Du er her: 

Avedøre kirkes historie fra 1965-77

Det første menighedsrådsvalg.
Biskopper over Helsingør Stift meddelte i skrivelse af 29. januar 1965, at der skulle afholdes valg af 10 medlemmer til menighedsrådet i Avedøre sogn en af dagene mellem den 27. april og 6. maj 1965. Valgudvalget i Brøndbyøster vedtog, at valget skulle finde sted den 27. april, og indkaldte kandidatlister til senest den 19. april 1965 kl. 19,00.Ved fristens udløb var der kun indkommet 1 liste, der herefter erklæredes for valgt. Herefter var følgende personer medlemmer af Avedøre sogns første menighedsråd: Dette menighedsråd skulle så virke til det ordinære valg i efteråret 1965. Ved det konstituerende møde den 27, april 1965 blev Th. Bødker Knudsen valgt til formand, Poul Hansen til næstformand, Vølund Kamp til kasserer og pastor Sørensen til sekretær. Den 29. november 1965 var der ordinært valg til menighedsrådet, det blev fredsvalg igen. Af de 10 medlemmer var kun to nye nemlig Hans Kristoffersen og Agnete Dencker. Den 29. november 1965 holdtes konstituerende møde. Der var genvalg til de vigtige poster.På samme møde meddeltes det, at ejendommen på Byvej 58 nu var endelig købt til præstebolig.

Kirkegård i Avedøre.
Intet sted i Avedøre var muligt at anlægge en almindelig kirkegård, idet grundvandet overalt stod for højt. Derimod kunne der anlægges en urne-kirkegård. Man overvejede gartner Riises jord, men det blev aldrig til noget.

Kirkekomiteen overdrager byggesagen til menighedsrådet.
Ved et menighedsrådsmøde den 15/6 1966 blev behandlet en skrivelse fra Avedøre Kirkekomite, hvori komiteen, under henvisning til den nye lov om kirkebyggeri og komiteens beslutning, anmoder menighedsrådet om at overtage opgaven som bygherre for den nye kirke i Avedøre. Menighedsrådet vedtog eenstemmigt at overtage opgaven, og at svare komiteen i overensstemmelse hermed.

Ny kordegn, der sang så smukt...
Ved menighedsrådets møde den 5/8 1966 forelå der skriftlig opsigelse fra kordegn Barfoed til fratræden den 1/8 1966. Og der forelå ansøgning om stillingen fra kgl. opera-sanger Henning Kjærsgaard. Da en del af medlemmerne havde haft lejlighed til at høre hr. Kjærsgaard synge, var der eenstemmighed for at ansætte ham i stillingen som kordegn og kirkesanger, med tiltrædelse den 1/9 1966.

Møde med Køgebugt-udvalget.
Den 13/2 1967 var menighedsrådet indkaldt til et stort møde på Glostrup rådhus. På mødet drøftedes de specielle forhold i Avedøre, hvor alt tydede på, at sognet ville blive delt af såvel S-bane som motorvej og dertil få en ret stor og dominerende by i ca. midten. Efter indgående drøftelser vedtog mødet, at gå ind for at der planlagdes 3 kirker i det nuværende Avedøre sogn, en i stationsbyen, en syd for Køgevej og en i distriktet nord for Brostykkevej; (evt. med en urnekirkegård). Den 23/8 1968 var Glostrup kommunalbestyrelse vært ved et møde på Rådhuset, hvortil man havde indbudt Avedøre menighedsråd til en drøftelse og afklaring af spørgsmålene vedrørende kirkegrunde i Avedøre. Mødet var kommet i stand efter, at der var ført en del korrespondance om spørgsmålet. Det blev endelig klarlagt, hvor i stationsbyen den nye kirke skulle ligge, og borgmesteren var positiv med hensyn til, at kommunen skænkede grunden til formålet. Endvidere ville man stille en grund syd for Gl. Køgevej til rådighed, d.v.s. byplanlægge den. Man ville i allernærmeste fremtid sende rids af grundarealet og dets beliggenhed til menighedsrådets godkendelse. Angående kirkegrund, evt. kirkegård, i den nordlige del af Avedøre, kunne der stadig ikke tages stilling til. Herefter var menighedsrådet fast besluttet på at fastholde planen om 3 kirker i Avedøre.

