede, så gå ind og løs konflikterne. Giv plads til at mennesker, der har en idé kan prøve at finde nogen at realisere den med. Tro på at der i kirken er én mere end os selv. At det sted hvor evangeliet forkyndes er noget der gør en forskel. Menighedsrådet havde startet projektet for at skabe liv i kirken - og det lykkedes, for der blev vendt op og ned på mange ting. Nogen synes til noget dårligere - men mange det bedre, for der kom flere mennesker i kirken dagligt.

Projektfortsættelse.
Fra 1995-97.

Menighedsrådet skulle vedtage en fortsættelse af projekt Aktiv Kirke. Konsulentens ansættelse blev ikke ønsket forlænget og heller ikke Aktiv kirke. Der skulle findes en prioritering for de næste år. Man valgte en løsning, som blev foreslået af pastor Kirsten Kjær Ohms, der havde afløst Morten Mortensen, der var rejst til Slesvig. Steffen Vasby havde afløst Hjørdis Kjærgaard, der havde fået stilling i Lundtofte. Menighedsrådet ønskede en mere rolig tid, hvor alle de aktiviteter, der var sat i gang kunne få lov at fortsætte, men udviklingen af nyt og "forkælelsen" ville stoppe. Hovedopgaven for den nye sognemedhjælper Ole Johansen var besøgstjenesten og det sociale især med henblik på de ældre. Desuden ønskede man at styrke børnearbejdet. De fleste grupper fortsatte og de nye præster arbejdede på at styrke "kirkesiden" igen med aftengudstjenester og studiekredse - og gjorde det godt, men det blev ligesom til en opdeling i 2 af dem, der kom i kirken.

Kirkefestival.
Aktiv Kirke var død, men der opstod et nyt samlingspunkt for de fleste, der kom i kirken. Kirkefestival. Den opstod som et Kulturby 96-projekt men det var personale og grupperne, der sammen skabte en ny tradition i Avedøre kirke, der kunne samle mange mennesker. Og siden har der været kirkefestival hvert år. Her mødes man. Her optræder man for hinanden i kirkens gård. Her spiser man grillet ko og hører koncert, ser teater og revy, hører på hvad folk har at sige og går til gudstjeneste midt i det hele.

Menighedsvalget 96
Der var valg igen til menighedsrådet og man enedes om at stille op med en liste, der bar præg både af Aktiv kirke og af tanken om en åben kirke. Den nye liste fik 12 ud af 15 mandater, hvoraf mange kom med i kirkens arbejde via Aktiv kirke. Desværre fik så socialdemokraterne, som altid havde støttet Aktiv Kirke et dårligt valg med kun 3 mandater. Det nye menighedsråd tog nu fat på at realisere nogle af de fælles idéer. Hvad er en Aktiv og Åben Kirke.

Konsulent for aktiv kirke

Elisabeth Knox-Seith blev valgt som det menneske, der skulle holde fast ved grundideen og være den, der overbeviste deltagerne, når de følte sig sat udenfor, trampet på, generet eller bare havde rod i deres liv.

Elisabeth er i år blev ordineret som særlig pilgrimspræst i Viborg Stift.