Præstesagen begynder med ændringer i højmesseritualet.
På et menighedsrådsmøde den 27/3 1969 refererede pastor Sørensen nogle forhandlinger, han havde haft med biskoppen den 28/2 1969 om formen for højmessen. Dette referat affødte en indgående drøftelse, hvorefter menighedsrådet blev enige om at fastholde, at højmessen skulle afholdes efter de lovlige og sædvanlige regler, og at de autoriserede læsestykker og tekster skulle benyttes i videst mulig omfang, men at man som tidligere vedtaget, intet havde at indvende imod, at der afholdtes forsøgsgudstjenester på hverdage eller søndag aften. På et menighedsrådsmøde den 16/lo 1969 behandledes bl. a. en resolution fremsendt af en kreds af menigheden. Resolutionen var vedtaget på en kirkedag, der afholdtes den sidste søndag i september. Resolutionen krævede bl. a. at der afholdtes forsøgsgudstjenester i højmessetiden og forskellige andre tiltag. Menighedsrådet vedtog at fremsende resolutionen til biskoppen med en udtalelse om, at rådet under henvisning til tidligere vedtagelse ikke kunne anbefale, at der afholdtes forsøgs- gudstjenester i højmessetiden, hvorimod man intet havde at indvende imod forsøgsgudstjenester på andre tidspunkter. Resolutionens øvrige punkter affødte ikke større diskussioner.

Ansøgt embedsbolig i Stationsbyen afslået.
Den 6/3 1970 forelå der endelig afslag på ansøgning om præstebolig i et rækkehus i stationsbyen, men K. B. I. var positiv med hensyn til at sælge handelsgartner Birks villa til nævnte formål. Den er stor og særdeles flot og velbeliggende. Menighedsrådet kunne ikke få købet godkendt. Pastor Sørensen havde været syg i en længere periode, og han var nu begyndt at klage over forskellige mangler ved præsteboligen Byvej 58. Det drejede sig bl. a. om fodkulde. Menighedsrådet vedtog at lade kirkeministeriets rådgivende ingeniørfirma Crone & Kock se på forholdene og komme med en udtalelse om, hvad der eventuelt kunne gøres for at af hjælpe de eventuelle mangler. Projektering af Stationsby, ny kirke går i stå, men Glostrup kommune skænker kirkegrunden. Arkitekt Windinge kom til stede ved et menighedsrådsmøde den 5/9 1970, hvor han gjorde rede for arbejdet med kirkeprojektet, det kneb med at komme rigtig i gang, man havde hidtil regnet med, at kirken skulle stå klar til påsken 1974, men da der var mange forhindringer også med selve byplanlægningen, kunne det formentlig ikke lade sig gøre. På menighedsrådsmødet den 2/11 1970 forelå skrivelse fra Glostrup kommunalbestyrelse, der meddeler, at amtet den 11/9 1970 har tiltrådt, at kommunen skænker kirke-grunden i stationsbyen vederlagsfrit til menigheden i Avedøre.

Præstekjolesagen.
Bent Sørensen forsøgte at nå mennesker i sognet ved bl.a. at undlade at bære præstekjole - ud fra den tanke, at der ligesom var en mur mellem kirke og folk, som blev større når præsten bar denne middelalderlige dragt. Det skabte en del stridigheder og bragt sognet i mediernes søgelys en tid. Den socialdemokratiske gruppe kom med en klage over, at pastor Sørensen ikke bar ornat under gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette medførte en voldsom debat med præsten, der fastholdt, at han ikke fremover ville bære hverken messetøj eller ornat. Menighedsrådet vedtog at meddele provsten dette. Provsten indberettede forholdet til biskoppen og Kirkeministeriet, som i skrivelse af 11/3 1971 indskærpede pastor Sørensen, at han herefter skulle bære det anordnede ornat under sin tjeneste i kirken. Denne afgørelse blev fremlagt på et menighedsrådsmøde den 3o/3 1971. Det vedtoges at sende følgende skrivelse til Kirkeministeriet: “Avedøre menighedsråd indberetter herved, at ministeriets skrivelse af 11/3 1971 har været fremlagt ved et møde den 30/3 1971. Skrivelsen blev taget til efterretning og rådet skal herved indberette, at sognepræsten ikke har efterkommet ministeriets afgørelse.” På menighedsrådsmødet den 28/4 1971 behandledes en skrivelse fra biskoppen, hvori denne anmodede om rådets udtalelse i sagen om sognepræstens vægring ved at benytte ornat. Rådet vedtog at svare biskoppen således: “Biskoppens skrivelse af 26/4 1971 har været behandlet på menighedsrådsmødet den 28/4 1971. Menighedsrådet skal herefter udtale følgende. Det er rådets absolutte ønske, at sognepræst Bent Sørensen ved gudstjenester og alle kirkelige handlinger skal bære den af kirkens styrende organer til enhver tid påbudte embedsdragt. Endvidere ønsker menighedsrådet at henstille, at der nu, under hensyn til det kirkelige arbejde i sognet, hvor stærke opløsningstendenser spores, træffes en hurtig afgørelse i denne sag.” Det endte med en provsteret, der gav pastor Sørensen ret i, at der ikke er nogle regler, der siger at præster skal bære præstekjole - på den anden side, skal man alligevel rette sig efter sine foresatte, når de siger, at det skal man. Men nu kom der så regler for det - dog lex Avedøre, der siger, at hvis menighedsråd og præst er enige om ikke at bære præstekjole og det bliver godkendt af et offentligt menighedsmøde og biskoppen giver sin tilladelse, så kan det faktisk ske - ellers skal præster ved gudstjenester og kirkelige handlinger bære ornat. Undtagelsen er vist aldrig blevet brugt i hvert fald ikke i Avedøre.

Bent Sørensen får nyt embede.
Menighedsrådet blev på et møde den 8/9 1971 underrettet om, at pastor Bent Sørensen var blevet forflyttet. Man drøftede derfor det kommende præstevalg. Da det stod alle klart, at der nok ikke ville komme mange ansøgere, efter al den ståhej og avisskriveri, der havde været, blev der enighed om, at et udvalg skulle finde frem til nogle præste-emner, som der så kunne rettes henvendelse til med anmodning om at søge embedet. Ved samme møde oplyste formanden, at kontorchef i kirkeministeriet Marie Topp telefonisk havde meddelt, at menighedsrådet måtte forvente afslag på en ansøgning om en præst mere.

N. K. Kristensen kommer på banen.
Pastor Niels Kristian Kristensen opfordredes til at søge Avedøre. Han havde været hjælpepræst i Brøndbyøster og vidste lidt om hvad han gik ind til. Pastor N. K. Kristensen fik alle l0 stemmer og var dermed eenstemmig indstillet til embedet. Der blev ikke indstillet flere. Pastor N. K. Kristensen blev den 11/2 1972 udnævnt til sognepræst i Avedøre sogn fra den 1/3 1972 at regne, men han tiltrådte først embedet pinsedag 1972.

Projekteringen af den ny kirke endeligt i gang igen.
På et menighedsrådsmøde den 5/5 1972 forelå der meddelelse fra Glostrup kommune om, at alt nu var klart, således at den endelige projektering af den nye kirke nu kunne sættes i gang. Samtidig kunne kassereren oplyse, at der på Avedøres konto i Kirkefondet henstod kr. 37.000 og at menighedsrådet i alt havde hensat kr. 703.638,38 til Kirkebyggeriet og at Kirkekomiteen havde indsamlet kr. 96.502,83. Der var enighed om, at der nu skulle sættes fuld fart på byggesagen.

Palle Drost afløser Windige som arkitekt.
Arkitekt Windinge var på grund af sygdom gradvis trådt tilbage fra arbejdet med kirke-projektet og arkitekt Palle Rydahl Drost havde helt overtaget arbejdet. Den 8/8 1973 vedtog menighedsrådet det endelige skitseprojekt til kirken med ståltag. Prisen for hele anlægget var udregnet til kr. 5.031, 900. Man vedtog med 8 stemmer for, at fremsende dette projekt til kirkeministeriets godkendelse.

Avedøre skifter provsti og ender nu i Rødovre-Hvidovre.
Kirkeministeriet meddelte den 26/l0 1973, at Avedøre sogn fra den 1/4 1974 overførtes til Rødovre-Hvidovre provsti.

Kapellanembedet oprettes langt om længe.
I skrivelse af 14/2 1974 meddeler Kirkeministeriet, at det ved Kgl. resolution af 14/2 1974 er bifaldet, at der oprettes et embede som residerende kapellan for Avedøre menighed fra den dag at regne, hvor embedet besættes. På samme møde forelå Kirkeministeriets godkendelse af skitseprojektet til den nye kirke uden bemærkninger. Den 27/5 1974 forelå meddelelse om, at Kirkeministeriet havde opslået embedet som residerende kapellan for Avedøre sogn. Samme dag underskrev menighedsrådet skøde på køb af ejendommen Engstrupgårdsvej 49, købspris kr. 525.000. Pastor Kühle søgte det nye embede og blev enstemmigt indstillet den 6.11. 74 på et indstillingsmøde ledet af provst Bønnelycke Jørgensen. Pastor Kühle blev hurtigt udnævnt, og indsættelsen fandt sted 4. søndag i advent 1974 af provst Bønnelycke Jørgensen.

Afgivelse af kirkegrund i syd til plejehjem.
Den 30/l 1975 havde forretningsudvalget et møde med borgmester Aagesen på Hvidovre Rådhus angående kirkegrunden i syd. Borgmesteren erklærede, at det var meget vigtigt, at der kunne disponeres over denne grund i forbindelse med opførelsen af et Røde kors plejehjem. Han erklærede, at der ikke ville komme mere beboelsesbyggeri syd for Gl. Køgevej, og at kommunen var villig til at byplanlægge en kirkegrund i den nordlige del af Avedøre, der jo var blevet større ved indlemmelse af en del af Brøndbyøster sogn nord for Kettevej. Menighedsrådet vedtog på et møde den 5/2 1975 at give afkald på grunden i syd, på de af borgmesteren anførte betingelser. Arkitekten gik nu i gang med detailprojekteringen, og der blev holdt en lang række møder, hvor man diskuterede enkeltheder og forskellig inventar.

Bødker Knudsen afløses af Johannes Sørensen.
På menighedsrådsmødet den 8/12 1975 behandledes en ansøgning fra formanden Bødker Knudsen, om tilladelse til at træde ud af rådet på grund af svær sygdom. Ansøgningen blev imødekommet og Johannes Sørensen blev valgt til ny formand.

Grundstensnedlæggelsen.
Byggesagen skred nu planmæssigt frem, og grundstensnedlæggelsen blev fastsat til den 18/9 1976 kl. 14. Det blev en meget festlig dag, der havde samlet ca. 200 deltagere. Der var affattet et grundstensdokument på pergament, der sammen med tidens gangbare mønt blev lagt i et lufttæt blyrør og indmuret sammen med grundstenen. Der blev nedlagt fem grundsten af henholdsvis Biskop Leer-Andersen, provst Bønnelycke Jørgensen, borgmester Svend Aagesen, generalsekretær Gunnar Hermansen og politiassistent Bødker Knudsen. Efter højtideligheden på byggepladsen samledes man til en sammenkomst med kaffebord i Vandrekirken. Avedøre Tværvej. Her havde en lang række talere ordet, med gode ønsker for byggeriet. Pastor Niels Kristian Kristensen opfordredes til at søge Avedøre. Han havde været hjælpepræst i Brøndbyøster og vidste lidt om hvad han gik ind til. Pastor N. K. Kristensen fik alle l0 stemmer og var dermed eenstemmig indstillet til embedet. Der blev ikke indstillet flere. Pastor N. K. Kristensen blev den 11/2 1972 udnævnt til sognepræst i Avedøre sogn fra den 1/3 1972 at regne, men han tiltrådte først embedet pinsedag 1972. Projekteringen af den ny kirke endeligt i gang igen. På et menighedsrådsmøde den 5/5 1972 forelå der meddelelse fra Glostrup kommune om, at alt nu var klart, således at den endelige projektering af den nye kirke nu kunne sættes i gang. Samtidig kunne kassereren oplyse, at der på Avedøres konto i Kirkefondet henstod kr. 37.000 og at menighedsrådet i alt havde hensat kr. 703.638,38 til Kirkebyggeriet og at Kirkekomiteen havde indsamlet kr. 96.502,83. Der var enighed om, at der nu skulle sættes fuld fart på byggesagen. Palle Drost afløser Windige som arkitekt Arkitekt Windinge var på grund af sygdom gradvis trådt tilbage fra arbejdet med kirke-projektet og arkitekt Palle Rydahl Drost havde helt overtaget arbejdet. Den 8/8 1973 vedtog menighedsrådet det endelige skitseprojekt til kirken med ståltag. Prisen for hele anlægget var udregnet til kr. 5.031, 900. Man vedtog med 8 stemmer for, at fremsende dette projekt til kirkeministeriets godkendelse. Avedøre skifter provsti og ender nu i Rødovre-Hvidovre. Kirkeministeriet meddelte den 26/l0 1973, at Avedøre sogn fra den 1/4 1974 overførtes til Rødovre-Hvidovre provsti. Kapellanembedet oprettes langt om længe. I skrivelse af 14/2 1974 meddeler Kirkeministeriet, at det ved Kgl. resolution af 14/2 1974 er bifaldet, at der oprettes et embede som residerende kapellan for Avedøre menighed fra den dag at regne, hvor embedet besættes. På samme møde forelå Kirkeministeriets godkendelse af skitseprojektet til den nye kirke uden bemærkninger. Den 27/5 1974 forelå meddelelse om, at Kirkeministeriet havde opslået embedet som residerende kapellan for Avedøre sogn. Samme dag underskrev menighedsrådet skøde på køb af ejendommen Engstrupgårdsvej 49, købspris kr. 525.000. Pastor Kühle søgte det nye embede og blev enstemmigt indstillet den 6.11. 74 på et indstillingsmøde ledet af provst Bønnelycke Jørgensen. Pastor Kühle blev hurtigt udnævnt, og indsættelsen fandt sted 4. søndag i advent 1974 af provst Bønnelycke Jørgensen. Afgivelse af kirkegrund i syd til plejehjem Den 30/l 1975 havde forretningsudvalget et møde med borgmester Aagesen på Hvidovre Rådhus angående kirkegrunden i syd. Borgmesteren erklærede, at det var meget vigtigt, at der kunne disponeres over denne grund i forbindelse med opførelsen af et Røde kors plejehjem. Han erklærede, at der ikke ville komme mere beboelsesbyggeri syd for Gl. Køgevej, og at kommunen var villig til at byplanlægge en kirkegrund i den nordlige del af Avedøre, der jo var blevet større ved indlemmelse af en del af Brøndbyøster sogn nord for Kettevej. Menighedsrådet vedtog på et møde den 5/2 1975 at give afkald på grunden i syd, på de af borgmesteren anførte betingelser. Arkitekten gik nu i gang med detailprojekteringen, og der blev holdt en lang række møder, hvor man diskuterede enkeltheder og forskellig inventar. Bødker Knudsen afløses af Johannes Sørensen På menighedsrådsmødet den 8/12 1975 behandledes en ansøgning fra formanden Bødker Knudsen, om tilladelse til at træde ud af rådet på grund af svær sygdom. Ansøgningen blev imødekommet og Johannes Sørensen blev valgt til ny formand. Grundstensnedlæggelsen Byggesagen skred nu planmæssigt frem, og grundstensnedlæggelsen blev fastsat til den 18/9 1976 kl. 14. Det blev en meget festlig dag, der havde samlet ca. 200 deltagere. Der var affattet et grundstensdokument på pergament, der sammen med tidens gangbare mønt blev lagt i et lufttæt blyrør og indmuret sammen med grundstenen. Der blev nedlagt fem grundsten af henholdsvis Biskop Leer-Andersen, provst Bønnelycke Jørgensen, borgmester Svend Aagesen, generalsekretær Gunnar Hermansen og politiassistent Bødker Knudsen. Efter højtideligheden på byggepladsen samledes man til en sammenkomst med kaffebord i Vandrekirken. Avedøre Tværvej. Her havde en lang række talere ordet, med gode ønsker for byggeriet.

Fortalt af Th. Bødker Knudsen